Svar: Adfærdsvanskelig 3 årig?
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor dejligt at du har fulgt med på sidelinjen gennem flere år og nu selv har fået lyst til at skrive :)
I har to meget forskellige drenge og det normale har jo mege vide rammer og det ser man netop på jeres drenge - det er på den måde helt normalt at storebror kravlede da han var 6 måneder, ligesom det også er normalt at lillebror først kravlede da han var 10 måneder gammel. Nogle gange ser man også at yngre søskende er lidt senere til at tale end de ældre søskende, fordi de ældre søskende tager over. Måske har storebror haft en tendens til at oversætte hvad lillebror ville og hjælpe lillebror med at kommunikere, så lillebror ikke selv har gjort så meget her ... Flere ting spiller naturligt ind.
Men når det er sagt, så har jeres yngste dreng jo haft problemer med sine ører og det er rigtig godt at du har fået ørelægen til at tjekke ham og at ørerne nu er i orden. Det har haft betydning for hans sproglige udvikling og det lyder som om at han stadig har brug for støtte her.
Der er til alle institutioner tilknyttet en talepædagog og jeg synes det vil være helt relevant at du kontakter denne og beder ham eller hende om at tale med din søn og lave en sproglig vurdering. Det lyder som om at jeres dreng kunne have glæde af nogle samtaler med en talepædagog. Det vil ofte enten foregå i institutionen eller det kan foregå på talepædagogens kontor et sted i byen.
Når det er vigtigt at hjælpe jeres dreng med sproget, så er det blandt andet fordi han lige nu lyder til at reagere meget fysisk, når han mangler ord - og det er naturligvis uhensigtsmæssigt, fordi andre børn så trækker sig fra ham og ikke gider lege med ham. Det er ikke rart at lege med en der slår, og er aggressiv i sin kontakt. Derfor er det vigtigt at hjælpe ham nu, så han lærer at omgås de andre, så de gerne vil lege med ham.
Børn skal hjælpes til at lære de sociale spilleregler, der gælder når man er sammen med andre. De skal lære empati, de skal lære at finde ud af, hvad det de gør, gør ved andre. Og de har brug for voksne til at lære dette. De skal guides til at finde ud af at være sammen på en ordenligt måde. Det er vores opgave som voksne, både som forældre og også pædagogerne i vuggestuen, at hjælpe børn med at lære empati og hvordan man møder andre, indgår i forskellige relationer. Og de lærer det ved at være sammen med os og blive guidet i de forskellige situationer- og her er sproget vigtigt. ...
... Det er vigtigt at kunne kommunikere sprogligt :)
At han reagerer aggressivt og bliver sur, når de andre børn kommer for tæt på handler sandsynligvis om at han naturligt har svært ved at tolke dem og det de gør. Det skal han lære af men også hjælpes til at lære af. Det er vigtigt at han hjælpes og guides så hans grænser ikke overskrides, men så han også lærer at tolke, hvad det er de andre vil "xx vil ikke skubbe dig, han vil bare se din bil" eller lignende, så han forstår hvad der sker.
Og samtidig så tænker jeg også at hans problemer måske også handler om at han har svært ved at mærke sig selv og andre grænser. Du fortæller f.eks. også at han ofte er meget igang fysisk, det er ikke tit at han sidder og kysser og krammer. Han er hele tiden i bevægelse, der skal ske noget og han er svær at fastholde.
Dette kunne f.eks. handle om at han har problemer med sin sanseintegration. Dette kan vise sig på forskellig måde, nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.
Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - det er derfor arme og hænder ofte hele tiden er i bevægelse og de ikke kan sidde stille. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner.
Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, netop børster barnets krop på en bestemt måde, ligesom barnet kan skulle gennemgå en forhindringsbane, som stimulerer barnets sanser på forskellig vis.
At der skulle være en sammehæng mellem forstørre nakkefold og hans "krudt i numsen" tror jeg ikke er tilfældet. Forstørret nakkefold kan dog godt være tegn på andet end Downs syndrom - det kan f.eks. være relevant også at undersøge barnet for hjertefejl ...
Jeg håber ovenstående giver lidt idé til, hvordan I kan arbejde lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.