Brev:
Konstante kampe om alt
Hej Helen
Så har jeg brug for dit råd igen – advarsel langt brev !! :-)
Jeg har en datter som fyldte 2 år i januar. Jeg elsker hende selvfølgelig over alt på jorden men synes virkelig stort set hver dag er en kamp uden lige. Lidt info om vores kampe:
- Tandbørstning – altid (har prøvet alt)
- Bleskift – 70 % af gangene en sur hidsig pige der sparker og ikke gider bleskift. Har købt up & go men den stående skiftning dutter ikke når hun har lavet stort.
- Vaskes i hovedet – altid kamp – har prøvet at få hende til at gøre det selv men hun kan ikke klare den våde klud og bliver hidsig.
- Mad – spiser pænt, men på det seneste kæmper vi hver dag om aftensmaden og hun gider ikke spise.
Hun har indenfor de sidste 14 dage virkelig rykket over i selvstændighedsfasen og vil ALT selv. Dejligt at hun modnes men hun går helt amok, når hun ikke kan og jeg bliver nødt til at hjælpe.
Lige nu siger hun NEJ meget vredt til stort set alt hun skal, hvis det ikke lige er tegnefilm eller andet som passer hende. Jeg synes hun har et voldsomt temperament og der skal intet til at tænde det.
Vi har evindelige problemer mht. søvn. Hun har aldrig sovet meget og det tager altid meget lang tid før hun overgiver sig. Det tager ca. 1 time hver aften, hvor hun er sur, kalder på mig 100 gange, græder osv. osv. Jeg har snakket med en del andre mødre og de kæmper slet ikke i det omfang jeg gør. Når hun bliver passet, er kampene slet ikke så store.
Når vi så endelig sover begge to, drømmer hun meget og reagerer bare jeg skal op og tisse. Hun kalder mor mange gange i løbet af natten og når jeg har været oppe en del gange, overgiver jeg mig og tager hende over til mig, da jeg ellers aldrig får noget søvn. Hun reagerer stadig i søvnen, men bare jeg så ligger en hånd på hende, falder hun ofte til ro. Men ingen af os sover jo optimalt på en 120 cm seng sammen. Vi har kun to værelser, så jeg har ikke mulighed for at give hende eget værelse.
Min datter ekstremt mor-syg. Mange kommenterer det når vi er ude, fordi hun konstant skal være på mig, tale om mig eller kunne se mig. Jeg synes virkelig jeg gør hvad jeg kan for at udfordre hende og sige nej til hendes konstante ”klister” på mig. Prøver at forklare at jeg skal lave mad, snakke med mormor, gøre rent eller andet. Men det er som om at hun bare ikke vil give slip. Sådan har det altid været og det er meget trættende og frustrerende.
Noget som VIRKELIG trækker tænder ud, er at når hun siger nogle ting som hun vil/ikke vil, så bliver hun VED OG VED !
Det kan være hvis vi er ude at køre, så vil hun have vand (hvilket jeg jo ikke lige kan give hende) eller hun vil hjem NU, hun bliver sur når jeg sidder på toilet, selvom hun gerne må komme ud til mig, hun bliver sur når jeg går i bad, hun bliver sur når jeg ikke rejser mig op når hun synes, hun bliver sur når jeg ikke tager min dyne af, når hun er vågnet og har sat sig op, hun bliver sur hvis jeg spiser videre når hun er færdig. Ved alle disse episoder og flere til, bliver hun VED med at gentage f.eks. ikke bad eller ikke dyne på, ikke gå ind i stue (når hun er puttet) – op til 50-100 gange.
Jeg giver mig jo ikke for jeg skal jo i bad og skal på toilet men jeg bliver vanvittig i hovedet. Jeg forklarer hende at jeg skal jo tisse, ...
... skal i bad, skal have mad osv. men hun er fuldstændig ligeglad. Hun reagerer ikke på det jeg fortæller. Når jeg prøver at hæve toneleget og fortæller hende, at nu er det slut osv. – reagerer hun slet ikke. Hun fortsætter bare med at gentage sig selv og være småhysterisk. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, da det gør mig vanvittig. Er det her normalt ???
Jeg synes jeg har prøvet alt fra blød pædagogik til noget hårdere opdragelse men jeg kan simpelthen ikke nå igennem til hende.
Ved almindelig opdragelse – f.eks du må ikke kravle der eller pille ved den lampe eller andet, reagerer hun og hører stort set efter og gør som jeg siger, så det er ikke fordi hun ikke forstår, når der er noget hun ikke må.
Når vi er ude og handle/ordne ting, bliver hun også meget nemt sur og utilfreds. Kan slet ikke finde ro i klapvognen ret lang tid af gangen. Har veninder som kan gå på strøg-tur med deres børn fordi de bare hygger sig i klapvognen. Min datter begynder at kravle op, vil ned og gå og gider bare ikke. Jeg har altid en kiks eller rosiner med når vi er ude at handle, så hun kan blive ”pacifiseret” lidt mens jeg stresser rundt og køber ind .
Hun er samtidig en meget glad, kærlig pige og elsker at kramme, kysse osv. – og det gælder ikke kun mig men flere af omgangskredsen som hun er tryg ved. Hun er noget utryg ved nye mennesker og skal lige se folk an. Har snakket med vuggestuen og de siger det samme men ellers hun er glad, springer ud i forskellige ting og er god social osv. Når jeg henter hende i vuggestuen bliver jeg modtaget af den skønneste glade pige, som løber hen mod mig. 10 minutter senere får jeg ”besøg” af en utilfreds lille pige.
Ved simpelthen ikke hvad der sker i hendes hoved og hvorfor skiftet kommer. Jeg arbejder desværre fuldtid, så henter hende først 16.30 og vi har så kun 2,5 time sammen til at hygge, spise osv. inden sengetid. Og det rammer jo lige ind i ulvetimen. Synes virkelig bare at meget af vores samvær er brok, utilfredshed, kampe, skrigeri osv.
Jeg føler mig max presset konstant, for lidt søvn (afbrudt søvn) kampe, ”skænderier” konstant, jeg græder meget nemt efter jeg har født hende og endnu mere fordi jeg nok bare er i konstant underskud af mange ting – men er ellers et positivt og glad menneske. Jeg kan ikke forstå når jeg hører om andre børn og hvor ”nemme” de er . Ved godt ingen børn er supernemme men jeg hører ikke om SÅ mange udfordringer med dem, som jeg kender med børn på samme alder.
Når vi så har gode dage kan jeg leve højt på længe fordi de desværre ikke er der så tit i forhold til ”hverdagen” Med det mener jeg jo at der jo også er masser af smil/kram osv. i hverdagen men alt bøvlet overskygger desværre ofte.
Jeg er alene med hende og det gør selvfølgelig noget mht. morsyge osv. Hun er det bedste der nogensinde er kommet ind i mit liv og jeg fortryder aldrig men jeg har bare brug for nogle gode råd til at få hende til at holde op med at kæmpe med mig konstant. Jeg bliver jo ofte en småsur mor fordi jeg bare ikke altid har overskud. Har desværre ikke så stort et netværk/familie, så det er sjældent hun bliver passet. Men det løser jo heller ikke de udfordringer jeg har – det kunne måske bare give lidt overskud.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Hilsen Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder