Brev:
Hvordan hjælper jeg storebror?
Kære Helen
Jeg blev den 24. december (!) mor til to. Jeg blev sat igang grundet sivende fostervand, og da kroppen ikke rigtigt reagerede på igangsættelsen, endte det med at være en lang fødsel over dage, men ud kom sund og stor dejlig dreng. En lillebror til Malthe på fire år.
Vi var selvfølgelig allesammen lidt "groggy" oven på de dage, men Villum, som lillebror hedder, er som sin storebror et skønt og ukompliceret lille væsen - og ud over lidt maveproblemer til en start og gentagne brystbetændelser med penicillin (der er nok en sammenhæng), har alt omkring ham mildest talt været uproblematisk. De to sidstnævnte ting har selvfølgelig betydet, at storebror nogle gange efterhånden har hørt sætningen;" vent lige et øjeblik", og ved sidste brystbetændelse var jeg rigtig syg nogle dage, samtidigt med at far havde deadline på jobbet. Ikke just heldig kombination. Men altså alt i alt synes jeg det har været fredeligt, og alligevel - og selvfølgelig - reagerer storebror. Og det er der jeg vist har brug for lidt hjælp.
Malthe, hans far og jeg har i den grad været en treenighed der har rejst, hygget, oplevet og hygget os sammen. Malthe er mentalt en rigtig veludviklet dreng (og det er ikke kun set med en betaget mors øjne) og han udtrykker sig klart og tænker sig - nogen gange alt for meget - om. Han er følsom, noget genert og har det rigtig fint med vores selskab, selvom han fungerer super socialt i børnehaven også. Heldigvis.
Men det har altså været en stor mundfuld for ham at blive storebror og han reagerer kraftigt - og på en måde så jeg simpelthen ikke kender ham, og fordi det er uvant bliver både hans far og jeg komplet rådvilde og famler rundt når hans verden bryder så voldsomt sammen, og det kan jeg jo sagtens regne ud ikke er smart.
Jeg kan ikke sige hvad der udløser hans sammenbrud. Det kan sagtens komme på dage med meget få "vent lige lidt'er". Når hans verden bryder sammen ...
... skiftevis brøler - og jeg mener virkelig brøler - han, skriger at vi skal gå fra ham, at lillebror skal tilbage i maven, han smækker med dørene og er helt uden for rækkevidde - og samtidigt så græder han dybt ulykkeligt. Han gør anslag til at slå, men kontrollerer det næsten altid, skubber og i det hele taget er han virkelig i knibe med sig selv, virker det som om. Bagefter når han ligesom er "renset ud" virker det til, kommer han selv og søger nærheden, men han vil ikke tale om hvad der gør ham ked af det.
Sådan er han i det hele taget, og børnehaven fortæller, at de arbejder meget med, at han skal give sig selv lov til at være ked af det. Hvis nogen driller eller slår i børnehaven, går han for sig selv for at græde og det virker som om, han ikke synes det er okay, at han bliver ked af det. Han er desværre sådan en dreng der helst vil være god og dygtig til alting. Og hvordan hjælper man så ham i den her situation?
Jeg vakler rundt. Det eneste jeg har lyst til er at kramme ham og fortælle ham, at det giver god mening. For det gør det, synes jeg. Det er jo ikke nødvendigvis en fest at blive storebror :-) Omvendt råder folk os til, at vi ikke må medgive, at lillebror er et "problem" og at vi skal sige fra over for den opførsel. Det gør vi selvfølgelig også, men primært ved at "overse" den og så gør han selv opmærksom på det. "Jeg rækker faktisk tunge" eller "man må faktisk ikke skubbe til nogen". Som om han ønsker, at vi skal sige fra overfor det.
Hans vrede er aldrig vendt mod lillebror, og hvis jeg fredag eftermiddag foreslår, at vi to smutter i kiosken sammen, mens lillebror er hjemme hos far, har han ikke lyst. Lillebror skal med?!?
Vil du give med et godt råd i forhold til at komme bedst gennem de situationer? Måske arbejder tiden i virkeligheden for os, men jeg ville bare så gerne gøre det nemmere for ham.
Beklager de uendeligt mange ord - men sådan gav det bedst mening, synes jeg.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.