Svar: Aftensmad
Kære Mad-mor
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om at jeres dreng er glad for at spise og er glad for mad. Han spiser lidt af alle fødevaregrupper og den dagsplan du sender ser rigtigt fin ud. Det lyder også som om at han vokser, trives og udvikler sig som han skal og det lyder ikke som om at han mangler noget :)
Det er vigtigt at du ikke presser ham til at spise op eller spise på en bestemt måde, men du må naturligvis gerne stille lidt krav. Det afhænger helt af situationen. Hvis han f.eks. beder om at få mere pasta, så kan du godt sige "det må du gerne, men du skal lige spise lidt af din frikadelle først" eller lignende. Så du anerkender at han gerne vil have lidt mere, men også forklarer at han skal spise lidt andet også. 
Du skal ikke tvinge ham til at spise op, men du kan godt opfordre ham til at spise lidt mere eller blive siddende før han rejser sig, så han stille og roligt lærer at sidde lidt længere ved bordet. Men det er en balance, for han skal netop som du skriver også have lov til at mærke mæthed og sult og det er vigtigt at du lader ham føle mæthed og tror ham, når han siger at han er mæt .. Ligesom du naturligvis ikke kan forlange at han kan sidde ved bordet i en time og vente på at du bliver færdig med din mad og derfor skal have lov til at rejse sig. Du kan også her f.eks. stille det lille krav "når du er færdig med at spise, skal du bære din tallerken ud fra bordet".
På den måde vil der naturligt være et opdragelsesmæssigt aspekt, hvor han lærer at det at spise betyder at han skal sidde ved bordet - at han f.eks ikke render rundt med mad i hånden.
Det er fint at du holder mængden af usunde madvarer og drikke nede, så han ikke bliver fyldt med sukker, der fjerner lysten til den mere rigtige mad, fordi blodsukkeret hæves og han får en "falsk mæthedsfølelse". Det er også rigtig fint at du servere lidt rester af aftensmaden, en godnatgrød, et stykke rugbrød eller lignende som en den af hans putteritual - det er vigtigt at dette ligger inden han puttes og ikke som ...
...  dessert til aftensmaden, men at han netop får det, for at han ikke går sulten i seng. 
Det er vigtigt at I forsøger at holde en nogenlunde fast plan for dagen - det vil sige fast stå op tidspunkt og fast puttetidspunkt og også faste spisetidspunkter. Jo mere ens rytme og tider I har, jo mere vil hans indre ur blive påvirket og jo lettere vil det være for ham netop at fornemme behov for mad. Det hjælper ham altså til at føle sig sulten når maden serveres på et bestemt tidspunkt og dermed hjælpes han også til at ville spise, når maden serveres. Det kan derfor være en god idé at holde fast i nogenlunde samme tidspunkter uanset om det er hverdag eller weekend.
Han kan godt begynde at være med i forberedelserne til at skulle spise og det vil også have betydning for hans lyst til at spise den mad, du serverer. Han kan dække bord, han kan være med til at vaske nogle af grøntsagerne, han kan være med til at skrælle nogle grøntsager f.eks. med en peel-appeal - den vil han selv kunne styre.
Det gør ikke noget at han til aftensmaden ikke spiser så meget, hvis han i forberedelserne til aftensmaden har smagt lidt på maden og spist lidt. Og det er også vigtigt at du ser på hans indtag over hele dagen og også over flere dage, fordi han netop så ofte vil spise mere varieret. Den ene dag spiser han måske mest ærter og majs, næste dag peberfrugt, en anden dag mest kød, så spiser han mest pasta osv. Og det er helt okay at han på den måde spiser mere af noget en dag og noget andet den næste dag.
En tallerken opdelt i rum kan ofte være en god idé, så kan der ligge lidt forskellige fødevarer i hvert rum. Det letter overblikket og han oplever også selv at "spise op", når han har tømt et rum :)
Lidt dyppelse, - sovs, dressing eller lignende kan være rigtig godt i denne alder. Mange børn kan godt lide at sidde og dyppe og derefter putte i munden. Sammenkogte retter er dog ofte ikke et hit i denne alder, maden skal helst serveres adskilt :)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn. 
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			







