Annonce

Annonce

Brev:

Frygtelige nætter


6. november 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Frygtelige nætter

Kære Helen

Åh, hvor jeg håber du også kan hjælpe mig denne gang, for jeg er så træt så træt, og kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået lov til at sove bare 3 timer i streg.

Min lille dreng er godt 6,5 måneder, og det går rigtig fint motorisk, med maden, og hans mave er der sådan rimelig styr på (vi er dog startet op på lactulose igen, da hans afføring har været noget hård og knoldet ind imellem). Men søvnen… Efter i et halvt år at have arbejdet på at hans dagslure skulle vare mere end 45 minutter, er det nu endelig lykkedes, og han sover nu en formiddagslur og en middagslur på 1,5-2 timer. Det er jeg lykkelig for. Men nætterne er til gengæld blevet frygtelige.

Han var begyndt at vågne rigtig hyppigt om natten, og jeg gav bryst hver gang for at få ham til at falde til ro, og efter samtale med min SP har vi prøvet ’en kold tyrker’, hvor han blev tilbudt en flaske når han vågnede første gang ved 23-tiden og bryst igen kl. 4.30, men ikke noget ind imellem. Det er ikke gået så godt (og det er nu 2 uger siden vi startede). Han vågner stadig ca. hver time eller hver halvanden time, og jeg synes slet ikke jeg kan berolige ham med mine hænder eller med lyde. Han klynker (ikke gråd) og vrider sig, som om han vil vende sig, men forsøger jeg at hjælpe, vågner han mere op og bliver frustreret og begynder at græde (og er endnu sværere at få til ro).

Det samme sker hvis jeg tilbyder ham en flaske (som jeg har gjort ved opvågningen kl. ca. 22-23). Han bliver dybt frustreret og slår flasken væk og vender hovedet. Brystet vil han godt have, og det kan hjælpe. Og ellers er det eneste der virker at løfte ham op, hvor han så falder i søvn, jeg kan lægge ham, og han sover videre i 1,5 times tid.

Jeg kan forstå fra din bog om børn og søvn og dine svar til mødre med lidt den samme situation som mig, at det er helt naturligt for alderen at han drømmer og er urolig, men jeg kan slet slet ikke berolige ham med andet end bryst eller ved at tage ham op, og jeg er dybt ulykkelig over at han ikke vil vide af kærtegn (om natten).

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal gribe situationen an, og jeg tænker at han er ved at være godt forvirret over alle de mange forskellige signaler jeg sender om natten, når jeg prøver lidt af hvert for selv at få og give ham ...


Annonce

... ro.

Jeg har været bekymret for om han får mælk nok i løbet af dagen, og om det er grunden til de mange opvågninger, men selvom jeg tilbyder ham 6 gange i døgnet, tager han virkelig ikke ret meget af gangen. Vores dagsplan ser sådan ud:

06.00 (eller 05.45 for tiden): Far står op med O + giver havregrød
08.30: puttes til formiddagslur med flaske. Tager 120 ml og sover 1,5-2 timer
10.30: Øllebrød eller grøntsagsmos m. kød/fisk. Nogle gange suppleres med bitte små rugbrødshapsere.
Ca. 13.00: puttes til middagslur med flaske (tager ca. 120 ml), og jeg arbejder på at holde ham i søvnen til kl. 15.00. Det er ikke svært.
Kl. 15.00: Tilbydes youghurt med frugtmos og lidt havregryn.
Kl. 16.30: flaske/ammes (nægter for tiden at tage flasken, men ammes så i stedet - ikke godt at vide hvor meget han får. Han drikker ikke super effektivt, men hygger ved brystet)
Kl. 17.30: Grøntsagsmos m. kød/fisk
Kl. 19.00: puttes med flaske (tager ca. 120 ml.)
Ved første opvågning (alt mellem 22 og 01 (men det er længe siden det var 01!)) tilbydes flaske eller bryst
Kl. ca. 04.30 får bryst og sover videre til kl. 06.00.
Og imellem kl. 22 og 4.30 er der så mindst 4 opvågninger.

Jeg har været tilbageholdende med at tilbyde flere mellemmåltider, fordi jeg ikke synes hans mælkeindtag er stort nok. Jeg føler nemlig heller ikke jeg har ret meget mælk mere. I en uges tid ammede jeg kun een gang i døgnet fra hvert bryst. Hans portionsstørrelse af mos og grød er ca. 1-1,5 dl, vil jeg tro. Og han får selvfølgelig vand til maden, ligesom han ind imellem også får lidt mad i hånden at øve sig med.

Men, Helen, kan du hjælpe? Kan du se hvad der mon sker her, og har du måske en slagplan for hvordan jeg får min søvn tilbage? Hvorfor er han så svær at ’komme til’ om natten? Hvorfor kan jeg ikke berolige ham med andet end at løfte ham op? Jeg tror virkelig ikke han har ondt, for der er intet at mærke på ham om dagen eller under dagslurene. Så hvordan får jeg givet min søn ro? Og hvis det er for lidt mælk, der kunne være grunden, hvordan får jeg så hældt mere på ham?

Far arbejder, og derfor har jeg altid taget nætterne, men lige straks har far ferie, og så kan han være inde over nætterne.

Åh, hvor jeg håber du har et par guldkorn oppe i ærmet til mig.

Mange hilsner
E.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce