Brev:
Hvordan hjælper jeg storebror?
Kære Helen
Jeg blev den 24. december (!) mor til to. Jeg blev sat igang grundet sivende fostervand, og da kroppen ikke rigtigt reagerede på igangsættelsen, endte det med at være en lang fødsel over dage, men ud kom sund og stor dejlig dreng. En lillebror til Malthe på fire år.
Vi var selvfølgelig allesammen lidt "groggy" oven på de dage, men Villum, som lillebror hedder, er som sin storebror et skønt og ukompliceret lille væsen - og ud over lidt maveproblemer til en start og gentagne brystbetændelser med penicillin (der er nok en sammenhæng), har alt omkring ham mildest talt været uproblematisk. De to sidstnævnte ting har selvfølgelig betydet, at storebror nogle gange efterhånden har hørt sætningen;" vent lige et øjeblik", og ved sidste brystbetændelse var jeg rigtig syg nogle dage, samtidigt med at far havde deadline på jobbet. Ikke just heldig kombination. Men altså alt i alt synes jeg det har været fredeligt, og alligevel - og selvfølgelig - reagerer storebror. Og det er der jeg vist har brug for lidt hjælp.
Malthe, hans far og jeg har i den grad været en treenighed der har rejst, hygget, oplevet og hygget os sammen. Malthe er mentalt en rigtig veludviklet dreng (og det er ikke kun set med en betaget mors øjne) og han udtrykker sig klart og tænker sig - nogen gange alt for meget - om. Han er følsom, noget genert og har det rigtig fint med vores selskab, selvom han fungerer super socialt i børnehaven også. Heldigvis.
Men det har altså været en stor mundfuld for ham at blive storebror og han reagerer kraftigt - og på en måde så jeg simpelthen ikke kender ham, og fordi det er uvant bliver både hans far og jeg komplet rådvilde og famler rundt når hans verden bryder så voldsomt sammen, og det kan jeg jo sagtens regne ud ikke er smart.
Jeg kan ikke sige hvad der udløser hans sammenbrud. Det kan sagtens komme på dage med meget få "vent lige lidt'er". Når hans verden bryder sammen ...
... skiftevis brøler - og jeg mener virkelig brøler - han, skriger at vi skal gå fra ham, at lillebror skal tilbage i maven, han smækker med dørene og er helt uden for rækkevidde - og samtidigt så græder han dybt ulykkeligt. Han gør anslag til at slå, men kontrollerer det næsten altid, skubber og i det hele taget er han virkelig i knibe med sig selv, virker det som om. Bagefter når han ligesom er "renset ud" virker det til, kommer han selv og søger nærheden, men han vil ikke tale om hvad der gør ham ked af det.
Sådan er han i det hele taget, og børnehaven fortæller, at de arbejder meget med, at han skal give sig selv lov til at være ked af det. Hvis nogen driller eller slår i børnehaven, går han for sig selv for at græde og det virker som om, han ikke synes det er okay, at han bliver ked af det. Han er desværre sådan en dreng der helst vil være god og dygtig til alting. Og hvordan hjælper man så ham i den her situation?
Jeg vakler rundt. Det eneste jeg har lyst til er at kramme ham og fortælle ham, at det giver god mening. For det gør det, synes jeg. Det er jo ikke nødvendigvis en fest at blive storebror :-) Omvendt råder folk os til, at vi ikke må medgive, at lillebror er et "problem" og at vi skal sige fra over for den opførsel. Det gør vi selvfølgelig også, men primært ved at "overse" den og så gør han selv opmærksom på det. "Jeg rækker faktisk tunge" eller "man må faktisk ikke skubbe til nogen". Som om han ønsker, at vi skal sige fra overfor det.
Hans vrede er aldrig vendt mod lillebror, og hvis jeg fredag eftermiddag foreslår, at vi to smutter i kiosken sammen, mens lillebror er hjemme hos far, har han ikke lyst. Lillebror skal med?!?
Vil du give med et godt råd i forhold til at komme bedst gennem de situationer? Måske arbejder tiden i virkeligheden for os, men jeg ville bare så gerne gøre det nemmere for ham.
Beklager de uendeligt mange ord - men sådan gav det bedst mening, synes jeg.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!