Annonce

Annonce

Brev:

Vågner ofte om natten


26. marts 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Vågner ofte om natten

Kære Helen

Så blev det min tur til at spørge om hjælp og håbe på gode råd fra dig :-)

- Konrad er 5 mdr og vores første barn. Han er en stor dreng på ca. 9 kg.
- Han er vist det man kalder et nemt barn. Han er glad og tilfreds, dygtig motorisk, spiser godt, græder nærmest ikke med mindre han er træt/sulten.
- Han ammes og er / har været vældigt glad for brystet.
- Han har altid haft langt imellem afføring men har aldrig haft ondt eller været besværet af dette.

Vi har efterhånden et ret fast mønster om dagen:
(tiderne er ca sådan men bliver naturligvis forskudt alt efter hvordan natten er gået)

7 00: Vågner, ammes

9 00: ammes/flaske puttes i barnevogn

1100: vågner ammes, får lidt grød, mos el lign. ( max 8 mundfulde )

1300: ammes/flaske puttes i barnevogn

1500: vågner ammes, får lidt mos, avocado el lign ( max 8 mundfulde)

1700: ammes /flaske puttes i barnevogn

1730 - 1800 vågner, ammes

2000: Flaske, puttes i sengen

Af alle flaskerne spises ca 100 ml natflasken ca 130

Putningen foregår problemfrit. Han ligger med sin sut og en klud og kigger indtil han falder i søvn, på det seneste har vi endda haft held med at gå ud af soveværelset og lade ham falde i søvn selv.

Aftenen går op og ned. somme tider kan vi være heldige at han sover 3 timer i træk fra putningen, andre gange vågner han efter en time.
Natten er, med få undtagelser, noget rod. Konrad vågner mange gange i løbet af natten, han roder rundt og kaster hovedet fra side til side og til sidst eskalerer det i gråd. Sutten hjælper ikke her.
Det hjælper at tage ham op, tale beroligende og lulle ham i søvn igen men ofte vågner han kort tid efter han er faldet til ro og blevet lagt. Hvis han ammes når han vågner sover han som ...


Annonce

... regel max halvanden time bagefter. Hvis han får en flaske mme sover han mellem 2 og 3 timer.

Jeg har længe haft på fornemmelsen at Konrad ikke mættes særligt længe af min brystmælk og vi har derfor forsøgt at øge antallet af flasker om dagen således at han altid bliver tilbudt mme inden sovetid, han spiser altid en hel del af flasken selvom han nærmest lige er blevet ammet. Dette har ikke gjort noget særligt for nattesøvnen.

Vi har desværre ikke mulighed for at forsøge at lade Konrad sove i et andet værelse før vi flytter om en måneds tid. Desuden er jeg ikke sikker på det vil hjælpe da han jo også vågner løbende om aftenen hvor vi endnu ikke er gået i seng.

Vi har forsøgt flere nætter i træk at jeg sover på sofaen så Konrad sover med sin far og ikke forstyrres af min duft osv. Det hjælper minimalt.

Der har været enkelte gode nætter på det seneste. De har ligget i forbindelse med at jeg har været i byen og Konrad derfor har fået udelukkende flasker fra kl ca 17 til 01.

Jeg ville gerne droppe amningen helt hvis bare jeg viste at det ville gøre nætterne bedre, men han elsker jo amningen og jeg ville være ked af at tage det fra ham hvis det alligevel ikke virker. Dog kan jeg godt mærke at hvis mængden af flasker bliver ved at være så høj går amningen lige så stille ned af bakke. Jeg oplever efterhånden at Konrad oftere bliver sur på brystet hvis han er rigtigt sulten.

Alt dette har stået på i 3 måneder og vi er ærlig talt ved at være rådvilde.

Skal jeg droppe amningen helt? Skifte enkelte amninger helt ud med flaske ? Eller er det noget helt andet der skal til?
Kan det lade sig gøre at hyggeamme ?

Håber virkelig du kan komme med nogle gode råd så vi kan få nogle roligere nætter .

Med venlig hilsen
Kathrine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn

Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce