Annonce

Annonce

Svar: Tilfredsstillende vægt?


9. januar 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære A

Tak for dit brev og tillykke med lillesøster :)

Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer og når jeg ser på jeres lille piges vægtkurve og hører, hvad du fortæller, så tænker jeg at det ser okay ud og at du skal prøve at tage det stille og roligt :)

Det er ganske givet rigtigt, at jeres datters genetiske udgangspunkt ligger lavere end hendes fødselsvægt og at hun derfor nu er ved at finde sit leje. Derudover tænker jeg at der er sket rigtig meget i jeres liv, - pakning, jul, flytning osv. som naturligt spiller ind og som ikke giver helt den ro du måske har haft brug for, for at danne samme mængde mælk som første gang. Det kan også sagtens være at storesøster diede anderledes og dermed stimulerede brystet på en anden måde end lillesøster gør - de er to forskellige børn og derfor også to forskellige ammeforløb.

Hvorom alting er, så er det en rigtig god idé at du ammer som du lige nu gør og stadig supplerer med en flaske, når du synes der er behov for det. Jeg synes du skal være fleksibel omkring hvor meget flaske du giver og lade hende styre det mere eller mindre. Så nogle dage har hun måske mere behov og får 200 ml på en dag, og andre dage behøver hun det mindre og så er det sådan. Men tilbuddet skal være der.

Gerber er et fint produkt som du roligt kan give hende. Mange af de udlandsdanskere der skriver til mig giver Gerber og børnene har det godt med dette. Så giv din datter det med ro i sindet - også når hun nu lyder til godt at kunne lide det:)

Det lyder som om at hun spiser hyppigt dag og aften, men at hun til gengæld så sover godt og sammenhængende om natten. Det lyder rigtig dejligt og jeg synes godt du må lade hende sove og så amme hende liggende i sengen, når hun vågner og viser behov. Du skal dog nok indstille dig på at hun vil have behov for et ekstra måltid om natten, når du på et tidspunkt begynder med skemad, men lige nu må hun godt sove og spise som hun gør.

En kontrolvægt om en måned, kan være en idé, hvis du til den tid er i tvivl om hvorvidt hun stadig får mælk nok og om hun optager næring nok af den mælk hun indtager. Du har ret i at man ikke skal kontrollere vægten, hvis man ikke vil bruge oplysningen til noget - men en kontrolvægt i 4 måneders alderen kan måske være med til at vurdere om hun skal starte på skemad eller om I ...


Annonce

... skal vente lidt. Når det er sagt, så er det dog meget vigtigt at hun er parat, når du begynder med skemaden og at du ikke starter for tidligt. Det betyder blandt andet at hun skal kunne holde hovedet selv og det vil være rigtig godt, hvis hun åbner munden bevidst og svøber om skeen, når du f.eks. giver hende d-dråber på en ske. Hun skal også have gang i maven og hun skal virke interesseret i mad og i det du spiser, følge det med øjnene, når hun sidder på dit skød - og så skal du have fornemmelsen af at mælk ikke rigtigt mætter hende så meget mere.

Din modermælk er god og indeholde de næringsstoffer, som din datter har brug for. Men der er ikke noget i vejen for at du også giver mme og derigennem giver hende ekstra næring - det er helt fint. At I nu bor i en ikke så ammevenlig kultur gør naturligt at flasken er mere naturlig at give, når I f.eks. er ude at handle eller lignende og jeg synes du skal give dig selv den ro, som det også giver at give flaske. Hos jer lyder det som om at det fungerer at give både bryst og flaske og jeg synes du skal nyde den frihed, der også ligger i at kunne gøre netop dette. Det er okay.

Minipiller burde ikke øge din mælkeproduktion .. Men kan kan faktisk godt øge mælkeproduktionen med medicin. Du kan tage Primperan, da undersøgelser har vist at det kan have en positiv effekt på prolaktinniveauet og dermed mælkeproduktionen. Man tager Primperan som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.

Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at barnet efterfølgende spiser hos mor, for at mælkeproduktionen opretholdes.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle kvinder har også glæde af en Syntocinonspray. Den virker på nedløbsrefleksen og gør at mælken løber hurtigere til barnet, når barnet lægges til.

I Danmark er både Syntocinonspray og Primperan på recept og man skal derfor via egen læge ...

Du skriver at du og din mand begge er sundhedsuddannede og jeg tænker at det er rigtig vigtigt at I gør op med jer selv, hvor meget du vil kæmpe for amning og hvorvidt det er okay at give flaske. Som sagt, lyder det som om at begge dele lige nu fungerer hos jer og moderhjertet er netop hjertet og ikke brysterne :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce