Brev:
Grådtyper
Hej Helen
Jeg skriver fordi jeg bliver så handlingslammet i forskellige situationer, når min søn begynder at græde, og bliver i tvivl om, hvad løsningen bør være, sådan så både han og jeg igen kan acceptere situationen.
Som udgangspunkt har jeg det sådan at han selvfølgelig skal trøstes, da det er fordi noget er forkert efter hans mening. Der er dog situationer, hvor jeg føler at han selvfølgelig ikke skal bestemme og så bliver jeg itvivl om, om løsningen bør være "at lade ham græde".
Vores søn bliver 1 år om en uge, så hvad må jeg egentlig forvente?.
Eksempler: Mad situationen, Han får lov at spise alt selv, som han kan holde i hånden, men mor vil gerne sikre at havregrøden ender i munden og ikke i håret. Jeg styrer skeen mest fra start, han får også selv lov når han vil, men når han tager det af skeen for at smørre det i håret der taber jeg altså pusten. Pyt med at han tager det af skeen og i munden, det er jo nok fordi det driller ham og han løser situationen sådan, men det andet vil jeg ikke acceptere. (Er det okay?) Så flytter jeg hans hånd og siger: nej nej skat, ind i munden. Jeg er meget bevidst om at sige de ting jeg ved han forstår.
Han gør det 6 gange derefter måske, og jeg siger det samme. Vil jeg lave om på at det igen er mig der mader går det helt galt for nu gjorde han det jo lige selv, og det forstår jeg jo godt.
Mit spørgsmål er vel, er det bare sådan jeg skal blive ved med at flytte hans hånd 50gange eller må jeg godt sige: mad slut og sætte ham på gulvet? sådan at der kommer en handling bag.
Så vil han skrige over det (hvordan reagerer jeg så), for nu havde han jo lige en fest med grød i håret, men er jo sulten efter ca 11 timers nattesøvn uden mælk.
Så ville jeg begynde at trøste ham over gråden der er opstået over noget han har gjort som er forkert, vil det ikke være mere forvirrende for ham? For så at tilbyde ham mad igen, så han når at blive mæt.
Skal jeg lade ham smørre det i ...
... håret, lade ham græde når jeg siger nej, igivetfald hvor længe er okay og er det overhovedet okay? Jeg ved godt at det er fordi han vil udforske den fantastiske følelse det er når den bløde grød smatter ud på panden og se min reaktion, men dybt seriøst, hold da K... hvor står mit temprement ikke til det, efter 10 gange mister jeg tålmodigheden og mangler en løsning. Jeg kan jo ikke rykke sandkassen ind i stuen, for at blive venner igen så istedet giver jeg ham f.eks. en skorpe at sidde med selv, mens jeg ihærdigt forsøger at skovle lidt ekstra ind imens.
Hvornår er det "okay" at lade et barn græde?
Meget af tiden er vi kun ham og mig (far arbejder udenfor hjemmet flere dage itræk) og der påkalder han sig min opmærksomhed konstant og vil ikke lege selv. Jeg sætter ham gerne i højstolen når jeg skal lave aftensmad, det virker fint i 5min med køkkenudstyr som legetøj. Derefter rækker han ned mod gulvet, og jeg sætter ham ned i håb om at han vil lege lidt der istedet, men min arm er tilsyneladende det tryggeste sted hvor han kan følge med i det hele. Jeg er dog ikke meget for det da jeg jo står med varme gryder, pander osv. må jeg godt lade ham blive utilfreds i stolen eller hvordan kan jeg bedst tacle den situation.
Jeg vil gerne være der for ham konstant og 100%, men det dræner mig meget at jeg får dårlig samvittighed når jeg "overhører" ham lidt for at få nogle ting gjort det stresser mig faktisk lidt. Når jeg ikke laver mad til ham sidder jeg ALTID på gulvet og leger med ham. Jeg er så bange for ikke at reagere korrekt, så det går ud over ham, og strækker virkelig min tålmodighed til det yderste. I bund og grund reagerer jeg altid på hans gråd og tænker om det måske er fejlen, noget naturlig frustration må der være iblandt og er det her okay at "lade ham rase ud?".
Helen bare lidt hjælp...... Jeg har alle dine bøger, men mangler nogle situations løsninger. Håber min forklaring giver lidt mening.
Hilsen mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt