Svar: Urolig putning

---

Kære Lotte

Tak for dit brev :)

Jeres dreng er nu 9 måneder gammel og sandsynligvis rigtig godt igang med separationsfasen. Det betyder at han på en gang øver sig i at adskille sig fra jer, øver sin selvstændighed, øver at være mere på afstand af jer - og samtidig for at kunne gøre dette, også har brug for at være tæt på jer, har brug for ekstra nærhed og fysisk kontakt og har brug for at se jer, for at vide, at I ikke er forsvundet.

Han er stadig så lille at han ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i et andet rum end han er. Han forstår ikke hvor I går hen, når I går ud af værelset og ind i stuen, når han ikke kan se jer, og når I går føler han sig derfor forladt og alene - derfor græder han når I går fra ham.

Derfor kan det være en rigtig god idé at prioritere at sidde lidt hos ham, holde ham i hånden, synge lidt for ham, berolige ham med dine hænder og nærhed, når han skal sove.

Derudover så tænker jeg at det at skulle sove altid er forbundet med adskillelse fra forældrene og derfor er det rigtig vigtigt at han er fuldstændig tryg ved at komme i seng og det er som udgangspunkt også vigtigt at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Som du beskriver det, så bliver han lige nu ammet et sted og derefter puttet et andet sted og det kan være problematisk.

Hvis han ammes i soveværelset eller i stuen og derefter flyttes til sin seng, så kan han godt reagere på at ritualet bliver afbrudt og ...

---

---

... der er en risiko for at han oplever det at skulle flytte over i sin egen seng som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation - du er der hos ham til at starte med, men han fornemmer at du forsvinder og derfor kan han ikke komme videre i søvnen, men vågner i stedet op for at sikre sig at alt stadig er ligeså trygt og rart som før - for at sikre sig at du er der, passer på ham osv...

Derfor vil jeg foreslå at du prøver at lade hele ritualet foregå ved hans seng, så ritualet ikke bliver opdelt. Ammer ham, putter ham i sengen og sidder lidt hos ham, holder hænderne på ham og hjælper ham til at falde til ro synger for ham osv. Så det hele foregår ved hans seng, på hans værelse.

---

---

Og når det er sagt, så vil jeg dog også sige, at hvis du lige nu fornemmer at han sover bedst i din seng, så må han naturligvis godt blive ammet der og falde i søvn der - men så lad ham ligge indtil du selv går i seng, hvor du så kan amme ham igen og først derefter flytte ham til egen seng.

Det lærer ham naturligvis ikke at falde i søvn i egen seng, som jo er vigtigt, men det giver ham trygheden og fornemmelsen for at det at skulle overgive sig til søvnen er okay og noget rart. Netop på grund af separationsfasen og den store udvikling han går igennem, kan det være nødvendigt at gøre det på denne måde :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---