Svar: Trods mv
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Når børn reagerer som jeres dreng, med at ville det modsatte, sætte sig ned i trods osv. så er det ofte fordi de har brug for at blive set og prioriteret. Og jeg tænker at det derfor er rigtig vigtigt at I prøver at sætte jer ved siden af ham, snakke lidt og finde ud af, hvad der rører sig i ham ...
Når du henter ham i børnehave, og han har savnet dig hele dagen, så skulle man jo tro, at han ville fare dig om halsen - men det gør han ikke og det er helt naturligt. Det er ofte en måde at vise dig, at han måske ikke synes det er helt i orden at han har været sendt af sted, når du har gået hjemme og hygget med lillebror. Han har jo en alder nu, hvor han godt ved at du er derhjemme og det gør naturligt ondt i ham, han bliver usikker på sin rolle, bliver usikker på sin plads i dit hjerte og for at være sikker på at du vil ham, så afprøver han dig - han afviser dig, for at du netop skal vise at du vil ham, at du prioriterer ham.
Nogle gange kan det måske lade sig gøre at hente ham ude at lillebror er med i barnevognen, nogle gange kan det måske lade sig gøre at tilpasse afhentning, så lillebror med stor sikkerhed sover imens og du derfor har tid til at sidde og vente på storebror, tid til at han viser dig rundt i børnehaven, viser dig hvor højt han kan gynge, rutsje eller lignende.
Nogle gange kan det hjælpe at lege en leg på vejen hjem "lad os se hvem, der kan komme først hen til lygtepælen", "lad os se om vi kan undgå at træde på stregerne", "lad os hoppe på alle sten vi møder", "lad os tælle alle de fugle vi kan få øje på" eller hvad I nu kan finde på. Nogle gange kan det hjælpe at synge en sang imens I går, eller fortælle en historie, som han kan gå og lytte til. Nogle gange hjælper det med et kiddy-board eller et sæde på barnevognen, så kan ikke skal gå selv, men bliver kørt ligesom lillebror. Og nogle gange skal I lave en aftale "Hvis vi skynder os hjem, så kan vi leg med togbanen" eller hvad han nu synes er hyggeligt...
Og ja ...
... - naturligvis vil der være gange, hvor I er nødt til at tage ham med og bære ham, selvom han protestere og det er nødt til at være som I vil. Og bagefter skal I naturligvis tale med ham om, hvad der skete og hvorfor det er nødt til at være som I siger og lave nogle aftaler om, hvordan det kan fungerer. Men det er rigtig vigtigt at han ikke føler sig sat uden for og at han er fuldstændig sikker på at I stadig elsker ham.
Han er det midterste barn og det er en svær rolle - for den ældste er jo den store og fornuftige, der kan en masse ting som lillebror ser op til. Og den yngste er jo den lille søde og nuttede baby som alle snakker om - men hvem er den mellemste? Han har naturligt rigtig svært ved at vide, hvad rolle han har.
Og nogle af de følelser, han måske tumler med kan være:
- han føler sig tilsidesat
- han føler ikke at han er den foretrukne
- han føler sig uværdig til jeres kærlighed. Både lillebror og storebror er rivaler og han sammenligner sig med dem.
- han føler sig usynlig - han føler ikke at I ser ham på samme måde, som I ser de to andre.
- han føler ikke, at der er tilstrækkeligt med kærlighed til dem alle
- han føler, at pladsen i mors hjerte er usikker
Det er stærke følelser og søskende jalousi skal tages meget alvorligt. Og jeg tænker at hans "rasmus-modsat" opførsel handler meget om at han ikke ved, hvad rolle han lige nu har i jeres familie, og den usikkerhed han føler gør, at han opfører sig sådan, for at være sikker på at I ser ham ...
I tænker måske, at han ikke behøver have det sådan, for I føler at I giver ham ekstra meget opmærksomhed og plads. I føler måske at I netop tager ekstra hensyn til ham og at I prøver - men det ændrer ikke på, at han stadig i hjertet godt kan føle sig usikker og have ekstra meget brug for at blive prioriteret lige nu :)
Og når han vågner og græder ulykkeligt om natten, så skal han have lov til at komme ind og sove hos jer :)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






