Brev:
Verden bryder sammen flere gange dagligt

Kære Helen
Vi har to dejlige piger på 2 1/2 og 6 år.
Det er den ældste dette brev handler mest om.
Vores ældste datters verden bryder sammen flere gange dagligt. Der er ikke nogen tvivl om at hun er helt elendig over det der udløser hendes gråd, smækken med døren og trampen op af trapperne. Det er bare meget opslidende at være vidne til.
Det kan være størrelsen på portionen af havregrød, det kan være at hun har fået den forkerte tallerken eller at hun bliver sur over at hendes tegning blev grim. Jeg kan komme til at kigge på hende på en måde, der udløser et grådanfald.
I starten har vi forsøgt at takle det med tålmodighed, nus og at gå efter hende når hun spæner op af trappen. Vi kan snakke om det og hun sætter ord på hvad hun synes er uretfærdigt eller hvorfor hun er ked af det, men hvis jeg ikke giver efter/ er enig forsætter hun med vredesudbruddet/ grådanfaldet, som føles som om vi starter forfra.
Og jeg er nok ikke den der lige giver efter i de her situationer.
Så nu er tilgangen mere at hun går for sig selv uden at vi følger efter og kommer ned igen - nogle gange stadig ked af det og andre gange er hun ovre det.
Samtidig er hendes lillesøster heller ikke sen til at opfange situationen. Hun kan finde på at løbe over og slå, nive eller bide storesøster der græder. Vi prøver virkelig på at være på toppen af situationen, men det er ikke altid det ...
... lykkes.
Storesøster er begyndt at sige mere fra overfor lillesøster, hvilket jeg egentlig ser som et sundhedstegn for lillesøster er som en damptromle, der møffer sig ind overalt.
Det betyder også at det er svært at ha et øjebliks fred med den ældste, fordi den yngste hele tiden kræver opmærksomhed.
Den ældste er startet i 0. klasse efter sommerferien - det er gået fint, hun er glad for at gå i skole og fungerer godt socialt.
Der er bare noget med den her families dynamikker for tiden. Jeg reagerer jo også selv med at blive temmelig irriteret når den ældste forlader bordet af flere omgange. Af en eller anden grund er det ofte omkring måltidet at der opstår konflikter og drama.
Lillesøster lærer lynhurtigt at storesøsters drama og smider sig også i sofaen ved det mindste.
Min mand prøver at gradbøje den ældstes udbrud - det er jo bare en x hvorfor blive vred over det, men jeg ser det mere som om hendes verden ramler sammen om hende.
Den yngste kan vi aflede og kilde, men med den ældste kan jeg ikke helt gennemskue hvor dybt det stikker - en kildetur løser ikke længere situationen.
Måske skal jeg til at være mere tydelig i min kommunikation med hende. Selvom jeg synes jeg anerkender hende - uden nødvendigvis at give efter - så er jeg bekymret for om hun alligevel føler sig afvist.
Nogen bud på konflikthåndtering?
Hilsener
Mor til to seje piger
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





