Svar: Spiser for lidt
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt at børn omkring 1 års alderen ikke spiser så meget og ofte spiser mere selektivt. Din dreng vokser ikke så meget mere og hans naturlige lyst til at smage og putte alt i munden er mindre nu. Dertil kommer at han ofte gerne vil spise selv, men stadig nogle gange bliver for træt. Du skal derfor prøve at finde balancen mellem at han selv spiser og du supplerer med lidt på en ske eller gaffel.
Han er for lille til selv at spise med ske, men kan fint spise med gaffel og han kan også spise med fingrene. Det vil være rigtig godt at du prøver at give ham en gaffel i hånden, hjælper ham med at få maden på gaflen og lader ham selv komme gaflen i munden. Du kan sidde parat med en anden gaffel, som du kommer mad på og når han har spist af den ene gaffel, så skifter du til den anden osv. Så han på den måde selv spiser.
Han må også meget gerne bruge sine fingre og hænder og du kan med fordel, med den alder han har, prøve med både små hapsere og også større stykker. Nogle gange vil børn hellere spise af en ½ bolle eller et kvart rundtenom rugbrød end de vil spise brødhapsere og det er okay. Han kan på samme måde også få ½ hårdkogt æg, ½ frikadelle (kød eller fiskedelle) og lignende som han selv kan sidde med.
I det hele taget vil det være rigtig godt at du giver ham mere kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. Gerne både til frokost og til aften, så hans behov for forskellige fødevarer dækkes den vej igennem. Det må gerne være rester fra aftensmaden, som du serverer igen. Og du kan også nogle gange supplere ham med grøntsagsmos fra glas, hvis det skal være let og praktisk.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine tider, ser således ud:
Morgen 7: Øllebrød, det er helt fint, hvis han spiser ca 1 dl. Tilbydes sødmælk eller letmælk af kop og på grøden.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør og ost. Ost kan gives i ...
... stænger, som han selv kan sidde og gumle på. Tilbydes også frugtbåde og bær. Vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11-11.30: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Rester fra aftensmaden, rugbrødshapsere eller andet fiberholdigt brød. Gnavemad og hjælpes med at spise med gaffel og suppleres evt. med lidt på en ske. Evt. middagsret fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: 15.30: Yoghurt med havregryn, som han er glad for. Suppleres gerne med frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - igen kød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter og han må få stort set alt. Mad i stykker - både små stykker og større stykker som han selv kan spise og suppleres også med mad du giver ham. Kartofler kan moses med sovs og det kan du give ham imens han selv spiser frikadellen. Vand eller letmælk eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes her evt. lidt grød - måske vil han have det sidst på dagen, så du sikrer at han ikke går sulten i seng ...
Ammes og puttes til natten ca 19-19.30 som nu.
Amning sen aften/nat trappes ud - hvis du vælger at bibeholde en amning her, så skal amningen inden middagsluren fjernes. Du har sandsynligvis mere mælk end du lige tror - selvom du ikke har brystspændinger, så er der masser af mælk. Hvis ikke der var noget at komme efter, så ville han ikke ligge der ...:)
Du skal ikke fokusere så meget på mængden, men i stedet på at små hyppige måltider er vigtigt og godt :) Det gør således ikke noget at han kun spiser 4 bider brød, 3 pastaskruer og to skefulde frugtmos og tygger på en appelsinbåd, en frikadelle eller lignende - det er bedre end ingenting og hvis du sørger for at tilbyde lidt og tit, så får han nok hvad han skal have ...:)
Jeg håber ovenstående giver lidt ro med på vejen og lidt idéer til, hvordan du måske kan komme lidt videre :)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








