Svar: Spørgsmål vedr opdragelse

---

Kære far og mor

Tusind tak for jeres brev og jeres søde ord til mig - naturligvis vil jeg dele lidt tanker med jer :) Og tillykke med den lille ny :)

Der er ingen tvivl om at det er svært at blive storebror og starte i børnehave. Hjemme er han jo den store, den der skal tage hensyn, give plads og dele mor og far med den lille ny - og I børnehaven er han en af de yngste og det er svært ikke altid at kunne følge med de ældste, ligesom det er svært, når de siger "vi gider ikke lege med dig" eller "du må kun være med, hvis du vil være hund" eller at de løber deres vej og han ikke kan følge med ... Det er hård læring på mange måder og det er helt naturligt og godt at han reagerer. Det er rigtig godt, selvom det er hårdt, at han reagerer derhjemme og reagerer overfor jer.

Det viser jo at han tør, at han har tillid til at I er der og det er hjemme hans frustrationer og følelser kan komme ud - og det skal der være plads til. Det er vigtigt at I kan rumme ham, det vil sige at I kan holde ud at han har det, som han har det, at I ikke forsøger at lave det om - det skal være ligeså legalt at være sur, ked af det, frustreret og synes at alt er dumt, som det skal være at være glad, sjov og synes at alt er en fest ... :)

Men naturligvis skal I sætte nogle grænser, når han f.eks. siger at far er dum. Men I skal prøve at finde ud af, hvad der ligger bag. Selvom han måske er god til at tale og give udtryk for sine ønsker og meninger rent verbalt, så er det ikke det samme, som at han kan sætte ord på sine følelser. Han kan sagtens sige "du er dum" eller "jeg er sur", men følelsen af at føle sig uretfærdigt behandlet, føle sig truet, overset eller lignende, det har han ikke ord til at beskrive og det er netop ofte disse ting, der ligger til grund for at han f.eks. siger "far er dum".

Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om. Og jeres dreng skal stille og roligt til at lære, hvordan han aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Og især i børnehaven starter denne læring.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden, så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv.

Jeres dreng skal altså lære, hvad det gør ved far, når han siger at far er ...

---

---

... dum og ja - I må godt sige at far bliver ked af det. I kan samtidig også forklare ham, at det ikke er far der er dum, men at det er det far gør, som måske er dumt eller at det er situationen, der er dum. "Jeg kan godt forstå du synes det er dumt at ...", i stedet for at skælde ud over at han kalder far dum, for det er ofte noget andet han mener, men han mangler ord.

Når jeres dreng fortæller jer at de andre børn har sagt, at de ikke vil lege med ham og han giver udtryk for at være ked af dette, så skal I lytte til den følelse og anerkende de følelser han har "jeg kan godt forstå du bliver ked af det", "det er ikke rart, at få det at vide", "det kan jeg godt forstå du bliver vred over" eller lignende, så han føler sig forstået og lyttet til. I skal passe meget på med at spørge, hvem der har gjort hvad, hvad han selv har gjort osv. Prøv i stedet at anerkende de følelser han giver udtryk for at have haft eller som I tænker han måske har haft.

Prøv også at tale med ham om, hvad man kan gøre i en sådan situation. Brug gerne jer selv, så han hører at det ikke kun er ham, der har det sådan "nogle gange, når jeg er ked af det, så ..." eller "da jeg var barn, så skete det nogle gange at, og ved du hvad jeg så gjorde ...". Ligesom I helt konkret kan tage fat i en situation, som han fortæller om "ved du hvad, en anden gang, så skal du sige det til en voksen" eller "hvis det sker i morgen, så kan du prøve at finde en anden at lege med" eller lignende, så han på den måde får nogle redskaber til at tackle forskellige situationer.

Hvis jeres dreng kikker direkte på far og siger "du er dum!" og I har på fornemmelsen at han prøver grænser, vil se, hvad der sker - måske fordi andre i børnehaven også siger sådan og han søger redskaber til at finde ud af, hvordan man kan handle, så må I naturligvis gerne snakke med ham om, hvad man siger og hvad man ikke siger. Og nogle gange kan det være en rigtig god idé at sige "det kan godt være, men jeg synes du er super dejlig!" og måske sige "din lille bølle, skal du kalde mig dum, her i huset kiiiiilder vil drenge der er frække" og så kan far tage ham, tumle med ham, og kilde ham, lege at han er en stor løve, en krokodille elller lignende, som spiser ham. Så jeres dreng mærker at far ikke trækker sig, far bliver ikke såret eller ked af det, men det virker modsat, så far faktisk vil ham ekstra meget ...

---

---

Det er også rigtig vigtigt at I forældre viser at I vil hinanden og at jeres dreng ikke kan spille jer ud mod hinanden. Det er vigtigt at I knuser, kysser og krammer, så han ser at I er "en enhed". Og naturligvis må han også være med til at knuse og kysse, hvis han vil ... :)

Og så skal I naturligvis fortælle ham igen og igen, hvorfor han er noget ganske særligt for jer, at ingen kan tage hans plads og at I slet ikke ville vide, hvad I skulle gøre, hvis I ikke havde ham - der er kun en ham og I elsker ham højt. Lige nu føler han naturligt sin plads i familien ekstra usikker og det er vigtigt at han ved, at I stadig er der for ham 100 pct :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---