Svar: At forlade denne jord

---

Kære Pia

Tak for dit brev :)

De fleste børn vil i 4-5 års alderen begynde at interessere sig lidt for de lidt større spørgsmål her i livet, f.eks. "hvad sker der, når man dør?", "hvor kommer man hen?", "kan børn også dø?", "hvor kommer børnene fra?", "hvordan kommer den ind i maven?" osv. Ofte er det et rigtig godt udgangspunkt at tale om døden og andre svære spørgsmål, når barnet selv spørger.

Spørgsmålene kommer naturligt ofte fordi der sker dødsfald i familien. Det kan være en oldeforældre, bedsteforældre, en nær ven eller lignende der dør og i den forbindelse kommer så spørgsmålet "hvor er hun henne?", "hvorfor er du så ked af det?", "skal vi så aldrig se hende mere?" eller lignende. Og det er vigtigt at tale med barnet i disse situationer.

De svar du giver skal være enkle og omsorgsfulde. Og hvis du er i tvivl om, hvad du skal svare, - det kan være barnet der spørger "hvad sker der, når man dør?" og du egentlig er i tvivl om, hvad du selv tror på, så kan du godt svare "det ved jeg ikke helt, - hvad tror du der sker?" og så lade barnets tanker være udgangspunktet for jeres snak. Måske har barnet så hørt at man kommer i himlen og vil sige "jeg tror man kommer i himlen" og så kan I tale om det. På den måde er barnet også selv med til at styre snakken og kan få svar på de ting, som barnet har behov for at få svar på.

Det er vigtigt at være ærlig og sige tingene som ...

---

---

... de er, men uden at gøre barnet bange eller skræmt. Derfor kan det nogle gange også være nødvendigt med en "hvid løgn", hvor man f.eks. siger "jeg tror oldefar sidder på en stjerne og kikker ned til os" eller lignende, fordi det hjælper barnet til at finde roen i at oldefar så ikke er der mere, men stadig har det godt.

Nogle gange kan det være rigtig godt at tale med barnet om disse svære spørgsmål ud fra en bog. Læse en bog om at miste - det kan være et kæledyr, en bedsteforældre eller lignende. Det at tale om tingene ud fra en bog, kan gøre det muligt netop at få sat lidt ord på det som normalt er svært at tale om og uden at det bliver personligt.

---

---

Du fortæller at du selv kan huske, at du blev deprimeret, da du som barn fandt ud af at man skulle herfra og måske handler det om de ord der blev brugt, da du fik forklaret døden som barn. Det er vigtigt at du overvejer dine ord - at du f.eks. ikke siger at man kan dø, når man er syg, for det kan gøre at din dreng bliver bange for at dø, næste gang han er syg. Det er vigtigt at du forsøger at betrygge og berolige din dreng, når I taler om disse ting - du kan naturligvis ikke love ham, at du altid vil leve, men du kan forklare ham at du regner med at blive 100 år og at du vil gøre alt hvad du kan for at blive rigtig gammel eller lignende, så han stadig føler sig tryg :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---