Svar: At spise ved bordet
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå at man som forældre vil gøre næsten hvad som helst, for at få sit barn til at spise - når man har en lille pige, der har svært ved at tage på og som spiser sparsomt. Jeg tænker dog, at I nu er nødt til at indføre lidt faste regler omkring spisning, så jeres datter lærer at det forventes at sidde ved bordet, når man spiser - og at det således nu er slut med mad i hånden og snaks i sofaen ...
Det er vigtigt, for at hun spiser, når I sidder ved bordet, at hun ligesom lærer at det er der man spiser. Lige nu ved hun jo godt, at det ikke gør noget at hun ikke spiser sammen med jer andre, hun får bare noget i hånden eller kan løbe rundt og lege og få en mundfuld her og der. Og for at ændre på denne rutine, så er I nødt til at indføre nye regler.
Kan hun selv kravle op og ned af sin høje stol? Det kan være en god idé, fordi det kan gøre at hun føler sig mere selvstændig og til at have mere styr på hvad der sker, altså at hun ikke føler sig presset til at sidde ved bordet.
I må gerne holde fast i at det er spisetid og f.eks. bede hende spise lidt mere, inden hun rejser sig. I kan naturligvis ikke forvente at hun kan blive siddende i længere tid, når hun er færdig med at spise, må hun gerne gå fra bordet. Men I må gerne lære hene og dermed også stille lidt krav om at hun skal sætte sig på sin stol ved bordet, når hun spiser.
Det betyder at hvis hun ikke vil have mere at spise, går fra bordet og kommer tilbage imens I stadig spiser og beder om at få lidt mere, så siger I "vil du have mere mad, det må du gerne, men du skal sætte dig på din stol" - og så kan hun klatre op, sætte sig og spise. Hvis hun kommer efter I har spist og maden er taget af bordet og hun beder om at få noget at spise, så imødekommer I dette "er du sulten, det er fint, sæt du dig på din stol, så får du lidt mad". Og her må hun gerne sidde i køkkenet og spise og I kan være i stuen. I er jo færdige med at spise og hun har fået tilbudt at I spiser sammen. Og måske vil hun netop spise mere, når der ikke er fokus på hende.
Det samme, når I kommer hjem efter instituinen om eftermiddagen, så er hun træt efter en lang dag, blodsukkeret er lavt og hun har naturligt brug for noget at spise. Igen kan I bede hende om at sætte sig ved bordet, hvor hun så får mad.
Om det vil ændre noget at skifte fra køkkenet til spisestuen ... tja, umiddelbart tror jeg det ikke, for det er ikke spisestedet, der skal ændres, men derimod rutinen ...
... omkring maden - at hun forventes at sætte sig ved bordet, sidde på sin stol, hver gang hun tilbydes mad. Det skal være noget helt naturligt at hun skal sidde der og det står ikke til diskussion. Det er vigtigt at hun forbinder det at sidde ved bordet, med at det nu er spisetid.
Derudover er det rigtig vigtigt at I forsøger at holde jer til en fast plan i løbet af dagen, hvor hun tilbydes små hyppige måltider (ved bordet). Det at mad ikke tilbydes løbende, men til faste tidspunkter vil påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for mæthed og sult. Det er således med til at gøre at hun rent faktisk føler sult og behov for at spise, når I sætter jer til bords.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød eller havregryn med lidt sukker og mælk. Mælk af kop. Det kan være letmælk eller sødmælk er også okay, når hun er så spinkel.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost. Frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Hun må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
En banan og en kop mælk inden putning til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, mysli eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grøntsager som rød peberfrugt, ærter, gulerod, majs, avokado eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Letmælk eller sødmælk af kop.
Inden sengetid kan hun tilbydes en godnatgrød, eller rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle og ½ stykke rugbrød eller lignende, hvis hun virker sulten og så I sikrer at hun ikke går sulten i seng. Vand af kop.
Puttes til natten 19.30-20
Hvis hun vågner om natten kan hun tilbydes små slurke vand, hvis hun er tørstig.
At have rutiner omkring måltiderne er ligeså vigtigt som at have ritualer omkring søvnen. Det at man bliver sat ved bordet, giver på samme måde genkendelighed og hun ved, at det nu er spisetid. Den faste rytme hele dagen igennem giver som sagt også følelsen af sult og mæthed og vil gøre at hun får mere lyst til at spise. I skal lige nu ikke fokusere så meget på mængden, men derimod netop på ritualer og rutiner omkring måltiderne, så der samtidig med at der stilles lidt krav, naturligt også er hyggeligt og dejligt at skulle spise :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











