Annonce

Annonce

Brev:

Spiser hver anden time natten lang, må man skære ned på amningen i den alder?


22. februar 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Spiser hver anden time natten lang, må man skære ned på amningen i den alder?

Kære Helen.

Mathilde på 6 mdr har de sidste tre måneder ville spise (ammes) hver anden time hele natten igennem. Jeg havde troet og håbet, at når grøden var kørt ordentligt ind, så ville de natlige amninger aftage, men det er som om hun bare vil spise mere og mere om natten. Jeg er ved at være desperat efter noget mere sammenhængende nattesøvn, men er også meget i tvivl, om det er ok at skære ned på amningerne i hendes alder.

Hendes dagsrytme ser nogenlunde sådanne ud:

Vågner kl 6 og bliver ammet. Får tøj på og leger i ca 45 min så er hun træt igen.
7.30 -8.00 sover første lur.
8.00 spiser hun sin første portion grød (ca 1,5 dl) med vand til
Kl ca 9.45 ammer jeg hende og hun sover herefter en lur på en time til halvanden.
Kl 11.30 får hun en portion grød eller mos med vand til (ca 1,5 dl)
Kl 13 ammer jeg hende og hun sover middagslur i 1-2 timer
Kl ca 15 tilbyder jeg hende lidt frugtmos men det er hun ikke så vild med. Hvis hun virker sulten ammer jeg hende.
Sover en lur igen på 30 min inden kl 18. Herefter får hun mos med vand til.

Kl 20 ammer jeg hende til natten og hun sover ca 20.30.

Hun sover som regel fint indtil kl 23, hvor hun vågner første gang og vil spise. Herefter kan hun vågne hver eller hver anden time indtil kl 6 næste morgen. Vi har prøvet at give hende sutten, vugget hende, givet hende vand, men hun vil bare ammes, og spiser meget intensivt hos mig i 5-10 min (10 min amning er længe for hende om dagen). På et tidspunkt trækker hun hovedet væk fra brystet og når jeg giver hende sutten, falder hun i søvn igen. Derfor føler jeg ikke, at hun bruger mig som sut, men faktisk spiser af sult.

Mathilde har aldrig været super god til at sove lange lurer, og skal ofte hjælpes videre i søvnen om dagen, men der er også dage hvor hun nemt kan sove 3-4 timer i træk, og der derfor kan gå op til 5 timer imellem, at hun spiser. Derfor ...


Annonce

... har jeg lidt på fornemmelsen, at det er blevet en dårlig vane for hende om natten, også fordi hun vågner på præcise klokkeslæt uanset hvad tid hun er kommet i seng.

Jeg har læst din bog om søvn, og set din dvd, og synes der er mange gode råd at hente. Jeg er bare i tvivl om, hvor meget jeg kan forvente at skære væk af hendes amning om natten med den alder hun har nu, og i forhold til den mængde mad hun spiser om dagen. Jeg har prøvet utallige gange om natten at lægge hende til brystet, talt til ti og derefter givet hende sutten. Brokker hun sig, lægger jeg hende til igen og starter forfar. Ofte synes jeg bare, at det ender med, at hun jo alligevel når at spise sig mæt, fordi hun bliver ved med at brokke sig over at få sutten. Findes der andre metoder? Min mand vil også gerne tage hende om natten og efter 30-45 min med gråd falder hun da også i søvn igen, men er det den rigtige måde at gøre det på? Er det ok, at vi bestemmer at hun ikke må spise mellem midnat og 06 om morgenen eller er det for hårdt for hende?

Hun har den sidste måned sovet på eget værelse, da vi ville tjekke, om hun evt. vågnede om natten pga. os, men hendes søvn er total den samme uanset hvor hun sover. Hun falder fint selv i søvn i sengen om aftenen (nogle gange sidder vi og vugger hende i sengen), så jeg har ikke nogen fornemmelse af, at hun er utryg ved sengen eller rummet.

Hvor gammel skal hun være for at jeg helt kan stoppe med at amme hende om natten? Hun vil ikke tage flaske, så erstatning eller vælling er heller ikke en løsning.

Ser meget frem til dit svar, da jeg efterhånden synes vi har prøvet alt, læst alle bøger og søgt al den viden vi kunne - uden at noget har virket. Jeg mangler en form for bekræftelse på, at det vi gør også er det rigtige, samt hvilken metode der er vejen frem mod bedre søvn.

Hilsen en træt mor der ikke har sovet tre sammenhængende timer i 3 måneder!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce