Svar: Babyen sover meget usammenhængende
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt med motorisk og det lyder heller ikke som om at der er problemer med hans ører - han er tjekket og han har ingen problemer med at trille, blive vendt på hovedet osv. Tværtimod så lyder det som om at han nyder dette. Man kan godt få problemer med ørerne to timer efter at ørelægen har set ind i øret, ingen garantier her, men hvis han havde ondt i sine ører, ville jeg umiddelbart tænke, at han også ville reagere, når I tumlede omkring med ham ...
Så hvad så ... Ja du fortæller at han spiser 3 måltider skemad dagligt og spiser godt, han er rigtig glad for dette. Det er super fint. Du skal dog være opmærksom på at han godt kan komme til at mangle mælk/væske, hvis han spiser meget store portioner og at han derfor vågner, fordi han er tørstig, altså fordi han har brug for mere mælk .. Jeg kan ikke ud af dit brev se hvor store portioner du giver ham, men måske skulle du prøve at sætte mængden af skemad lidt ned, så han i stedet for at spise f.eks. 1.5 dl. måske kun får 1 dl, for at se om han så vil die lidt mere hos dig og derefter også sove bedre.
Du fortæller at du om aftenen supplerer med en flaske, fordi du fornemmer at han falder for hurtigt i søvn hos dig og derfor her ikke drikker nok mælk. Fornemmer du det samme i løbet af dagen? I givet fald kunne du godt prøve at indføre en flaske før middagsluren, både for at se hvor meget han drikker men også fordi at mme generelt vil mætte ham lidt mere og måske gøre at han sover en længere middagslur.
Du fortæller at han bruger sut og at hans suttebehov er stort. Er det sådan at du giver ham sutten i munden hver gang han vågner, for at hjælpe ham videre i søvnen? Hvis det er tilfældet, så skal årsagen til hans opvågninger måske findes her. Måske har jeres dreng, trods det at han ikke er særligt gammel, fået det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.
Det er helt normalt at et lille barn på 4-5 måneder har brug for sutten, flaske eller bryst for at falde i søvn. Ofte vil netop det at udskifte bryst eller flaske med sutten være det, der lige hjælper barnet til at overgive sig og finde roen og falde i søvn. Og det er helt fint. Problemet opstår hvis man vænner barnet til at skulle have sutten i munden, hver ...
... gang det vågner.
Jeres dreng har en alder lige nu, hvor hans søvn begynder at ændre sammensætning, så den indeholder flere stadier og når han sover tungt, så slappes alle musklerne i kroppen - også kæbemuskulaturen og sutten ryger ud. Når han så sover let, så bliver han bevidst om at han ikke har sutten - og her er det så vigtigt at du ikke bare automatisk putter den i munden på ham hver gang, men i stedet prøver at hjælpe ham videre i søvnen uden at have den i munden.
Du hjælper ham ved at kærtegne ham, tale beroligende til ham, bruge nogle af de små ord som du normalt bruger når du trøster ham som "sssåå", "sssyyy" eller lignende og så hjælper du ham også med stillingsskift. For børn i din drengs alder vil naturligt få lagt sig i stillinger, som de ikke selv kan komme væk fra og her er det super vigtigt at du hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen, holder dine hænder beroligende på ham, hjælper ham dynen på som han har sparket af osv. og på den måde får ham lullet i søvn.
På sigt, vil han motorisk selv kunne finde roen, finde en god stilling at ligge i og komme videre i søvnen og på den måde er det en god idé at hjælpe ham nu. Det er en måde at berolige ham på, hvor han på sigt bliver mere selvhjulpen - hvor sutten er noget der kan kræve din indsats flere gange om natten :) På et tidspunkt vil han naturligvis også selv kunne finde den i søvne, men det vil tage lidt længere tid ...
Og netop det at hans søvn begynder at indeholde flere stadier og i sammensætning minde mere og mere om vores voksnes søvn, ja det spiller også ind. For det lyder som om at jeres dreng vågner op, netop når han er ved at skifte søvnstadie. Og her er det vigtigt at I prøver at vurdere om han kan komme videre i søvnen selv og uden jeres hjælp, eller om I skal være der, trille ham, vugge ham og lulle ham videre i søvnen med nærhed, kærtegn osv. så han på den måde lærer sig at holde sig sovende. Dette er noget han vokser fra og på den måde vil tiden også arbejde for jer stille og roligt - selvom det er hårdt ...
Jeg håber at mine tanker her hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvad der mon sker hos jer og også giver lidt forslag til hvad I måske kan ændre på og hvordan I kan komme videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika











