Brev:

Hjælp til putning

Hej Helen!

Jeg har læst mange breve og svar, og jeg kan finde mange ligheder med vores situation, og har derudfra prøvet nogle af dine forslag, men uden det store held. Så her kommer vores situation:

Vores dreng er tydeligvis nået til selvstændighedsfasen, og han er en dreng, som er langt fremme i sin udvilking, og han har længe kommunikeret med ord og sætninger, og er meget bevidst om ting. Derudover er han en meget temperementsfuld dreng, som vi jo nu i denne fase mærker endnu mere.

Så nu har vi fået store problemer omkring putningen. Tidligere har vi kunne putte ham, hvor han lå og faldt i søvn selv efter læsning, sang, snak om dagen osv. Vi sagde godnat, han vinkede og sagde "ses imorgen". Han begyndte at protestere over sin tremmeseng for 3 ugers tid siden, hvor vi holdt fast et stykke tid og havde nogle forfærdelige putninger med skrig og skrål, så nu har vi flyttet ham over til den store seng, som står ved siden af (den vi sidder på under putningen, og sover på når han har været syg). Det virker han meget tilfreds med, men han kan stadig ikke finde ro og tumler rundt, så det tager 2-3 timer at putte ham, og det er vel at mærke, hvis vi bliver der til han sover! Hvis vi går, så flipper han helt ud, og så forlænger vi bare processen endnu mere.

Han bliver vækket omkring kl. 7 og sover 1½-2 timer i dagplejen. Vi begynder typisk at tage nattøj på, børste tænder ved 19.30-tiden, hvor han virker træt og klar. Herefter går vi ovenpå, hvor hans værelse og vores soveværelse er, og så sidder vi på hans seng og læser, synger, snakker, måske laver lidt sjov (særligt far - hvilket jeg ikke er helt enig i). Så slukker vi læselampen - eller han slukker, for han vil jo ALT selv, og bliver rigtig sur, hvis han ikke får lov, og så er der en vågelamper og lidt lys fra gangen. Det virker han umiddelbart ok med.

Så starter showet, for så siger vi, at nu er det puttetid, så han skal lægge sig ned. Så insisterer han på, at vi lægger os ned ved siden af ham, og det har vi så gjort, men han tumler rundt og kan slet ikke finde ro, og vi forsøger at sige, at han skal ligge stille, og hvis han snakker siger vi; nej ikke mere snak, det er puttetid. Vi forklarer ham også, at vi er lige nedenunder og han trygt kan putte, mor og far passer på ham osv. I begyndelsen blev vi der, indtil han sov, da vi har været meget i tvivl, om han havde brug for den ekstra tryghed lige nu, og derfor håbede vi på, at han ville finde til ro på den måde og falde i søvn, men det tager 2 timer eller mere, før han giver op, og vi har forsøgt det samme i et par uger nu. Han vil i øvrigt ikke ligge tæt og nusses, for man skal faktisk slet ikke røre ham men bare være der.

Den sidste uges tid har vi forsøgt at gå og komme igen ved at sige, at man lige skal tisse, hente en bluse eller andet, og det accepterer han helt uden at græde, men han sidder også op i sengen og venter på, at man rent faktisk kommer igen. Så når vi kommer igen, siger vi, at han skal lægge sig og putte - det er godnattid, og så prøver vi igen at gå, men så begynder han at græde, kravler ned af sengen og vil med ned, og vi forsøger at få ham til at kravle tilbage og lægge sig, men han græder bare og bliver ...

... virkelig ked af det. Vi har forsøgt at gå alligevel for at se, om han ikke stopper af sig selv, men det gør han ikke, og så kalder han bare på os. Hvis vi har hentet tøj eller andet, har vi prøve at blive væk i 15-20 min., hvor der er helt stille, og så tænker man, at nu er den der, men nej så kalder han pludselig. Når vi så kommer igen, så starter vi forfra., og det hele trækker jo ud og bliver senere og senere. Ofte falder han først i søvn kl. 22-22.30, og det er vel og mærket ved, at vi ender med at være ved hans side.

Der er nogle praktiske ting, som vi ikke rigtig ved, om er med til at vanskeliggøre det her. Som sagt sover han ovenpå, og vi er nedenunder, så han kan ikke tydeligt høre os. Vi bor på landet, så der er meget stille!!! Der er stadig gitter for døren ud til gangen, da vi jo er bange for trappen, men til gengæld lader døren stå åben, når vi går.

Spørgsmålet er også, om han bliver puttet for tidligt, selvom han virker træt. For han er nogle gange træt i det, når vi henter ham fra dagplejen, og der er ingen tvivl om, at han udvikler sig meget lige nu, og det tager på hans kræfter. Vi har bare nogle gange puttet ham senere pga. man har været ude og er kommet senere hjem, og selvom han er meget meget træt, så er det samme mønster.

Vi har talt om at flytte gitter ud til den anden dør ned til trappen, så den ikke er foran hans dør, men så løber han jo bare hele vejen med ud, når vi går. Vi har også talt om at flytte hans værelse nedenunder, men så sover vi jo ovenpå, og det er jo heller ikke godt senere hen.

Strygemetoden ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til, for det lader ikke til at virke. Hvis jeg siger, at nu skal han putte, og jeg er lige ude på gangen og ordner noget, så vil han med. Han har altid været en vaks lille fyr, som gerne vil være med i alt.

Det hele er startet så småt efter, at han blev passet af farmor og farfar i 5 dage, hvor vi var til bryllup udenlands. Han virkede glad og tryg, da vi kom hjem, så umiddelbart tænker jeg ikke, at han har lidt under det, men man bliver jo helt i tvivl. Når han er hos farmor, så får han lov til at falde i søvn på sofaen, og de slukker alt lyset i stuen og venter på, at han sover. Det er jeg jo ikke helt enig i, men vi kan jo ikke bestemme, hvad de skal gøre. Jeg håber bare, at han kan kende forskel på her og der, for lige tænker jeg, at han slet ikke skal derud og sove, for så får vi da først problemer. Han forsøgte de første dage at sige, at han ville sove på sofaen derhjemme, men det sagde vi jo bare nej til, og så var den ikke længere. Altså udover at han ikke ville putte og sove :-)

Vi håber meget, at du kan bidrage med nogle råd til, hvad vi gør, for det slider hårdt på mor og far og vores forhold lige nu, da man jo ikke har meget liv om aften. Desuden er det hårdt, at se sin lille guldklump være så urolig og ked af det og ikke få sin søvn, for det hele bliver jo bare værre jo mere tid, der går.

Det blev et langt brev, og jeg håber, at jeg har fået alle tingene med, men ellers må du meget gerne stille spørgsmål tilbage. Vi vil virkelig gerne have løst det her og skabe ro og tryghed omkring søvnen igen.

Tak for en god brevkasse!

Hilsen
HBH

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: