Annonce

Annonce

Svar: Hvad dælen er der gået galt?


2. november 2012

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Charlotte

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du undrer dig og jeg kan også godt forstå at du bliver bekymret, når jeres datter nærmest fra den ene dag til den anden ændre opførsel. Mit umiddelbare bud er at hun lige nu gennemgår en rigtig stor udvikling både motorisk og mentalt og at det er med til at give den forandring I oplever.

Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun er bevidst om at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Hun begynder at forstå, at hun kan kalde på jer, og I kan komme fra et andet rum, ligesom hun fornemmer at når I går, så er I ikke væk for altid, I kommer tilbage igen.

Hun begynder også at få lidt fornemmelse for at verden kan være farlig og at det hele ikke bare er sjov og ballade. I stiller flere krav til hende, I siger mere og mere nej i løbet af dagen, I forhindrer hende i mange af de ting hun gerne vil selv. I holder f.eks. fat i hende, når I er ude at gå, fordi hun ikke må løbe ud på vejen, eller fjerner hende fra ting hun vil have fat i - eller fjerner ting fra hende, som hun ikke må få fat i. Hun møder også modstand fra andre børn, de tager legetøjet fra hende, de skubber til hende - mange børn bider i denne alder, river i hår osv. Hun bevæger sig også mere og mere rundt, skubber ...


Annonce

... måske sin høje stol hen til bordet og klatrer op, hun går/løber hurtigere og falder og slår sig og det er alt sammen med til at gøre at hun lige nu har mere farefornemmelse end tidligere.

Det kan derfor godt være dette som gør at hun både bliver lidt utryg ved at gå ind i et tilstødende lokale, bliver lidt utryg ved mørke - nogle børn bliver også utrygge ved vand i denne alder og vil pludselig ikke i bad. Det kan være svært for hende at finde ud af at lade sig trøste, for på den ene side vil hun så gerne selv og hendes spirende selvstændighed blomstrer lige nu - og på den anden side, så er hun også stadig meget hjælpeløs og har rigtig meget brug for jer, jeres forståelse og omsorg.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så nogle gange, når hun bliver ked af det og der ikke rigtig er noget der virker, så vil det være rigtig fint at I "bare" er der, forsøger at vise hende medlidenhed "såå skat, er det hele bare så svært, sååå" - ikke stiller nogen krav, ikke stiller spørgsmål, men bare er der, lytter og forsøger at trøste - netop ved at vise forståelse og give hende masser af fysisk kontakt :)

Læs gerne to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om gråd og trøst" ...:)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce