Brev:
Trodsalderen
Kære Helen,
Vi har været inde og har læst en del af de svar du giver til frustrerede trodsalder-børn forældre.
Vores dejlige 3 årige dreng blev for godt 2 måneder siden storebror, hvilket vi oplever at han har håndteret meget godt. Muligvis fordi vi involverede ham så meget det gik under graviditeten og på samme vis da lillebror kom hjem. Han vil f.eks meget gerne med i bad med mor og lillebror og hjælper gerne til med bleskift eller at trøste (så godt han nu kan).
For at sikre ham egen tid med mor forsøger jeg (mor) at være den der lægger ham om aftenen eller at jeg tager mig mere af ham om eftermiddagen efter børnehaven. Jeg ammer ikke hvilket giver mig mulighed for at være meget fleksibel i forhold til at lave ting med storebror.
De seneste 3 uger har vi oplevet en ændring i hans adfærd. Han reagerer med hysteri, hvormed vi mener meget høje råb og at slå når vi siger nej til noget.
Vi har talt om hvad vi har ændret i de seneste tre uger. Han har før haft ubegrænset adgang til vælling som vi de seneste tre uger har begrænset meget. Det har vi gjort af to årsager. Vællingen blev en erstatning for rigtig mad og medførte mange våde lagner om natten og dermed en del natteroderi, som gjorde ham meget træt om dagen. (vi bor i udlandet hvor vælling er meget brugt).
Nu hvor vi sidder og skriver til dig indser vi ikke har talt med ham om denne ændring og at han ikke har fået klare regler omkring vællingen - hvornår der er adgang til den og hvornår der ikke er. Han er meget glad for vællingen og han må føle at vi har taget noget meget fundamentalt fra ham. Vi har aftalt at tale med ham om at han kan få en om aftenen inden han skal sove. Men så ellers ikke flere.
Det er jo ikke sikkert at det er grunden til hans ændrede adfærd, men vi kan da godt tænke at det i kombination med at lillebror tager mere og mere plads har givet denne ændring.
Han reagerer hysterisk i forskellige situationer:
- Vi er ude og handle og han vil ha en ting, som han ikke må få eller gøre et eller andet som han ikke må gøre.
- Vi er hjemme og hygger i sofaen og han må ikke få slik (vi får kun slik om fredagen og han er sjældent interesseret i at spise det hele)
- Vi er hjemme og lillebror sover og vi be'r storebror lege mindre vildt /højlydt
- Far eller mor leger med ham og siger at vi nu har leget nok
- Vi er ved at gøre klar til natten og der er et eller andet han ikke vil ...
... (ha' PJ på, børste tænder etc)
- Han er i bad og gør de ting han ikke må (står op, sprøjter vand, etc)
- Vi er ved at tage tøj på om morgenen og han vil ikke ha det tøj på vi har fundet sammen og ombestemmer sig hele tiden.
Fælles for ovenstående er at hans reaktion de seneste tre uger er gået over at blive nærmest hysterisk - han enten sparker, slår og skriger skingert og højt. Og græder. Og griner.
Vores reaktion varierer desværre fra at være stille og rolig hvor vi anerkender hvordan han har osv til at vi bliver vrede og råber.
Vi taler en del om hvordan vi bedst håndterer hans udbrud. Det er nyt for os og meget frusterende. Der er ingen tvivl om at det bedste er at undgå at komme så langt. Men det sker og vi er nødt til at finde nogle redskaber.
Vi har talt meget om hvordan vi bedst sætter grænser, når han kammer helt over. Vi er ikke uenige, men føler os uvidende ;)
Vi har talt om at vi skal være tydligere i vores grænser og bedre til at sætte ord på reglerne. Og handle konsekvent når han overskrider dem for på den måde at undgå at det eksalerer.
Vi har indset at vi skal forstå hans impulsivitet meget bedre og være realistiske omkring hvad vi kan forvente af ham. Og f.eks ikke lade ham vælge tøj men gøre det for ham:)
Men vi mangler redskaber til de situationer, hvor han kammer helt over.
Jeg skal dertil sige at jeg ikke er tilhænger af time-out. Jeg ser det som et ultimatum, hvor barnets eneste mulighed for at komme ud af time-out'en er ved at gøre det den voksne vil ha'. Det er meget muligt at jeg tager fejl, men jeg tvivler på at barnet egentlig forstår situationen og vil mene et undskyld. Vi har enkelte gange istedet forsøgt os med at sige til ham at jeg (vi) ikke har lyst til at være sammen med ham når han opfører sig uhensigtsmæssigt. Vi siger at han må gå et andet sted hen og være/lege indtil han stopper sin adfærd. Hvis han kommer igen uden at ændre adfærd eller sige undskyld minder vi ham om at vi ikke har lyst til at være sammen med ham sålænge han opfører sig sådan vil vi ikke være sammen med ham.
Vi er ikke konsekvente i at anvende denne metode, men den har virket de gange vi har gjort det - så længe han ikke er kammet helt over.
Men som sagt - vi har brug for redskaber til at håndtere de voldsomme udbrud og håber meget at du har et råd til os:)
Tak for en givende brevkasse!
Bedste hilsner
Et par frustrerede forældre ;)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!