Brev:
Grød/mos strejke

Hej Helen..
Så kommer der et spørgsmål igen igen :-)
Lige en kommentar til dit sidste svar, så har jeg ikke problemer med hun fejlsynker, det er sket to gange siden hun er startet på grød, og det er sket fordi hun bliver for entusiastisk - så sidder hun og stønner/puster som en lille hund ;-)
Nå, men det ser ud som følger.
Hun startede på grød en uge før 4 mdr og det er bare gået HELT fantastisk, for 2 uger siden var vi oppe på 3 grød/mos måltider og en snack af noget frugtmos om formiddagen, hun spiste ikke så meget af gangen derfor valgte jeg at sprede det ud. Så sammenlagt spiste hun ca 2 dl dagligt. Og hun tog 5-6 flasker i døgnet på ml 80 og 150 ml. 
Hun har dog altid døjet lidt med træg mave, helt fra hun blev født (hun er flaskebarn), så har holdt mig fra banan, kartoffel og sparet på risgrøden samt givet hende sveske eller abrikosmos, gulerødder, pastinakker mm som skulle være ok for maven, desuden fik hun øllebrød og havregrød, hvilket gik fint. Hun spiste alt hvad jeg tilbød hende - på nær hirsegrød lavet af flager-... ! 
Og vi fik også lavet det grovere og grovere, så der var lidt at tygge på, hvilket også fungerede fint. Samtidig har hun fået mad i hånden. Agurk, peberfrugt, skorper og hun elsker det.
Når hun spiser har hun selv en ske i hånden.
Men så for 1½ uge siden så begyndte hun at afvise skeen efter 2-3 mundfulde - og jeg har prøvet ALT, jeg har gjort mosen/grøden helt tynd igen, prøvede de ting der før bare var et hit og prøvet nye ting. INTET virker, og nu de sidste 5 dage har hun afvist skeen totalt. Lige så snart hun ser den, ...
...  så drejer hun hovedet væk.
Jeg har prøvet med meget små hapsere af bondebrød med smør og torskerogn på, hvor jeg har opblødt dem med lidt MME, og så lægger jeg den ind i siden af kinden på hende. Hun gider tage 3-4 stykker, så gider hun ikke mere. Og hun får selv lov at sidde med fingrene i det også.
I går prøvede jeg så at koge et par store buketter broccoli som hun kunne sidde og sutte på, og det var bare et kæmpe hit, hun spiste 2 store buketter, altså det øverste af dem - er landede selvfølgelig noget på gulvet også, men størstedelen røg ned. Og uden hun var ved at kløjs i det.
Nu til frokost har jeg så prøvet med agurk og kogte broccoli igen og det går fint i 5 min, så bliver hun helt vildt sur, og så prøvede jeg at varme noget færdig mos (kylling, ris og grøntsager), og det ville hun godt tage lidt af, men KUN hvis hun selv holdte ved skeen.
Hun får selvfølgelig mere mælk nu hvor hun spiser sådan, så er vi oppe på ca 10 flasker i døgnet - så det er jo ik fordi hun ikke er sulten. 
Hvad skal jeg dog gøre?
Derudover så har hun forstoppelse, det startede for en lille uge siden med at der kun kom små bitte hårde knolde. Da det så var tydeligt hun begyndte at få ondt, synes lægen vi skulle starte op på laktulose. Det har vi så været i gang med i 3 hele dage, er i gang med dag 4 nu. Og der er kun kommet en lille smule ud :-( 
Hun virker ikke syg på nogen måder, hun er ellers glad. Leger og pludrer som hun plejer. Hun har mange tunge tisse bleer i døgnet, men det er jo også klart med alt det mælk hun indtager.
Nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Sara
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			





