Svar: Dumme mor

---

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen. Det lyder som om at det går godt hos jer og som om at drengene trives og virkelig nu begynder at have glæde af hinanden og kunne lege mere sammen. Det er rigtig dejligt! :)

Der er ingen tvivl om at jeres dreng stadig nogle gange mangler ord. Selvom han har et godt ordforråd og kan sæte ord på mange af sine følelser, så er det f.eks. rigtig svært at sige "jeg føler mig overset", "jeg føler mig uretfærdigt behandlet", "jeg er usikker på pladsen i dit hjerte" eller lignende - selv voksne kan have svært ved at sætte disse ord på deres følelser.

Og når jeres dreng har det sådan, så bliver det han siger "dumme mor!". Og derfor er det rigtig vigtigt at du stadig anerkender ham og at han har det svært. Det er rigtig vigtigt at du prøver at skelne, når han siger "dumme mor" eller at andre er dumme. Nogle gange siger han det, fordi han synes du er dum - forstået på den måde, at han synes du behandler ham uretfærdigt, bestemmer for meget eller lignende. Og her kan det være en god idé ikke at irettesætte ham og skælde ud med et "du skal ikke sige at jeg er dum!" eller lignende og i stedet møde ham med et "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at ..." fordi det ofte er hele situationen eller det du siger, der er dumt.

Andre gange skal du naturligvis markere at han går over stregen og hvis han trodsigt og for at forsøge grænser og afprøve ord og reaktioner siger "du er dum!", så må du naturligvis godt sige til ham, at sådan skal han ikke tale, det er ikke pænt at kalde nogen dumme eller lignende. Ligesom du også kan forklare ham, at du bliver ked af det, når han siger du er dum.

Det er helt okay at han går for sig selv, smækker med døren og søger værelset - lad ham falde til ro og gå derefter ind til ham og snak med ham om situationen og hvad der skete. Lad ham mærke at I er der og især at I ikke bærer nag. Vis ham forståelse og sæt ord på, lyt og tal med ham om, hvordan han måske kan reagere mere hensigtsmæssigt næste gang en lignende situation opstår.

Når han slår, sparker eller bevidst gør noget, der gør ondt på en anden, så er det nødvendigt at I fjerner jer fra ham eller fjerner ham. Det kan godt være nødvendigt i en sådan situation at bruge "en tænkestol". Når han har et meget voldsomt anfald af frustrerede og vrede følelser og handler meget trodsigt eller bevidst gør noget galt, så kan det nogle gange hjælpe ham, hvis du tager ham i hånden og fører ham hen til en stol. Hensigten med denne metode er, at han afbrydes i sin handling og sættes på stolen for at tænke over sin opførsel. Det kan være en god idé, fordi han ikke oplever at blive sendt væk, men stadig oplever at være en del af det der foregår, samtidig med at han får mulighed for at falde ...

---

---

... til ro. Det kan altså være mere hensigtsmæssigt end at sende ham på værelset.

Det er dog en løsning som du ikke skal gribe til som det første. Det er vigtigt at du inden forsøger at appellerer til ham og til god opførsel. Taler roligt men bestemt, så han ved, hvad han kan forvente og hvordan reglerne er. Det kan nemlig meget hurtigt blive en kamp-arena, hvor han rejser sig og løber fra stolen og du igen og igen sætter ham der. Sker dette er det nemlig tydeligt tegn på at det ikke er dette barnet har behov for - præcis, som hvis du prøver at gå fra ham og han så går efter dig. Der er altså forskel på om han selv går på værelset for at finde ro og komme ned i gear igen, eller om du går fra ham eller sender ham væk.

Det kan derfor generelt være en rigtig god idé at afbryde hans voldsomme reaktioner og dårlige opførsel ved at gå væk med ham. At du tager ham i hånden og går ud på den anden side af væggen, ud i et andet rum. Bliv hos ham, sæt dig med ham på skødet eller sæt dig ved siden af ham og tal om hvad der sker, og hvorfor han reagerer så voldsomt. Tal med ham om, hvordan han opfører sig og hvad du forventer af ham. Og lav så en aftale med ham om, hvordan det foregår, når I går tilbage til rummet igen.

---

---

Det er på mange måneder nedværdigende for ham, hvis han med storebror, far, farmor eller andre som tilskuere skal opleve at få skæld ud. Og han kan ikke styre sig. Derfor kan det være bedre at gå væk med ham og tale med ham, uden at der er tilhører og så lave aftaler om, hvordan det så foregår, når I går tilbage. Har han sagt til farmor at hun er dum eller har han sparket eller lignende, så kan det være relevant at aftale at han siger undskyld, når I går tilbage. Hvorefter ingen naturligvis bærer nag og I atter hygger jer sammen.

Når I er til svømning og han ikke vil med op af vandet, så er dette tydeligvis meget svært for ham fordi han ikke forstår det - han synes det er for kort tid, han hygger sig rigtig meget og han vil ikke at det stopper. Det skal bare fortsætte ... Og det forstår man jo et eller andet sted godt. Er der kun et bassin eller er der mulighed for at han kan få lov til at komme i et andet bassin og svømme lidt længere tid? og hvordan er undervisningen tilrettelagt? Er der f.eks. en afsluttende sang eller øvelse, som kan være med til at forberede ham på at nu er det ved at være slut. Måske kan du tale med svømmelæreren om at I afslutter på samme måde, netop fordi børn har brug for at have en fornemmelse for start og slutning og naturligt har brug for lidt forberedelse til at noget er forbi ...

Nogle gange kan det hjælpe at I går i sauna efterfølgende, så det ikke er fordi I slutter og skal hjem, men fordi I nu skal ud i sauna i stedet ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---