Brev:
Hvordan hjælper jeg storebror?
Kære Helen
Jeg blev den 24. december (!) mor til to. Jeg blev sat igang grundet sivende fostervand, og da kroppen ikke rigtigt reagerede på igangsættelsen, endte det med at være en lang fødsel over dage, men ud kom sund og stor dejlig dreng. En lillebror til Malthe på fire år.
Vi var selvfølgelig allesammen lidt "groggy" oven på de dage, men Villum, som lillebror hedder, er som sin storebror et skønt og ukompliceret lille væsen - og ud over lidt maveproblemer til en start og gentagne brystbetændelser med penicillin (der er nok en sammenhæng), har alt omkring ham mildest talt været uproblematisk. De to sidstnævnte ting har selvfølgelig betydet, at storebror nogle gange efterhånden har hørt sætningen;" vent lige et øjeblik", og ved sidste brystbetændelse var jeg rigtig syg nogle dage, samtidigt med at far havde deadline på jobbet. Ikke just heldig kombination. Men altså alt i alt synes jeg det har været fredeligt, og alligevel - og selvfølgelig - reagerer storebror. Og det er der jeg vist har brug for lidt hjælp.
Malthe, hans far og jeg har i den grad været en treenighed der har rejst, hygget, oplevet og hygget os sammen. Malthe er mentalt en rigtig veludviklet dreng (og det er ikke kun set med en betaget mors øjne) og han udtrykker sig klart og tænker sig - nogen gange alt for meget - om. Han er følsom, noget genert og har det rigtig fint med vores selskab, selvom han fungerer super socialt i børnehaven også. Heldigvis.
Men det har altså været en stor mundfuld for ham at blive storebror og han reagerer kraftigt - og på en måde så jeg simpelthen ikke kender ham, og fordi det er uvant bliver både hans far og jeg komplet rådvilde og famler rundt når hans verden bryder så voldsomt sammen, og det kan jeg jo sagtens regne ud ikke er smart.
Jeg kan ikke sige hvad der udløser hans sammenbrud. Det kan sagtens komme på dage med meget få "vent lige lidt'er". Når hans verden bryder sammen ...
... skiftevis brøler - og jeg mener virkelig brøler - han, skriger at vi skal gå fra ham, at lillebror skal tilbage i maven, han smækker med dørene og er helt uden for rækkevidde - og samtidigt så græder han dybt ulykkeligt. Han gør anslag til at slå, men kontrollerer det næsten altid, skubber og i det hele taget er han virkelig i knibe med sig selv, virker det som om. Bagefter når han ligesom er "renset ud" virker det til, kommer han selv og søger nærheden, men han vil ikke tale om hvad der gør ham ked af det.
Sådan er han i det hele taget, og børnehaven fortæller, at de arbejder meget med, at han skal give sig selv lov til at være ked af det. Hvis nogen driller eller slår i børnehaven, går han for sig selv for at græde og det virker som om, han ikke synes det er okay, at han bliver ked af det. Han er desværre sådan en dreng der helst vil være god og dygtig til alting. Og hvordan hjælper man så ham i den her situation?
Jeg vakler rundt. Det eneste jeg har lyst til er at kramme ham og fortælle ham, at det giver god mening. For det gør det, synes jeg. Det er jo ikke nødvendigvis en fest at blive storebror :-) Omvendt råder folk os til, at vi ikke må medgive, at lillebror er et "problem" og at vi skal sige fra over for den opførsel. Det gør vi selvfølgelig også, men primært ved at "overse" den og så gør han selv opmærksom på det. "Jeg rækker faktisk tunge" eller "man må faktisk ikke skubbe til nogen". Som om han ønsker, at vi skal sige fra overfor det.
Hans vrede er aldrig vendt mod lillebror, og hvis jeg fredag eftermiddag foreslår, at vi to smutter i kiosken sammen, mens lillebror er hjemme hos far, har han ikke lyst. Lillebror skal med?!?
Vil du give med et godt råd i forhold til at komme bedst gennem de situationer? Måske arbejder tiden i virkeligheden for os, men jeg ville bare så gerne gøre det nemmere for ham.
Beklager de uendeligt mange ord - men sådan gav det bedst mening, synes jeg.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
27. august 2025 | Renlighed | 3 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring....
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.