Svar: Sover så dårligt om natten
Kære Mie
Tak for dit brev og din beskrivelse af hvordan døgnet forløber hos jer og alle de tanker du har gjort dig :) Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med retur.
Det er helt realistisk at din dreng kan sove 5-6 timer uden at få mælk om natten, men det er naturligvis en forudsætning, at han får både mad og mælk nok hele dagen igennem - for ellers skal han naturligvis søge det ekstra om natten.
Opvågninger kan I dog godt opleve at jeres dreng har og især fordi han rent motorisk er rigtig langt fremme i forhold til sin alder. Det er super dejligt og det er rigtig flot at han allerede kravler og rejser sig ved ting - men det betyder også at han oplever rigtig meget af verden, får rigtig mange stimuli og har rigtig svært ved at kapere det hele, netop fordi han ikke er ældre. Rigtig mange børn kravler og rejser sig jo ikke før de er 10 måneder gamle og når man har et barn der er så motorisk godt igang som I har, så giver det ofte lidt ekstra natlige udfordringer ...
Derudover spiller hele dagens rytme også ind på søvnen og jeg vil derfor lige give mit forslag til hvordan en dagsplan kan se ud - lavet ud fra dine angivne tider:
Tidlig morgen 05: Flaske
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Puttes til morgenlur
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, små bidder af en bolle med lidt smør og ost, vand af kop.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12, evt. trilles en tur i barnevognen, så han på den måde holder sig sovende.
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, får mere og mere af jeres mad, risretter kan være en god idé nu, kogte grøntsager, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Normalt anbefaler jeg først godnatgrød i 8-9 måneders alderen men med den aktivitet han lægger for dagen, så kan I godt forsøge at indføre den nu. Den gives kl ca. 19 hos jer.
Flaske og puttes til natten derefter ca. 19.30
Sen aften eller først ...
... på natten 23-01: Flaske. Den kan enten gives i søvne eller I kan give den, når han vågner og melder sig selv første gang.
Den store udvikling både motorisk og mentalt kan godt gøre at han har svært ved at overgive sig til søvnen både dag og nat og det er vigtigt at du giver ham den tryghed han har behov for - uden at give ham vaner, som kan være svære at komme væk fra. Det betyder at det er vigtigt at du giver ham nærhed, uden f.eks. at tage ham op og vugge ham eller gå rundt med ham, ligesom det er en god idé at du trøster ham, uden nødvendigvis at give ham sutten hver gang eller give ham flaske.
Han må altså meget gerne lære at falde i søvn med tryghed og tæt fysisk kontakt, han må gerne hjælpes til at komme videre i søvnen med stillingsskift og det er her rigtig fint at du hjælper ham - på sigt vil han selv kunne skifte stilling i søvne, så det er ikke en dårlig vane at hjælpe ham med dette.
Jeg synes I skal forsøge at fjerne den ene side af hans tremmeseng og koble hans seng til jeres. På den måde kan han ligge i egen seng, forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove og samtidig kan du ligge i din seng, holde ham i hånden, berolige ham, kærtegne ham og på den måde lade ham mærke, at han ikke er alene, at du er der og passer på ham. Du skal naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men det kan være en rigtig god idé på den måde at sove sammen netop når han er så fysisk søgende mod jer som han er - og stadig er så lille, at han har brug for jeres nærhed, for at finde ro.
En voksipose eller anden form for sovepose kan naturligvis godt forsøges. Det vil nogle gange give ekstra ro og gøre at han kan sove bedre - andre gange vil han måske blive irriteret over den, fordi den forhindrer ham i at tumle rundt ...
En juniordyne anbefales først fra 1 års alderen og derfor normalt ikke til så lille et barn. Man kan dog sige, at når han kravler, rejser sig og motorisk er så godt igang, som han er, så kunne han måske have glæde af den - men det er jeres valg og det er som sagt ikke anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen :)
Jeg håber at ovenstående tanker og også dagsplan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger











