Brev:
Projekt datter ud af dobbeltseng
Kære Helen,
Vi har fulgt dig på sidelinjen gennem de sidste 6 år - tak for mange gode råd gennem årerne :-) - men nu har vi behov for konkret at henvende os til dig for at få hjælp til vores dattters søvn. Problemet er kort og præcist, at hun skal flyttes ud af vores seng – og det formår vi ikke at eksekvere på en fornuftig måde.
Vores baggrund: Signe er 6½ år og har en lillebror på 3½. Begge børn er i høj grad ønskebørn, som er kommet til verden efter ICSI. Signe er – og har altid været – et meget tryghedssøgende barn, lidt tilbageholdende og usikker på nye situationer. Vi har truffet et valg om, at hvis hun har brug for tryghed, så skal hun have det – uanset hvad andre mennesker så har tænkt og sagt om det (pylreforældre m.m.). Vi har siden hen læst om sensitive børn og er ikke i tvivl om, at hun har snerten af det.
Som spæd ville hun ikke være hos andre end os, til stor frustration fra bedsterne, der jo naturligvis gerne ville have fingre i hende. Hun skreg og skreg, og vi endte med at måtte sige, at de gerne måtte holde hende, men i det sekund, hun begyndte at græde, skulle hun tilbage til os. Den strategi har givet pote – langsomt kan vi jo se, at hun selv åbner sig op for verden helt af sig selv, bliver mere udadvendt og klarede eksempelvis skiftet fra børnehave til førskolegruppe langt over alles forventning.
Gymnastik måtte vi droppe, da hun rykkede op på næste hold, som var uden forældre, for det var hun slet ikke klar til – og andre gange må vi skubbe hende lidt ud over kanten, hvilket selvfølgelig hele tiden er en hård-fin balancegang mellem tryghed og udfordring. Eksempelvis fødselsdage hos hendes nye klassekammerater og nye legeaftaler kan være en udfordring, men hun skal afsted – og hver gang får vi at vide, at trods gråd og en meget betuttet pige, når vi går, så er hun efter 5 minutter glad igen og klar til leg med de andre.
Hun har en høj retfærdighedssans og har helt tilbage fra dagplejetiden været lidt af en politibetjent. Det er ikke så udpræget længere, men hun kan blive meget ulykkelig og gal, hvis hun eksempelvis får skæld ud for noget, hun ikke har gjort med vilje, og husker længe længe efter, hvis nogen har gjort noget uretfærdigt mod hende.
Signe går nu i 0. klasse og er glad for at gå i skole, er vellidt blandt kammeraterne og fint med fagligt. Hun leger på kryds og tværs og har helt sikkert efterhånden fundet en god tryghed og base i hendes nye klasse. Og det er meget kendetegnende ved hende – når først hun er tryg, er hun den gladeste, mest smilende, humoristiske og kreative pige. Hun er også en pige med temperament, som ikke altid håndterer et nej på den mest elegante måde. Hun er perfektionist, hvilket bunder i, at hun ikke tror nok på sig selv. Det blev påpeget som manglende selvværd ved den første skole-hjem-samtale. Hvis hun er det minste usikker på en opgave, går hun ikke i gang, før BH-lærer har bekræftet, at hun har forstået det korrekt. Og hun kan blive virkelig sur og ked, hvis en tegning ikke bliver helt, som hun havde tænkt det. Lidt et slag i hovedet på os forældre - hvem ønsker det for sit barn – dog mener BH-lærer og pædagog, at det nok skal komme med tiden, og at vi ikke kan gøre så meget derhjemme for at hjælpe, udover hvad vi allerede gør.
Derfra til vores problem. Hun og hendes lillebror på 3½ bliver ...
... altid puttet i deres egen seng. Vi har i lang tid haft en madras liggende på gulvet på hver sin side af vores seng, hvor de har været vant til at komme ind på i løbet af natten. Men det sidste ½ år har det ikke været godt nok for Signe. Hun insisterer – temmelig højlydt, vedvarende og fysisk – på at komme op og sove i vores seng. Hver nat. Hun må naturligvis godt ligge i midten, hvis hun er syg eller lignende, men ikke hver eneste nat. Vi sover alle tre dårligt. Og det er heller ikke fair mod lillebror, der stadig ligger på madrassen og begynder at forstå, at det er snyd, at Signe godt må sove hos os, og han ikke må. Og vi kan og skal ikke være 4 i vores seng.
Vi har ad flere omgange taget ”kampen” om, at hun IKKE skal op i vores seng – enten må hun sove i sin egen seng eller på madrassen. Ligger hun på madrassen får hun tillige tilbudt, at vi har en læselampe tændt og mor holder hende i hånden. Det er ikke nok for hende. Hun er bange, hun kan ikke lide det, hun kalder på mor – og det bliver højere og højere og mere og mere klynkende, og til sidst er alle vågne, også lillebror. For at undgå det og for at få brudt den onde cirkel, vi føler, vi er havnet i, ender vi med at bære hende ind på hendes værelse – med skrig og skrål og hænderne hængende fast i alle dørkarme på vejen. Hun skriger og græder, kalder på sin mor, hæger sig fast på os.
Vi har forsøgt med masser af gode argumenter, vi har forsøgt blot at fastholde mantraet om, at hun enten kan sove i sin seng eller på madrassen, og vi har forsøgt at ignorere, hvilket er svært, for det finder hun sig meget højlydt ikke i. Vi sidder hos hende på hendes værelse, men sådan en session kan snildt vare 1½ time midt om natten – inden hun til sidst ender på madrassen alligevel. Det tærrer på kræfterne, og det gør ondt i hjertet at se hende så ulykkelig og føle, at man slet ikke rummer hende – men vi aner ikke, hvordan søren vi ellers skal fastholde vores nej til at sove i vores seng.
Hun har for et par uger siden været til sundhedsplejerske sammen med hendes far, hvor han spurgte efter hendes råd i forhold til sovesituationen. Hun mente, at Signe har et behov for at sove hos os – og hvis det fungerer for alle, er det der, Signe skal sove. Men det gør det jo ikke, vi sover dårligt, og det går ud over vores samliv.
Pt. er vi der, hvor vi svor, vi aldrig ville være – far og mor sover i hvert sit rum. Signe (og senere på natten også lillebror) sover i dobbeltsengen hos mor, og far sover i Signes seng. Simpelthen for at få noget ordentligt søvn og for at imødekomme Signes behov.
Spørgsmålet er bare, om det reelt er et behov, eller om det bare er blevet en dårlig vane. Hun vågner 10 minutter efter, vi har slukket tv og lys og lagt os i vores seng. Eller vi har lavet en aftale om, at vi henter hende ind på madrassen, når vi går i seng, hvor hun så alligevel ikke vil ligge.
Beklager, at det er blevet så langt, og at vi måske har fortabt os i uvæsentlige detaljer, men vi vil gerne tegne så fuldt et billede som muligt, da der sikkert er flere ting, der spiller ind på det konkrete problem. Så hjælp :-)
1. Har Signe et faktisk behov for at ligge i vores seng?
2. Hvordan får vi hende til at acceptere enten hendes egen seng eller som minimum madrassen ved siden af vores?
Vi glæder os til at høre fra dig,
Signes mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre