Annonce

Annonce

Svar: Lang tid om at lære at gå?


7. februar 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Victors mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at Victor er rigtig godt igang :)

Det at lære at gå har forskellige faser og nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre børn skal have længere tid til det.

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.

Det er altså en proces, som jeres dreng skal igennem og han lyder faktisk til at være i fase 5. Han går med støtte, slipper og kan gå få skridt selv og har så igen brug for at holde fast i noget. Og det er rigtig godt, at du prøver at motivere ham, kalder på ham, giver han følelsen af at kunne - for lige nu er det lige det sidste mod, som skal etableres, så han ...


Annonce

... tør lidt mere. Du skal derfor ikke presse ham, men støtte ham i at turde og give ham små udfordringer, som han kan klare og derfor naturligt tør mere.

Nogle gange kan det hjælpe at stille møblerne sådan at han ikke skal gå mere end 5-6 skridt, før han kan få fat i et møbel eller du kan placere dig imellem to møbler og hjælpe ham på halvvejen og motivere ham til at gå videre:)

Når små børn skal stå og øve sig i at holde balancen, så vil de holde deres vægt oppe ved at bevæge tæerne op og ned. Ofte vil deres storetå flekse opad og deres lilletå vende udad og gribe nedad. Samtidig vil mange børn i begyndelsen, hvor de rejser sig ved tingene og når man holder dem i hænderne, skiftevis stå på deres tæer og komme ned på flad fod. Det er ved at koordinere disse bevægelser at de lærer at flytte deres vægt og holde sig oprejst.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

På fødderner er også forskellige reflekser. Alt efter hvordan man stryger på foden, så vil tæerne krummes eller storetåen strækkes og tæerne spredes. Disse reflekser er helt normale og det er helt naturligt at de påvirkes, når man giver små børn sko på de første mange gange :) De kan også påvirkes af det underlag, barnet sætter fødderne på - om gulvet er koldt, om der er tæppe, om det stikker, græsstrå eller lignende:)

Det lyder for mig som om at I skal tage det stille og roligt, stadig motivere ham til at forsøge og turde gå mere og mere selv - det skal nok komme :)

Normalt er man først bekymret, hvis børn ikke går når de er 18 måneder, hvor det vil være relevant at få en vurdering af læge og evt. henvisning til fysioterapeut. Men jeres dreng er kun 14 måneder og er som sagt rigtig godt igang og næsten gennem faserne :)

Fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce