Annonce

Annonce

Svar: Store søvnproblemer med gråd


12. januar 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du nævner selv at jeres dreng måske er en "high need baby" og det kan der godt være noget om. Der er i hvert fald flere af de ting du skriver, som kan passe på dette og jeg tænker at det måske vil hjælpe jer, hvis I kan finde ro i at det ikke er jer forældre eller fordi I gør noget forkert, at tingene er som de er, I har "bare" fået en dreng, som på alle punkter kræver lidt ekstra :)

Begrebet high-need babies dækker over spædbørn, som på én gang både er super sensitive, intense, krævende, svære at tilfredsstille, svære at få til at spise, svære at få til at sove, de pylrer, hænger på armen og vil samtidig ikke være i favn …

Det er børn, der har et meget højt aktivitetsniveau og som er utroligt meget på. Det betyder, at de er særligt opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. De bliver meget let forstyrret, lader sig ofte distrahere og kan have svært ved at koncentrere sig om én ting af gangen. Nogle kalder dem „kort-luntede”, fordi der ikke skal ret meget til, før verden og omgivelserne virker for overvældende. De bliver også let irriterede og er ofte derfor også grædende.

Når de græder, græder de ofte mere end andre børn. High-need-babies gråd er mere intens og vedholdende. Netop intensiteten er en slags varemærke for disse børn – for de er nemlig også tilsvarende mere glade, når de er godt humør. Der er stor udtryksfuldhed i deres følelser, og det virker ofte som om, at de føler ting dybere og derfor reagerer mere kraftfuldt.

De sover ofte ikke særligt længe af gangen og deres søvnbehov er ofte mindre end gennemsnittet. Det kan være meget frustrerende at have et barn, der ikke sover som "de andre i mødregruppen". Ofte har de brug for stor fysisk kontakt og nærhed for at kunne slappe af og falde til ro og falde i søvn. Disse børn accepterer sjældent en substitut for mor – det er mors favn, mors bryst og mors nærhed, der virker. Samtidig vægrer mange high-need-babies sig også mod at blive holdt om. Hvor de fleste børn vil putte sig ind til deres mor eller far og falde helt til ro omsluttet af forældrenes arme, så vil high-need-babies ofte ikke putte sig. De stritter imod, vil ofte heller ikke lade sig svøbe, men græder og protesterer højlydt, når du prøver at samle dem og putte dem enten med dine arme eller i et klæde.

High need babies reagerer også voldsomt på forandringer og tåler ikke hvis der sker ret mange skift i hverdagen - men samtidig er de ikke heller ikke glade, hvis bare dagen i dag ligner dagen igår. Dagsformen og hvad de har behov for kan skrifte rigtig meget fra dag til dag og bedst som man tror at nu har man fundet de vises sten, så virker det igen ikke. Det der virker torsdag og fredag virker altså pluselig ikke lørdag ...

High-need-babies kan også vågne med skrig, fordi de er sultne. Samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden bliver serveret, og mor tager brystet frem. Ofte kan man se, at ...


Annonce

... barnet ikke vil spise, når det bliver tilbudt brystet eller flasken, men hvis man nøder barnet, ja så tager det pludselig alligevel imod og sluger mælken med stor appetit ...

Det er bestemt udfordrende at være forældre til disse børn - netop fordi de har ekstra meget brug for hjælp og støtte på alle punkter.

Og måske er det I har brug for en plan for dagen, men samtidig også en reminder om at I er nødt til at være fleksible. For måske har I tænkt alt for meget i faste rammer og struktur og det virker nogle gange, men bestemt ikke altid.

Min dagsplan skal derfor ses som en rettesnor, men I skal give jer selv lov til at være fleksible:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden og tilbydes også brystet.

Powernapper evt.

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres igen med rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet afhænger af om han har sovet en eller to lure.

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og skal nu lære at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Det er rigtig fint at I har forsøgt med slyngevuggen og nu fornemmer at han skal lære at sove i tremmesengen. Det er dog vigtigt at I er opmærksomme på at fysisk nærhed og kontakt er vigtigt og at det er okay at du f.eks. lægger dig med ham og ammer ham næsten i søvn i dobbeltsengen. I må godt glemme alt det I har læst om at "børn skal lære at sove selv" og "dårlige vaner" og lignende. Han skal ikke lære at forbinde søvn med gråd, utryghed, protest og kamp - det han skal lære er at han kan være fuldstændig tryg, når han skal sove og det kræver nogle gange at I sover sammen og at du lader ham falde i søvn ved siden af dig. Netop fordi du med din nærhed og dine hænder, kan hjælpe ham til fysisk ro, kan samle ham både fysisk og mentalt, så han bliver i stand til at overgive sig til søvnen.

Han kan falde i søvn i din seng, tæt ved siden af dig og så kan du lade ham ligge der og når du så går i seng senere på aftenen, så kan du amme ham igen (eller give ham flaske) og der putte ham i egen seng. Du skal naturligvis sikre at han ikke kan trille ud af din seng i løbet af aftenen ...

Fokus er altså at han skal sove med fysisk kontakt og nærhed og være fuldstændig tryg og ikke at han skal kunne sove i sin seng med en bamse og en sang - for det vil højst sandsynligt være for stort et krav at stille til den dreng han er ...

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

I min bog "Helens bog om gråd og trøst" kan I læse mere om disse børn :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce