Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer efter flytning


24. marts 2013

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære triste forældrepar

Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Med den alder jeres datter har nu, så begynder hun at få lidt fornemmelse for at I stadig er der, selvom I ikke kan ses. Netop i 16 måneders alderen begynder børn at forstå at vi ikke forsvinder, selvom vi er ude af syne, hun forstår bedre og bedre at I kommer igen, at hun kan kalde på jer osv. og at I lige er gået ind i et andet rum. En bevidsthed der spirer nu og som udvikles mere og mere.

Og det betyder naturligt at hun kan have lettere ved at slippe jer og være lidt mere på egen hånd - men det betyder faktisk samtidig, at hun kan have en periode, hvor hun viser ekstra meget behov for jer. For når man bliver bevidst om at verden er større og kan opleves mere og mere på egen hånd, så bliver man naturligt også ofte lidt utryg og vil derfor klynge sig lidt ekstra - og jeg tænker at dette jo er faldet sammen med at I er flyttet og jeres datter har skulle forholde sig til det nye hjem.

I har fået mere plads og det er dejligt - og I mærker at hun nyder det, hun elsker at opleve, fornemme og mærke og nyder hverdagen. Og selvom I har forsøgt at skabe rammer, der minder om det gamle og trygge, så værelset ligner sig selv, rutinerne osv. er noget hun kender, så er der stadig meget nyt. Nye lyde, nye skygger og i det hele taget en masse nye oplevelser og stimuli, der skal bearbejdes. Det giver naturligt urolig søvn og samtidig kan det også være svært for hende at skulle overgive sig til søvnen, fordi det er svært for hende at slippe det hele, at give slip på dagen og oplevelserne og overgive sig til søvnen. ...


Annonce

...

I har gode søvnvaner at bygge på - I har gode rutiner og hun har en rigtig god søvnerfaring med sig og det er super godt, det skal I holde fast i. Derfor tænker jeg at det som udgangspunkt er rigtig fint at holde fast i at hun godt kan sove i sit værelse og i sin seng. Men I skal naturligvis være der og lige nu gør det ikke noget, hvis hun får lov til at falde i søvn i fars favn, med dynen om sig, godnathistorie osv.

Det kan godt være at I skal give hende nogle dage, hvor I lader hende falde i søvn i stuen, simpelthen for at komme helt væk fra den situation, som I lige nu er havnet i og hvor hun forbinder det at sove med noget der ikke er rart. Men ellers tænker jeg at det er rigtig fint at have et delmål, der hedder at hun falder i søvn i værelset og ikke i stuen. En stor gammel lænestol på værelset, som I kan sidde i eller måske en gyngestol, hvis I kan skaffe en sådan, kan være en god idé. Og så starte med at lade hende sidde på skødet, putte med dynen, læse i en bog, tale lidt om dagen osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når hun er tryg ved værelset og igen forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart, så kan I stille og roligt arbejde på at hun så kommer over i sin seng. Evt. starter på skødet, får lidt historie, flyttes over i sengen og I læser videre, bliver der, taler om dagen osv. så ritualet ligner det hun er vat til, men så hun stille og roligt vænnes til igen at være i sin seng.

Det lyder for mig som om at I er nødt til at lave små delmål, så hun gradvist vænnes til at komme tilbage til seng og eget værelse og hele tiden er tryg ved det at skulle sove - håber ovenstående hjælper lidt videre.

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce