Brev:
Trodsalder - Når det vi gør ikke virker
Kære Helen
Det her bliver langt. Det er jeg ked af, men jeg er frustreret, angst og i vildrede...
Vores datter er i fuld sving med selvstændighedsfasen. Det er dejligt at hun udvikler sig så meget og fantastisk at være vidne til!
MEN...
Vi synes at vi er på forkant med tingene herhjemme. Vi har læst rigtig mange af dine svar til andre angående denne fase. Har lyttet og læst til både dig, Lola Jensen og Fie Hørby. Og I er allesammen enige om, hvordan vi som forældre skal tackle dette og vi er meget enige med Jer og føler at det er præcis sådan, vi gerne vil være for vores datter!
Problemet er bare at det oftest er uden effekt. Du får her nogle eksempler og med det efterlyser vi råd og vejledning. Hvad gør vi forkert? Hvad kan vi gøre anerledes?
Når vores datter bryder sammen kan hun blive ufattelig gal. Hun er meget bestemmende og det går helt skævt, hvis ikke vi gør som hun siger. Siger vi nej til noget og hun bryder sammen forsøger vi at anerkende at hun er ked af det og gør som vi nu har læst: taler roligt til hende og siger; Jeg kan se at du bliver ked af det nu, det er også ærgerligt eller; kom har du lyst til at sidde her med mig osv. - Ikke i samme omgang, men sørger for at trøste og stille og roligt komme igennem situationen. Men det kører 9 ud af 10 gange helt af sporet!
Hun bliver endnu mere hidsig hvis vi netop forsøger at trøste eller anerkende at hun er gal/ked og råber at vi ikke må sige sådan eller ikke tale til hende eller ikke må kigge på hende. Det respekterer vi og forsøger bare at være der for hende ved at sidde hos hende eller forsøger at holde om hende men ingen af delene må vi. Men vi må ikke sidde ved hende og slet ikke røre hende! Vi bliver bedt om at gå væk. Det har jeg forsøgt et par gange og så bare være inde for rækkevidde, så hun kan se mig - det har heller ikke virket. Så jeg har besluttet mig for at jeg bliver siddende. Når jeg sidder og ikke går som hun siger forsøger hun sig ...
... med at kommanderer, hvor jeg skal sidde og der holder jeg fast og siger at jeg bliver siddende hvor jeg er. (har prøvet at føje hende ved at sætte mig hvor hun peger, men så bliver hun endnu mere hysterisk) Men nu når jeg bliver siddende så bliver hun korporlig og begynder at slå eller kaste ting efter os.
Vi er virkelig kede af det og kan ikke finde ud af, hvordan vi skal forholde os her. Hendes anfald kan snildt vare en time! Det munder ud i efter den time at hun som regel får sin vilje, da far har rigtig svært ved at se hende sådan, så han begynder at give hende en masse valgmuligheder får at få hende glad igen og lige her er manden og jeg bestemt ikke enige :-( Jeg er ikke sikker på at valgmuligheder er måden at gøre det på for 1. det gør hende endnu mere forvirret og 2. jeg mener at det er en vigtig del af hendes opvækst og selvværd at kunne tackle at få et nej. Jeg tror virkelig på at vi gør hende en bjørnetjeneste ved at give efter....
Summa summarum.
Gør vi det rigtig ved at ride stormen af og bare sidde ved hende?
Skal vi blive ved med at holde fast på at vi sidder hvor vi sidder?
Skal vi forlade rummet når hun slår og kaster ting efter os?
HJÆÆÆLP!
Vores datter har et ufatteligt godt sprog. Vi bor i sverige og hun er flydende i både svensk og dansk. Hun trives virkelig godt i sin børnehave og hun ytre næsten hver dag hvor højt hun elsker den og sine venner:-)
Vi er glade herhjemme og vi danser, tegner og nusser til lidt tegnefilm hver dag efter børnehave. Vi spiser sammen allesammen hver dag og har det rart. Så det er ikke fordi der er noget der er anerledes herhjemme. Der er ikke sket noget nyt og der har ikke været store ændringer i hendes liv.....
Men jeg er så ked af at være dumme mor og jeg er nervøs.... nervøs for om vi gør det rigtig og hun ikke føler sig forstået, svigtet, elsket for det er så hårdt at se når hun bryder sammen...
Venlig hilsen og undskyld længden på brevet!
SMO
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet