Annonce

Annonce

Svar: Vågner for tidligt og vil ikke sove igen


14. marts 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Unissen

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne prøve at uddybe mit svar :)

Med den alder din dreng har, så er det begrænset, hvor meget du kan ændre på hans rytme. Du kan dog godt forsøge lidt ...

Gennemsnitligt vil hans behov for søvn ligge mellem 14-15 timer i døgnet. Og da han ofte sover 13 timer, så lyder det som om at han sover mindre end gennemsnittet - men måske er det okay, det afhænger helt af hvordan han virker i sine vågne perioder. At der er tale om et gennemsnit betyder jo også at nogle børn sover lidt mindre og andre sover lidt mere ...

Da han lyder til at have en tidlig søvnfase, det vil sige står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem, så vil han højst sandsynligt have brug for 3 lure dagligt. Og det kan hos jer være en god idé, hvis du kunne prøve at arbejde på at hans morgenlur måske lå lidt tidligere. Så hvis han vågner allerede kl 5, så kom til at sove igen kl 06.30, så han egentlige stå op tidspunkt blev flyttet og dagen på den måde også ændrede sig lidt. Han kan altså godt i en periode have en lille opvågning tidlig morgen mellem kl 05-06.30, og herefter sove til kl 7.30, hvor dagen så kan begynde. På den måde kan du få flyttet lidt på hans tidspunkt for formiddagslur og middagslur og på den måde måske få flyttet lidt på hele hans rytme og således også på hans opvågninger tidlig morgen ... Det kan være et forsøg værd.

Derudover tænker jeg at det kan være nødvendigt at I forsøger at lade far aflevere om morgenen, så du kan blive hjemme med lillebror netop for at få skabt en rytme, som kan passe jer alle på sigt. Måske kan I bruge påskeferien til dette projekt, det er jo ikke så længe til at skolen har ferielukket ... Du har i dit tidligere brev nævnt at I skal ud at rejse. Jeg ved ikke hvor I skal hen, men det er naturligt svært at ændre søvnrutiner, når der sker meget nyt i hverdagen - modsat, så kan det nogle gange også hjælpe f.eks. at udnytte, ...


Annonce

... hvis der er lidt tidsforskel på, hvor I skal hen og her i DK, ligesom der kan ske så meget nyt, at han måske vil være mere vågen og aktiv og således måske af sig selv vil ændre rytme - en rytme som I så kan forsøge at holde fast i, når I kommer hjem igen.

Det vil være rigtig godt at du netop udnytter dagene derhjemme på at få skabt en rytme for jeres dreng, som kan fungerer for både ham og jer og måden at gøre det på er ved at ændre med små ting dag for dag. Det nytter således ikke noget at du holder ham vågen i en time ekstra eller pludselig vækker ham en time før han normalt står op fra en lur eller lignende, - det vil højst sandsynligt ikke hjælpe jer. Det der skal til er små ændringer, hvor du flytter tiderne med 15 minutter af gangen. Og det betyder at hvis han normalt sover morgenlur kl 8 og du gerne vil have denne lur til at ligge kl 9, så skal du prøve at flytte luren fra kl 8 til 8.15, derefter til 8.30, så 8.45 og så kl 9. Altså flytte med 15 minutter af gangen.

Det samme hvis der skal ændres på spisetidspunkter osv. Det har alt sammen betydning for påvirkningen af hans indre ur, hvornår han føler sig træt og parat til at sove osv. Hele hans dagsrytme har også storbetydning for, hvordan natten forløber - det hele hænger sammen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og når det er sagt, så er det meget svært at ændre rytmen hos så lille en dreng. Han er ikke ret gammel ... Det er lettest at ændre rytme hos børn fra 1 års alderen. Dertil kommer at det som sagt er meget svært at ændre rytme, hvis der er mange andre hensyn der skal tages - skole, rejser osv. Hvis I vil ændre rytme, vil det ofte kræve at I sætter alt ind på netop dette og dermed fravælger andre ting, så hans hverdag bliver så stabil som muligt. Men I kan prøve om I kan udnytte rejsen til jeres fordel - det håber jeg lykkes :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend og rigtig god rejse, når I når dertil:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce