Svar: Vil ikke spise brød.
Kære Victors mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres dreng spiser godt. Det lyder også som om at han er glad for mad og som om at han spiser stort set alt - men brød er ikke det han foretrækker. Og jeg tænker at det er okay.
Det er godt, hvis du stadig giver ham grød til morgenmad eller som godnatgrød, så han på den måde stadig får gryn. Derudover må du også gerne give ham linser, bønner, ris og pasta (variere mellem de lidt grovere og lysere typer), bulgur, couscous og lignende. Grøntsager, kød og fisk er også vigtigt og indgår naturligt som en fast del af hans kost. Det er på den måde fint en gang imellem at give ham varm mad til frokost og bruge rester fra aftensmaden igen næste dag :)
Derudover er det rigtig fint netop at gøre det du allerede gør - at servere lidt brød for ham hyppigt, og lade det indgå som en naturlig del af jeres mad. Når ...
... han ser at I andre spiser brød, så vil han naturligt blive tryg ved det og ofte på sigt, få lyst til selv at spise det - han vil spejle sig i jer og i det I gør. At han lige nu piller pålægget af, fordi han synes det smager bedre er okay :)
Det er også rigtig fint at variere mellem den forskellige brødtyper, så han smager lidt forskelligt og stille og roligt begynder at spise brød igen. Hjemmebagte boller kan være en rigtig god idé - mange børn kan rigtig godt lide hjemmebag. Det kunne f.eks. være havregrynsboller, som også kan fryses og lunes i ovnen. De har en mild smag, som mange børn godt kan lide ...
Og ja - så lyder det som om at det er en periode og at det går over igen, og at I skal forsøge at tage det stille og roligt. Han lyder ikke til at mangle noget og lyder generelt glad for mad og glad for at spise og det er det vigtigste :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!








