Svar: Mor og barn ked af vuggestuelivet

---

Kære Sofie

Tak for dit brev og velkommen til :)

I kender som forældre jeres søn allerbedst og derfor er det rigtig vigtigt at I mærker efter og tror på det I føler og observerer - nemlig at I har en dreng der "affinder sig" med situationen, fordi det er sådan det nu engang er. Nogle gange "bider han tingene i sig" og bliver mut, trækker sig og holder sig for sig selv. Andre gange græder han store stille tårer og siger direkte "jeg vil ikke derhen".

Og I skal naturligvis lytte til dette og naturligvis også overveje, hvad der er rimeligt og hvad der ikke er. Det er en balance - for ja, et eller andet sted, så er det nogle gange rigtig hårdt at være i institution og man får ikke den opmærksomhed, som man har behov for. Der er, som I selv siger, mange børn og ikke ret mange voksne der hele tiden kan have øje på det enkelte barn. Og børn skal naturligvis også lære at stå lidt på egne ben og klare sig uden mor og far, lære at sige fra, lære hvordan de påvirker andre og hvordan andre påvirker dem - og det er nogle gange hård læring - men det er vigtigt at de ikke lærer det alene. De har netop brug for voksen guidning undervejs, de har brug for at de voksne er "i gulvhøjde" som I selv siger og at der bliver lagt mærke til om de går alene og der bliver taget hensyn til det - og nej, det skal ikke være de andre børn, der lægger mærke til og giver de voksne besked om at "nu er xx alene og ked af det". Det er rigtig godt de gør det, men de voksne skal naturligvis være opmærksomme på at jeres dreng måske har brug for lidt mere voksen kontakt - og de skal se det ...

Og her er der naturligvis forskel på institutioner. Der er forskel på hvor mange pædagoger der er ansat i forhold til medhjælpere. Der er forskel på hvad pædagogiske overvejelser man gør sig i forhold til børnene, hvad man prioriterer i hverdagen, hvad værdier man har, hvordan man møder børnene. Og nogle gange så passer børn og institution rigtig godt sammen og andre gange ville det være bedre med et skift.

Jeres dreng står for at skulle skifte til børnehave i løbet af et par måneder og derfor er der ikke idé i at skifte vuggestue nu. Men, I skal naturligvis overveje om det vil være godt for ham at fortsætte i den børnehave, der ligger i samme hus - eller om han ville trives et andet sted, måske ...

---

---

... et mindre sted og et sted, hvor man har nogle lidt andre værdier og hvor der måske er mere tid til det enkelte barn ... Der findes mange forskellige typer børnehave og mulighed for at vælge noget, som man synes passer til ens barn og det temperament, som barnet har.

For nogle børn er det dejligt med den integrerede institution, fordi barnet kender huset, kender legepladsen, kender nogle af de andre børn og voksne og føler sig tryg ved dette. For andre børn er det rart at starte et nyt sted, møde nye børn og voksne og blive set på med nye øjne.

Nogle børnehave er med start fra 2 år, de fleste er dog for børn i 3-6 års alderen. I mange børnehaver går under 50 børn og dermed er det "et mindre sted". Der findes private børnehaver, som kan have forskellige retninger - nogle børnehaver er katolske, nogle er Steiner børnehaver, nogle bruger f.eks. Reggio Emilia pædagogik. Der findes også Frie børnehaver, Skovbørnehaver osv. Så det kan være en rigtig god idé at I begynder at undersøge, hvad muligheder der er i jeres område og at I forældre også besøger nogle steder, for at få en idé om, hvorvidt jeres dreng måske ville trives bedre et andet sted. I skal ikke tage ham med, - det er en fornemmelse og en beslutning som I tager, fordi I skønner at det vil være et godt valg og når han så skal skifte, så skal I forklare ham, at I har valgt det sted, fordi I tænker at det vil være rigtig dejligt for ham.

---

---

Det er naturligt frustrerende, når man som forældre er bekymrede, når man giver udtryk for sin bekymring og man så ikke mødes i dette og ikke føler at der bliver lyttet eller reageret på det man siger - som jeg startede med at skive, så er det jer forældre, der kender jeres dreng bedst og derfor er nødt til at reagere på de signaler han sender.

I første omgang skal man naturligvis altid tale med institutionen, give udtryk for sin bekymring og også finde ud af, hvordan man så i fælleskab kan arbejde på at barnet kommer til at trives. Men hvis dette ikke nytter noget og man tydeligt mærker at ens barn ikke trives, ja så tænker jeg også at man er nødt til at flytte sit barn - og hvad type institution der så vil passe til jeres dreng, er så en større opgave at finde ud af, men umuligt er det ikke ...:)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---