Annonce

Annonce

Svar: Vågner ofte om natten


26. marts 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kathrine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at Konrad er en stor og dejlig dreng. Han vejer 9 kg, hvilket er meget flot og det lyder ikke som om at han på nogen måde har manglet mælk. Han får altså umiddelbart nok via dig og via flaskerne. Men når det er sagt, så er der dog ikke noget at sige til, at han også kan virke svær at mætte ...

Som udgangspunkt kan du godt amme ham og sikre hans behov for mælk via dig og jo mere du giver flaske, jo mere vil din mælkemængde nedsættes, som du også selv fornemmer. Når det er sagt, så er det dog også rigtigt at modermælkserstatning mætter mere end modermælk. De undersøgelser jeg har læst om viser at halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Derudover er det ofte sådan at børn der udelukkende får flaske, sutter færre gange i døgnet end børn der udelukkende ammes. Et barn der bliver ammet vil altså ofte have brug for at blive lagt til lidt hyppigere - det hænger også sammen med at modermælk er specielt sammensat, så barnet nogle gange melder sig og dier kortvarigt, for at få slukket tørsten :)

Det lyder som om at det går godt med skemaden og jeg tænker at I godt må prøve at give ham skemad 3 gange dagligt. Det er dog vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så han stadig drikker mælk nok - skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Det er således bedre at give ham ½-¾ dl. skemad 3 gange dagligt end at give ham 1 dl. 2 gange dagligt, hvis det betyder at han så stadig drikker sin mælk og får lidt ekstra, bliver lidt mere mæt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, vågner evt med en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Morgen 8: Tilbydes ½-¾ dl. grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til formiddagslur ca. kl 9

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16: Ammes/flaske

Sover dagens 3 lur, som ofte er en powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Midt nat - evt. ammes x 1 ...

At sove igennem, når man er 5 måneder gammel vil være at sove 5 timer uden mælk. Nogle børn vil tage dette søvnstræk om aftenen f.eks. ammes/flaske kl 20 og herefter sove til kl. 01, hvor de får mælk igen og herefter får så mælk kl 05 ... Andre børn får mælk kl 20, 23/24 og sover så fra ca midnat til næste morgen tidlig kl 05.

De fleste børn vil i jeres drengs alder indtage 1000 mælk i døgnet og da han fysisk er en stor dreng, vil han måske have brug for mere. Det vil være helt okay, hvis han f.eks. har brug ...


Annonce

... for 1300 ml mælk i døgnet. Du skriver at han af sine flasker får 100 ml hver gang og i følge planen får han måske 4 flasker i døgnet - altså 400 ml. Måske kan han drikke mere hver gang? Han må gerne få f.eks. 180 ml i en flaske, hvis han kan drikke det ... Det kan også være at han får 100 ml hos dig og suppleres op med 100 ml på flaske og det er naturligvis også helt okay.

Hvorvidt du skal gå over til flaske eller ej ... som sagt lyder det ikke som om at du mangler mælk og hvis I nyder at amme, så synes jeg du skal bibeholde amningen. Modsat, hvis du egentlig er lidt ked af amningen og hvis du tænker at du ikke har lyst til at amme ham til han er 1 år, men gerne på sigt vil overgå til flaske, så synes jeg du skal gøre det. Jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere og det betyder at amningen naturligt på sigt vil stoppe. Men det er naturligvis også okay og det kan netop være fint at trappe langsomt ud og lade tingene gå sin vej - hvis du f.eks. beslutter at give flaske inden middagslur og inden luren om aftenen, men derudover vælger at amme, så kan du godt gør dette. Hvor længe er svært at svare på. I nogle familier fungerer det rigtig godt at gøre begge dele, men i andre familier vil barnet afvise brystet og vælge flasken - og det skal du naturligvis være indstillet på kan ske ...

I nogle familier vil det også fungere at amme om natten, hvilket kan være rigtig praktisk og det giver også mulighed for at kunne tilbyde en trøste tår i løbet af dagen en gang imellem. Og i andre familier vil det ikke kunne lade sig gøre, fordi barnet vil foretrække flasken ... Der er altså ingen helt faste regler her og derfor er du nødt til at gøre det og træffe de valg, som du fornemmer vil være bedst for jer. Men hovedreglen er, at jo mere du giver flaske, jo mindre mælk vil du producere og jo større sandsynlighed er der for at amningen stopper helt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når alt dette er sagt, så sker der også udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og det er helt naturligt at han sover uroligt, vågner, ligger og virrer med hovedet, smågræder, klynker og søger fysisk kontakt. Det hører alderen til og det er her vigtigt at I prøver at hjælpe ham videre i søvnen ved stillingsskift, giver ham dynen på, som han har sparket af, hjælper ham om på den anden side, kærtegner ham osv. så han lulles videre ind i søvnen. Vær opmærksomme på ikke at få skabt vaner med sut, bryst eller flaske i munden hver gang han vågner, eller rutiner, hvor han tages op, bæres rundt og gås rundt med. Masser af nærhed og fysisk ro er helt fint, men han skal så vidt muligt hjælpes videre i søvnen uden at få vaner, I på sigt får svært ved at holde fast i ... :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig god påske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce