Svar: Pludselig bange for at få bleen af og vil ikke i bad
Kære mor til to seje piger
Jeres datter er nu 2 ½ år gammel og rigtig godt igang med at finde ud af, hvem hun selv er. Man taler om at børn i denne alder skal finde deres selvbillede.
Hun begynder lige nu at forholde sig til at hun f.eks. er en pige, mor er en pige og far er en dreng. Hun begynder at interessere sig for, hvordan hun med sine handlinger kan påvirke andre og også hvordan andre påvirker hende. Hun begynder at sige "det er min", eller "min mor" eller begynder måske at omtale sig selv som "jeg" og "jeg vil!" eller "jeg vil ikke" ... alt sammem udtryk for at hun begynder at blive bevidst om, hvem hun selv er.
Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres datter bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, hvis hun bliver irettesat, hvis hun får at vide, at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbare overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør. Og jeg tænker at hendes reaktion på at skulle af med bleen eller at opdage afføringen i bleen, få den på hænderne eller opleve at det sker i badet, naturligt godt kan påvirke hende og gøre at hun netop i disse situationer måske har følt sig lidt forkert - også selvom I har været søde og forstående, så har det påvirket hende.
I skal naturligvis forsøge at støtte hende ved at vise hende kærlighed, accept og opmuntre og støtte. I må gerne udfordre hende og også stille lidt krav til hende, men det ...
... skal naturligvis være realistiske krav og det er vigtigt at hun ikke oplever at få nederlag. Og for jeres datter, tror jeg at I skal prøve at tage tingene lidt i små bidder, så hun stille og roligt vænnes til igen at være i badekarret, ligesom hun også finder ud af, at hun sagtens kan klare skiftning og at det er okay.
Jeg vil derfor foreslå at I køber et par badebleer, som hun får på, når hun kommer i badekar. Svømmebleerne sikrer at der ikke sker uheld i badet. Og når hun så atter er tryg ved at komme i bad og har glemt at der kan ske uheld og i det hele taget virker parat, så fjerner I naturligt bleen og hun bader uden.
Det samme omkring hendes skiftning. Prøv at forklare hende, at I vasker hende osv. og sørg for at hun ikke piller, hvis der er afføring - men giv hende så lidt creme på fingrene efterfølgende og bed hende selv om at smøre det på. Så hun får en oplevelse om at det kan være okay at have noget på fingrene og at det forbindes med noget hyggeligt og rart, at blive skiftet :)
Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger for hende om renlighed - der findes mange forskellige. En idé kunne f.eks. være bogen "Må jeg kikke i din ble?". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer. Til sidst vil vennerne naturligvis gerne vide, hvad der er inde i musens ble ... og hvis jeg husker rigtigt, så er der ikke noget, for det har musen jo lavet på potten:)
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...










