Svar: Amning - mest mælk i højre bryst
Kære Maria
Det er helt normalt at du producerer mere mælk i det ene bryst end i det andet. Vores bryster er ikke helt ens, der er fra naturens hånd forskel på venstre og højre side, og der er derfor også ofte forskel, når du skal producere mælk.
Det er vigtigt at du lægger til begge bryster og med den alder jeres dreng har nu, så er det vigtigt at du lader ham spise så længe som muligt fra et bryst af gangen. I starten når du skulle lægge til, så var det vigtigt at han fik lov til at spise fra begge bryster for netop at stimulere ligeligt til mælk på begge sider, og det skal han stadig gøre, men det er vigtigt at han nu spiser færdig fra et bryst.
Det kan være en god idé at du forsøger at have en rytme, hvor du ammer fra det ene bryst, når han vågner af en lur. Lad ham spise godt og effektivt på den side og herefter kan du så skifte ham, så han vågner lidt op til dåd igen. Og så kan du amme ham fra modsatte bryst, før du lægger ham til at sove. Nogle gange vil han så die kortvarigt fra den side, andre gange i længere tid, det behov styrer han selv. Når han så vågner af sin lur, så starter du med at amme ham fra det bryst, hvor han stoppede sidst, så han "spiser i bund der" og derefter kan han så tilbydes toppen fra modsatte bryst, før han igen puttes til en lur.
Det vil også være en rigtig god idé at du skifter mellem de forskellige ammestillinger, for han dier forskelligt alt efter hvordan du lægger ham til. Det kan derfor være en god idé at du f.eks. ligger ned og ammer ham om natten og måske en enkelt ...
... gang i løbet af dagen, men at du om dagen varierer mellem at amme ham i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn og i tvillingestillingen, hvor han ligger med hovedet ved brystet og kroppen ud under din arm, langs din side.
Det kan nogle gange være en god idé at skifte ammestilling undervejs i måltidet, så han f.eks. starter med at die i den traditionelle stilling og når han så undervejs slipper, har brug for en bøvsepause osv. så lægger du ham til i tvillingestillingen ved samme bryst, og lader ham spise færdig der. Det kan også hjælpe, hvis han f.eks. har et yndlingsbryst og hellere vil die fra højre end fra venstre side. Det kan "snyde" ham lidt at vende ham modsat og på den måde kan du sikre at han får stimuleret begge bryster godt.
Det er sådan at mælken består af flere dele og den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten. Det ligner lidt skummetmælk i konsistensen. Herefter kommer den lidt tykkere mælk, som ligner letmælk og som er hans egentlige mad og tilsidst kommer den fede mælk, der ligner fløde. Og det er vigtigt at han får alle dele af mælken og derfor dier færdig på et bryst af gangen, før du tilbyder ham toppen og den tørstslukkende mælk fra næste bryst. Hvis han die lidt på det ene bryst og lidt på det andet, så får han for stor en mængde vandholdig mælk og det giver uro i maven og dårlig søvn. Derfor skal han spise fra et bryst af gangen og kan så derefter få mælk der slukker tørsten fra modsatte bryst ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











