Brev:
Grådtyper
Hej Helen
Jeg skriver fordi jeg bliver så handlingslammet i forskellige situationer, når min søn begynder at græde, og bliver i tvivl om, hvad løsningen bør være, sådan så både han og jeg igen kan acceptere situationen.
Som udgangspunkt har jeg det sådan at han selvfølgelig skal trøstes, da det er fordi noget er forkert efter hans mening. Der er dog situationer, hvor jeg føler at han selvfølgelig ikke skal bestemme og så bliver jeg itvivl om, om løsningen bør være "at lade ham græde".
Vores søn bliver 1 år om en uge, så hvad må jeg egentlig forvente?.
Eksempler: Mad situationen, Han får lov at spise alt selv, som han kan holde i hånden, men mor vil gerne sikre at havregrøden ender i munden og ikke i håret. Jeg styrer skeen mest fra start, han får også selv lov når han vil, men når han tager det af skeen for at smørre det i håret der taber jeg altså pusten. Pyt med at han tager det af skeen og i munden, det er jo nok fordi det driller ham og han løser situationen sådan, men det andet vil jeg ikke acceptere. (Er det okay?) Så flytter jeg hans hånd og siger: nej nej skat, ind i munden. Jeg er meget bevidst om at sige de ting jeg ved han forstår.
Han gør det 6 gange derefter måske, og jeg siger det samme. Vil jeg lave om på at det igen er mig der mader går det helt galt for nu gjorde han det jo lige selv, og det forstår jeg jo godt.
Mit spørgsmål er vel, er det bare sådan jeg skal blive ved med at flytte hans hånd 50gange eller må jeg godt sige: mad slut og sætte ham på gulvet? sådan at der kommer en handling bag.
Så vil han skrige over det (hvordan reagerer jeg så), for nu havde han jo lige en fest med grød i håret, men er jo sulten efter ca 11 timers nattesøvn uden mælk.
Så ville jeg begynde at trøste ham over gråden der er opstået over noget han har gjort som er forkert, vil det ikke være mere forvirrende for ham? For så at tilbyde ham mad igen, så han når at blive mæt.
Skal jeg lade ham smørre det i ...
... håret, lade ham græde når jeg siger nej, igivetfald hvor længe er okay og er det overhovedet okay? Jeg ved godt at det er fordi han vil udforske den fantastiske følelse det er når den bløde grød smatter ud på panden og se min reaktion, men dybt seriøst, hold da K... hvor står mit temprement ikke til det, efter 10 gange mister jeg tålmodigheden og mangler en løsning. Jeg kan jo ikke rykke sandkassen ind i stuen, for at blive venner igen så istedet giver jeg ham f.eks. en skorpe at sidde med selv, mens jeg ihærdigt forsøger at skovle lidt ekstra ind imens.
Hvornår er det "okay" at lade et barn græde?
Meget af tiden er vi kun ham og mig (far arbejder udenfor hjemmet flere dage itræk) og der påkalder han sig min opmærksomhed konstant og vil ikke lege selv. Jeg sætter ham gerne i højstolen når jeg skal lave aftensmad, det virker fint i 5min med køkkenudstyr som legetøj. Derefter rækker han ned mod gulvet, og jeg sætter ham ned i håb om at han vil lege lidt der istedet, men min arm er tilsyneladende det tryggeste sted hvor han kan følge med i det hele. Jeg er dog ikke meget for det da jeg jo står med varme gryder, pander osv. må jeg godt lade ham blive utilfreds i stolen eller hvordan kan jeg bedst tacle den situation.
Jeg vil gerne være der for ham konstant og 100%, men det dræner mig meget at jeg får dårlig samvittighed når jeg "overhører" ham lidt for at få nogle ting gjort det stresser mig faktisk lidt. Når jeg ikke laver mad til ham sidder jeg ALTID på gulvet og leger med ham. Jeg er så bange for ikke at reagere korrekt, så det går ud over ham, og strækker virkelig min tålmodighed til det yderste. I bund og grund reagerer jeg altid på hans gråd og tænker om det måske er fejlen, noget naturlig frustration må der være iblandt og er det her okay at "lade ham rase ud?".
Helen bare lidt hjælp...... Jeg har alle dine bøger, men mangler nogle situations løsninger. Håber min forklaring giver lidt mening.
Hilsen mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.