Svar: Tristhed hos mor

---

Kære du

Tak for dit brev og hvor er det godt du skriver - det er jo første skridt på vejen til at få skabt nogle ændringer :)

Man kan have mange forskellige symptomer på en efterfødselsreaktion - man kan reagere tankemæssigt, følelsesmæssigt eller fysisk. Og faktisk har mange kvinder tanker eller følelser, der falder ind under alle tre kategorier, når de har en efterfødselsreaktion.

Hvis man har tankemæssige forstyrrelser, så vil man f.eks. være bange for at gøre skade på sig selv eller sit barn. Man kan isolere sig, fordi man synes det er uoverskueligt at gå ud til venner eller familie, eller bare at gå en tur på gaden med barnevognen. Man kan have tvangshandlinger, hvor man er nødt til at gøre bestemte ting igen og igen.

Hvis man har følelsesforstyrrelser, kan vil man ofte være rigtig ked af det, man kan græde rigtig meget uden at kunne sætte ord på, hvorfor man er ked af det. Man vil ofte også føle sig som en dårlig mor, man kan føle at man ikke er i stand til at tage nok vare på sit barn, sine børn. Man kan også føle at det hele ville være bedre, hvis man var uden børn og nogle vil have svært ved at have barnet tæt på sig. Man vil føle sig utilstrækkelig, let blive vred på sin mand, barnet eller på sig selv, man føler skyldfølelse, man glemmer let ting, føler sig forvirret, kan være bange for at være alene, alt virker håbløst, og man føler sig træt, træt, træt.

Hvis man har fysiske forstyrrelser, så vil du f.eks. kunne have ondt i maven eller i hovedet, du kan føle dig svimmel, måske ryster du på hænderne. Du kan have ...

---

---

... hjertebanken, evt. smerter i brystkassen. Man kan føle at verden passerer forbi en uden at man er deltager i det der sker, man kan føle det som om at man har en jernring rundt om hovedet. Man kan have en klump i halsen, opleve at have svært ved at trække vejret ...

Når jeg læser dit brev så lyder det som om at du har lidt af alle symptomer. Du fortæller netop at du "snerrer af din mand", "du opfører dig ikke pænt overfor ham", du "orker ham ikke", "orker ikke råd eller nus". Du har konstant "dårlig samvittighed" overfor både ham og børnene, du "snerrer af børnene", "du "orker ikke at lege med din dreng", du føler at du "svigter" dine børn. Du har "ondt i maven", en konstant "stress i maven", du er "træt" og kan ikke sove, du har mange drømme osv.

Det er faktisk meget normalt at få en efterfødselsreaktion. Man siger er mellem 5-10 procent af alle kvinder oplever, at de er triste efter en fødsel og hos nogle vil man tale om en decideret depression. Det er vigtigt at reagere og ofte kan man behandle med samtaler - enten med egen læge eller en psykolog. Nogle gange vil man også vælge at behandle med medicin.

---

---

Det er vigtigt at du kontakter din læge - ring til lægen på mandag og få tid til en samtale. Fortæl hvordan du har det - tag evt. brevet du har sendt til mig med til lægen, hvis det er lettere end at skulle forklare det hele forfra igen. Og sammen med lægen skal I så finde ud af, hvad du har brug for, så du igen kan finde glæden og overskuddet :)

Sender dig et stort knus herfra :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---