Svar: Natteroderi!
Kære Familien træt
Tak for jeres brev og velkommen til - hvor dejligt at høre at I har brugt mine bøger flittigt og nu også har fået lyst til at skrive til mig :) Tak!
Det lyder meget passende med en middagslur på et par timer, som han lige nu får i institutionen og det lyder som om at jeres dagsrytme er rigtig fin. Tidspunkterne for mad, søvn osv. er gode og I er samtidig opmærksomme på hans indtag af mad, tilbyder også godnatgrød, banan eller lignende og det er rigtig godt. Fortsæt med dette.
Hos jer tænker jeg at det handler meget om alder og den udvikling jeres dreng går igennem lige nu. De fleste børn vil når de bliver omkring 1.5 år gamle komme ind i en periode, hvor de både vægrer sig mod at sove og hvor de også ofte sover meget uroligt, vågner og klynker, græder om natten, nogle gange vågner de med skrig som havde de mareridt. Og det handler alt sammen om at de i denne alder begynder at få lidt farefornemmelse.
Det skyldes at verden opleves større og sværere at overskue - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han går og løber hurtigere og falder, slår sig. Han oplever mere og mere modstand - f.eks. fra de andre børn, der tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle børn bider i denne alder ... Og han oplever også modstand fra jer - I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere og mere "Nej!" i løbet af dagen ...
Det er alt sammen med til at give en fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men at den også er farligt og at ting kan være svære. Der er modtand og farer i hverdagen - og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover. Og samtidig skal også give slip på det hele, for at kunne sove - og det er ...
... svært at give slip.
Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten. I må gerne holde fast i at han som udgangspunkt skal falde i søvn i egen seng og forbinde det at blive puttet med at sove der.
Det kan være en rigtig god idé at I sætter jer og læser lidt godnathistorie for ham, når han skal sove - eller at I taler dagen igennem med ham, fordi I på den måde hjælper ham med at bearbejde nogle af dagens oplevelser. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.
Det kan være en god idé at have dæmpet belysning på værelset og det er også godt med en sovebamse eller andet sovedyr, putteklud. Sengen skal være rar at ligge i og døren ind til værelset må gerne være åben, så han kan høre at I stadig er der og så der på den måde også trænger lidt lys ind til ham. Det er vigtigt at han kan fornemme at I er der, og at han ikke føler sig alene. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.
Denne periode varer ofte et par måneder og så ændrer det sig ofte igen. Så kommer der en ny periode senere, ofte omkring 2.5 års alderen, hvor barnet igen sover dårligt og vægrer sig mod at skulle sove ... Bare så I er forberedt :)
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











