Annonce

Annonce

Svar: Ny hverdag i udlandet og suttestop


19. februar 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære A´s mor

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af hvad I har været igennem og hvad der sker hos jer :)

Lad mig starte med at sige, at jeg et eller andet sted tænker, at det er et sundhedstegn, at jeres datter reagerer.

Jeg tror ikke det er sutten, der er problemet, den er nok snarere det hun bruger som "forklaring" på at hun har det svært. For hun er jo stadig en lille pige, der ikke altid har ord til at beskrive hvad hun tænker og føler og her er den letteste forklaring "jeg savner min suuuut!". Det er derfor udmærket at holde fast i at sutten er væk og at I nu skal videre:)

Det ses ofte at børn får "en forsinket reaktion". Det er ikke når lillesøster kommer, når far rejser eller når I flytter at reaktionen på det hele kommer - det er først nogle måneder efter, altså nu. Reaktionen kommer nu, fordi I begynder at være faldet på plads og I begynder at have mere overskud i hverdagen. Der er mere ro på - og derfor plads til at hun kan reagere. Og nej - jeg tror ikke at lillepigen har ADHD, har taget skade eller andet, men hun reagerer naturligt på alt det der sker og som er så utroligt svært for hende, fordi hun jo stadig er en lille pige.

Det må være usigelig hårdt at være i en institution, hvor man ikke taler sproget og det er så flot, at hun klarer det så godt. Det er også helt okay at I lige nu giver hende kortere dage, så hun ikke behøver være der længe - og samtidig også rigtig godt, at hun oplever at kede sig derhjemme. Det er faktisk en rigtig god idé at du mærker at det er sjovere at være af sted, at det ikke er specielt hyggeligt, men kedeligt at være sammen med mor og lillesøster hele dagen, så hun netop føler børnehaven som sit fristed. Og du må her gerne stille lidt krav til hende og forklare hende, at det jo netop er fordi hun skal hygge sig, lege og have det sjov, at hun skal være der. og at være det betyder at man sover eller sidder stille og tegner, laver perler eller noget andet.

Og det er naturligvis også okay at forklare hende, at det ikke er okay at løbe rundt, lave spyttelyde osv. Ligesom hun naturligvis heller ikke skal have lov til at smide rent vasketøj uden for eller tegne på væggen derhjemme. I må gerne sætte nogle grænser og stille lidt krav til hende, med den alder hun har, naturligvis med anerkendelse for at hun kan have det svært lige nu, men stadig er der regler der skal følges. Jeg får lidt på fornemmelsen at I måske nogle gange lader hende styre lidt for meget, ikke vil stille for mange krav og ikke vil sige for meget nej, fordi hun jo har det svært nok - og jeg kan godt forstå det. Men hun har måske brug for lidt faste rammer og I skal tænke på at regler er vigtigt, fordi de også er med til at give retfærdighed og det er netop vigtigt, når man skal finde ud af at være 4 i en familie i stedet for 3.

Storesøster kan godt nogle gange føle at hun ikke længere er den foretrukne, hun kan føle sig usynlig i forhold til sin lillesøster, hun føler at pladsen i dit hjerte er for usikker. Det er helt normale følelser - også selvom I lige nu og det sidste lange stykke tid har givet storesøster ekstra meget opmærksomhed, netop for at hun ikke skal føle sig udenfor, - men det ændrer ikke ved at hun føler sådan. Og det kan f.eks. være en af årsagerne til at hun hellere vil hjem midt på dagen, hun vil hjem og holde øje med hvad I ...


Annonce

... laver derhjemme, hun vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

Og så er det naturligt også svært at være i børnehaven, finde ud af regler, lege, finde ud af at kommunikere - selvom alle lyder til at gøre et rigtig godt stykke arbejde og det lyder som et rigtig dejligt sted. Det er her super godt, at hun begynder at få veninder og at I også prøver at lave legeaftaler hjemme.

Prøv om I generelt kan lave små aftaler med hende, så hun føler sig set og mødt og får en følelse af at hendes mening og det hun vil, også tæller og så hun føler sig vigtig. I må gerne give hende små opgaver, små roller i familien "kom skat og hjælp mig med at dække bord" eller lignende. Inddrag hende i forskellige ting, og sæt ord på "hvor er det dejligt at have så stor en pige, der kan hjælpe mig", "jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig" osv. Ligesom I også kan lave aftaler omkring dagen og hvad der skal foregå - med fokus på ting, som I ved at hun gerne vil. F.eks. "I dag skal du være i børnehaven indtil I skal have frugt. Når jeg henter dig, så kan vi bage boller sammen" - eller lignende. Både så hun ved hvad dagen bringer, så hun kan glæde sig til at blive hentet, men også så der ligger lidt krav i (og en gulerod) i at når hun har været af sted hele dagen, så skal I hygge jer sammen. Det bliver mere håndgribeligt på denne måde.

De dage, hvor hun hentes tidligt eller får lov til at være hjemme, kan I sætte ord på og forklare at det nyder I også og det er rigtig dejligt at være sammen. Det kan i også godt lide. "I morgen skal du af sted igen", så hun også hører at det forventes og at det er sådan det er.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt at I prøver at styrke hendes selvværd, det vil sige hendes følelse af at have værdi, følelsen af at være noget særligt, fordi hun er den hun er. Med alt det nye der er sket, så kan hun naturligt meget let blive i tvivl om, om hun er god nok, dygtig nok, pæn nok osv. Og hun må ikke tvivle på at I elsker hende højere end noget andet. Jo højere selvværd hun har, jo bedre vil hun kunne klare at være uden jer i løbet af dagen og jo mere kan man generelt klare. Så hun skal vide at I der er for hende 100 pct. og hun må ikke tvivle på jer - samtidig med at I jo også skal finde balancen, hvor I også stiller nogle små krav til hende.

Du spøger om noget andet kan sættes i stedet for sutten, hun har jo sin puttebamse og det er rigtig godt. Jeg har en tidligere kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Og selvom jeres datter ikke er i sorg, så kan I godt have glæde af metoden alligevel.

Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Det kan også være en plastik diamant, en lille figur eller lignende. Når I skal være adskilt og når hun f.eks. savner jer i institutionen, når det er nap-time, hvor hun skal være stille og søger opmærksomhed og laver ballade, så kan hun mærke på stenen i lommen og via den magiske sten, vil du så kunne mærke at hun tænker på dig. Nogle børn har brug for dette og det hjælper dem igennem dagen - det er naturligvis vigtigt at man husker at give den magiske sten med i lommen, ellers kan der godt opstå problemer. Måske vil det være en hjælp hos jer ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce