Svar: Vil ikke optræde for forældre

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig :) Det er kun rigtig dejligt, at have fået lov til at følge jeres lille familie på sidelinjen de sidste efterhånden mange år - tak:)

Jeg tror ikke der er nogen fast løsning på den udfordring jeres datter har og hendes reaktion skyldes sandsynligvis et sammensurium af flere ting.

For det første har hun haft en dårlig oplevelse første gang, børnene har skulle opføre et stykke og samtidig er hun en pige, der højst sandsynligt ikke bryder sig om at skulle optræde, at andre kikker på hende og vurderer hende og det hun gør - hvilket rigtig mange af os jo kan have rigtig svært ved og det er vel okay?

Som jeg kender jeres datter ud fra de breve du har skrevet, så tænker jeg at hun har nydt forberedelserne til stykket. Det har været rigtig dejligt at være med til at lave kulisser, lave kostumer, tale om stykket og øvet små roller. Hun er en person, der er rigtig god, når man er på tomandshånd eller i små grupper sammen - det kan være at lave noget praktisk, hun har idéer og er kreativ og tager sig tid, hun er meget ordentligt og går op i tingene og bruger den tid, der nu skal bruges.

Hun er på samme måde en god ven, hun er rigtig god til at tage hensyn, god til at observere og mærke, hvordan andre har det og hun er god at tale med. Dette bliver sandsynligvis tydeligere, når hun bliver ældre ...Hun er rigtig god når der skal lyttes, observeres, udtænkes nye veje eller man har brug for trøst og ro - men store forsamlinger, hvor hun skal stille sig op foran forældre - det bryder hun sig ikke om.

Og når sådanne situationer opstår, så skal man naturligvis overveje, hvad krav man vil stille og hvorfor. Det kan være en god idé at spørge sig selv "hvorfor er det vigtigt at hun deltager?" - hvis det er en børnefødselsdag, så er det f.eks. vigtigt, fordi det har betydning for sammenholdet og respekten omkring hinanden - men en forestilling, hvor verden bryder sammen for hende - er det nødvendigt? Nogle gange kan det være en god idé at lave et kompromis. Det er jo ikke sådan, at hun ikke er med - for hun har jo været med til alle forberedelserne og måske kunne man godt lave lidt differentiering, så de børn der rigtig gerne vil være på, naturligt er på - men så man samtidig også sikrer at de børn, der har været med til at skabe det hele, også bliver set - f.eks. lige bliver nævnt og klappet af. Det ville have været en god løsning ...

---

---

... for f.eks. jeres datter ...

Man skal også overveje om I kunne have forberedt hende på en anden måde. Og det er rigtig svært at vide .. Hendes dårlige erfaring gør det ikke lettere, men måske kunne man have trænet det hun skulle sige ekstra mange gange eller have øvet måden hun skulle gå frem på. Måske skulle hun slet ikke have nogen replikker, fordi det for hende ville være nok bare at skulle stå på scenen. Og pædagogerne skulle naturligt have været inddraget i disse overvejelser. Du fortæller dog at hun fik ros fordi hun kunne sine ting - og sandsynligvis har hun kunne det rigtig godt. Faktisk bedre end nogle af de andre, netop fordi hun nok er lidt perfektionistisk og netop gerne vil gøre sit bedste. Og det er ikke det hun skal sige, der er problemet, det er det, at hun skal gøre det foran så mange mennesker og uvisheden omkring det.

Og så skal man naturligvis også overveje, hvad der sker, hvis man takker nej - og hvad betydning det har, hvornår man takker nej. For det er naturligvis uheldigt, hvis hun har en vigtig rolle og stykket derfor bliver svært at lave, fordi hun i sidste øjeblik ikke magter det. Det er synd for både hende og de andre børn. Så af respekt for de andre skal man nogle gange afklare tingene før, for at undgå at komme i en sådan situation og andre gange kræver at "det gør du", selvom det er svært, men netop fordi "andre regner med dig og har brug for dig" - og så støtte barnet og være der.

---

---

Og så skal I naturligvis som forældre forsøge at afkode, hvor jeres datters grænser går og hjælpe hende med at få sagt fra på en god og ordentlig måde - og det er rigtig svært - især fordi der i en sådan situation vil være mange "selvfølgelig skal du med", "det bliver da super sjovt", "du klarer det jo rigtig godt" osv. som er meget svært at stå op imod. Og det kan også være rigtig svært at finde ud af, hvad hun egentlig vil og kan klare - for den ene dag vil hun rigtig gerne, så vil hun ikke og så vil hun igen. Og derfor bliver I også i tvivl.

Situationen som I har oplevet kan nok ikke altid undgås, men jeg tænker at I måske til næste gang, hvor I ved at det kan være svært for hende, skal prøve at se om I ikke kan lave en aftale, som hun kan være med på - hvor hun stadig deltager, men uden at føle sig på alt for stor usikker grund. Jeres datter foretrækker at være og ikke at gøre:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre ...:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---