Svar: Mad og søvn 6 måneder
Kære Rikke
Tak for dit brev og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Det er for det første rigtig vigtigt at du skære ned i amningerne. Det er vigtigt at du ikke fylder din dreng op med mælk hele natten, for så er lysten og appetitten om dagen til anden mad, naturligt ikke særligt stor.
Det er vigtigt at han får sin mælk, det er vigtigt at han får væske nok - men for også at sikre plads til skemad, så er det en rigtig god idé at du forsøger at skabe en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur, får vand af kop sammen med skemaden og så ammes inden han skal sove. På den måde sikrer du bedst plads i maven til begge dele.
Det er vigtigt at du ikke ammer ham ekstra, fordi han ikke har spist så meget - du er derimod nødt til at sige til dig selv, at så spiser han måske lidt ekstra til næste måltid. Og det er netop vigtigt at du tilbyder ham mange små måltider dagen igennem.
Nu hvor han er 6 måneder gammel så må I give ham stort set alt og det vil være en rigtig god idé at lave mos af mange forskellige grøntsager og måske i en periode undgå kartoffelmos, da det på nogle børn kan virke næsten kvalmende. Han kan få mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl) osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Rodfrugter kan med fordel bages i ovnen, så trækkes den naturlige sødme frem.
Han må meget gerne få lidt sovs på sin mad og hvis I f.eks. skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, krydret med timian, oregano, løg eller lignende, så må han gerne få lidt af dette.
Det er en god idé at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, sutte saften ud af, opbløde med spyt osv. og det vil være rigtig godt, hvis du kunne starte hvert måltid med lidt i hånden. Det sætter gang i spytsekretionen, han får masser af mundtimulation, hans lyst til at spise og også forberedelse på at det nu er spisetid hjælpes på vej. Du kan give ham agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lidt bløde frugtbåde f.eks. en appelsinbåd. Det er vigtigt at han er under opsyn, når han sidder med noget i hånden - og netop æblebåde, der er hårde og knækker let, skal du prøve at undgå :) Men han må gerne få lidt at gumle på, selvom han har fået tænder nu.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes fra et bryst og sover ...
... videre.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), vand af kop og frisk frugt i hånden at sutte på selv.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - måske lidt senere, det afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og powernapper måske, det kan også være at den springes over. Det afhænger af om han har sovet en meget lang middagslur og hvor sent den ligger.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres også her med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Igen afhænger tidspunktet af om han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen og hvor sent den 3 lur i givet fald ligger.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage i seng. Sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.
At sove igennem, når man er 6 måneder gammel er at sove 5-6 timer uden mælk, det vil sige fra ca 23.30 til 05 ...
Det er en forudsætning at barnet får både mælk, vand og mad nok i løbet af dagen, hvis barnet skal kunne undvære det om natten. Et barn på jeres drengs alder har ofte behov for at få 800-1000 mælk mælk i døgnet og det svarer til at du skal amme 6 gange i døgnet. I løbet af den næste måned vil indtaget af skemad stige i løbet af dagen og antallet af amninger skrues ned, så han i 7 måneders alderen kun ammes fire gange i døgnet. Disse fire amninger vil ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således amningerne formiddag og eftermiddag der forsvinder.
Det er som sagt vigtigt at du giver din dreng mange små måltider jf planen. Det betyder ikke at han skal spise store mængder. Det er helt fint at du giver ham måske ½ dl. grød, frugtmos eller grøntsagsmos. Det er derfor vigtigt at du holder fast i at små mængder, et par skefulde også tæller og at det er rytmen du lige nu arbejder på at holde og stille og roligt får behovet for brystet sat ned.
Hvis han er svær at aflæse og du bliver i tvivl om, hvornår du skal give ham mad, mælk og putte ham, så prøv at følge planen og se om det ikke hjælper dig videre.
Du må gerne give ham både hjemmelavet og færdiglavet babymad. Det vigtigste lige nu er at han kommer igang med at spise.
Du kan med fordel læse min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder opskrifter, dagsplaner og guides igennem skemaden fra nu og til han er 18 måneder gammel.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer








