Svar: Manglende søvn giver kort lunte og gråd
Kære bekymrede og trætte forældre
Tak for jeres brev :)
Det lyder ganske rigtigt, som om at der er en sammenhæng mellem jeres drengs alder og den udvikling han går igennem, og så den manglende søvn og deraf manglende overskud til netop at møde en mere krævende hverdag ...
Når børn mangler overskud, pylrer og bliver sure, irritable osv. så kan det altid være en god idé at se på søvnen og naturligvis arbejde på at jeres dreng får den søvn han har behov for. Det vil sige et fast puttetidspunkt om aftenen og et fast stå op tidspunkt om morgenen - og så mulighed for et middagshvil. Det lyder som om at han umiddelbart er glad for at sove til middag og det er godt. Hvis han nogle dage protesterer mod middagsluren, så behøver ikke sove til middag, men det vil være rigtig godt at han får mulighed for at hvile sig. Middagsluren er vigtig for ham, fordi han netop i denne søvn får bearbejdet nogle af dagens oplevelser, hans immunforsvar styrkes, han får fornyede ressourcer. Så han skal hjælpes med at få sovet om dagen :)
Samlet vil hans behov for søvn være ca. 12½-13 timer i døgnet. Og det lyder for mig som om at han skal have lov til at sove lidt længere tid til middag. Kunne han ikke sove 1 ½ - 2 timer til middag i stedet for kun en time? Og så kunne I på sigt arbejde på en nattesøvn på ca 11 timer f.eks. fra kl 20 til 07 ... LIge nu vil han sandsynligvis ikke kunne sove så længe, men det er okay.
Han har en alder lige nu, hvor han naturligt vil protestere over at skulle sove om aftenen. Han ved godt, at når han ligger i sin seng, så sidder I og hygger i stuen og det vil han naturligt gerne være en del af. Det er derfor en rigtig god idé at I en periode prøver at putte ham så sent, at I ved at han vil kunne sove indenfor kort tid. Stille og roligt kan puttetidspunktet så gradvist rykkes frem.
Samtidig skal I indføre en putterutine, som han vil se frem til. Det skal være hyggeligt og dejligt at komme i seng. Det skal være en stund på dagen som er noget han glæder sig til :)
At putte ham så sent at han er parat til at sove betyder at I måske først skal putte ham kl 21.30 fordi I erfaringsmæssigt ved at der vil han kunne sove. Lige nu kan han godt have en forventning om at det at blive puttet er noget der trækker ud i timer og består af protester og at I går frem og tilbage igen og igen, så vil han have vand, så mangler han sutten osv. Dette er I nødt til at bryde, ved at putte ham så sent, at hans ritual bliver at lægge sig til at sove med en godnathistorie og inden for ca 15 minutter. Når han kan dette, så skal I rykke tidspunktet frem, så han puttes 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 osv. Samtidig med at han så sover f.eks. 1 ½ time til middag hver dag. Det er nattesøvnen der i sidste ende skal forlænges og ikke dagssøvnen. Men når det er sagt, så er det reelt at han sover mere end 1 time om dagen.
Det kan også være at det slet ikke er nødvendigt at ændre på hans puttetidspunkt, at det passer fint at putte ham kl 20, men at I lige nu skal prioritere så at sidde hos ham, læse for ham osv. så han ikke oplever at I går fra ham (hvis I gør det), men at I netop er der, så han kan være fuldstændig tryg.
I må godt indføre en godnatgrød, som en del af hans putteritual om aftenen. Eller det kan være en grovbolle med ost, en portion ...
... havregryn eller måske lidt rester fra aftensmaden. Gerne noget fiberrigt.
Og dette får mig videre til næste vigtige emne, nemlig kosten. For når børn er kede af det, mangler overskud, sover dårligt osv. så er det ud over søvnen ofte også rigtig vigtigt at se på kosten. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serotonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Og når man har en dreng, der som hos jer, mangler overskud og som virker sur og ked af det i løbet af dagen, så bliver der let skabt en rutine, hvor han stikkes en kiks eller noget andet sukkerholdigt. Han beder måske om det, netop fordi han mærker at blodsukkeret er lavt og det virker at få lidt sødt, humøret stiger - men det er kortvarigt og når blodsukkeret falder, så bliver humøret dårligere ...
Derfor er det en rigtig god idé at I ser på hans indtag af mad hele dagen igennem og det er vigtigt at I sørger for at han allerede fra morgenstunden får en protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Hvis han f.eks. trækker til noget sødt om eftermiddagen, så lav en råkostsalat til ham, hvor I river gulerod, spidskål, æble sammen og måske kommer lidt rosiner, appelsin, ananas eller lignende på.
Ud over at fokusere på søvnen, så skal I også fokusere på maden. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, havregryn, øllebrød, minifras. Letmælk af kop. Det er vigtigt at du vælger et morgenmadsprodukt, der ikke indeholder mere end 10 gram sukker pr 100 gram.
Formiddag: En fiberholdig bolle med smør og ost. Frisk frugt. Vand af kop.
Frokost: Rugbrød, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, bulgur osv. Vand af kop.
Middagslur - må gerne sove 1 ½ - 2 timer.
Eftermiddag: En fiberholdig bolle med smør og ost. En portion ymer eller lignende med mysli. Vand af kop.
Før aftensmad: En råkost, vand af kop.
Aften: Almindelige børnevenlige retter. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, bulgur, sovs osv. Letmælk af kop.
Godnatmåltid - banan, en portion grød eller rester fra aftensmaden.
Når og hvis han vågner allerede kl 05 om morgenen, så lad ham komme ind til jer og sove der. Vis ham at det stadig er sovetid og at det er for tidligt at stå op. Det er vigtigt at han føler sig helt tryg og rolig og hele tiden mærker at I er der for ham. Han begynder naturligt at blive bange for flere ting nu - bange for mørke, bange for små dyr, bange for vand. Og det er vigtigt for ham, at han kan mærke at I hele tiden er der og at I passer på ham.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder









