Brev:

Tryghed og gråd

Hej Helen

Mit liv som mor startede efter en meget lang fødsel, som endte med akut kejsersnit i fuld narkose. Da jeg vågnede blev jeg meget chokeret over jeg stadig oplevede voldsomme smerter, jeg havde ikk sovet i flere dage. Hvorefter jeg får at vide min datter er kørt til et andet sygehus og jeg først kan se hende næste dag. Jeg er derfra helt ude af mig selv og reagerer med enorm angst for mine smerter og søvnløshed.

Næste dag, da min datter ankommer, får jeg ikke lov at se hende, hilse på hende, mærke hende i mit eget tempo, da jeg ikke er ved mine fulde fem. Bliver bare kommanderet tøjet at og får serveret min datter til brystet. Dette oplever jeg meget krænkende og ubehageligt.

Alt dette førte til en voldsom belastelses reaktion, min mand passede hende om natten, jeg sov ikke. Jeg var bange, bange for hende, bange for hun var ved at dø, bange for selv at dø, bange for mig selv, bange for det hele, i stor sorg. Passede hende om dagen i denne panik og ente på psykiatrisk afdeling, da jeg ikke ku sove, selv på den kraftigste sovemedicin, min psykiater kunne udskrive. Der var vores datter 4 uger. Der gav jeg min sorg fri og acceptere min frygt for jeg aldrig ville kunne blive rask og tage mig af mit ønskebarn. Så sov jeg halvanden døgn og kom på benene i løbet af 4 dage. Og fik mod til at tage hjem. Og min mand ...

... startede arbejde da hun var 8 uger og jeg blev mig selv og mer til, jeg blev mor.

Derfor har vi aldrig haft hud mod hud kontakt, da jeg også opgav amning dag 3. Da det hele var og blev som det blev.

Hun er en glad pige der trives rigtig godt, hun er særligt sensitiv som sin mor, og vi har det rigtig dejligt sammen, da vi taler samme sprog.

Der er dog et sted jeg af og til bliver usikker på hvad jeg bør gøre. Når hun er træt, overstimuleret og har brug for at slappe af, ville jeg jo ønske over alt i verden at jeg kunne putte hende ind til mig med en dyne og gi hende den ro hun har brug, nusse hende og gi hende tryghed i min favn på mit skød eller lignende. Hun spænder flitsbue i hele kroppen og græder og det er her min usikkerhed kan opstå. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvordan jeg trøster hende "rigtigt". Ville det være ok i denne situation at lade hende græde, spænde flitsbue, og se om hun kan finde ro hos mig i sofaen, og hvis det er, hvor lang tid må hun græde hos mig før jeg finder en anden løsning? Vi har kropsnære hyggestunder hvor vi bare sidder tæt og nyder det begge 2, når hun får flaske eller vågner fra sine lure i barnevognen og når hun ellers tillader det

Jeg håber du kan give nogen råd om denne situation, så jeg slipper af med usikkerheden omkring det. Hvordan pokker bør jeg gribe det an?

Hilsen

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar

14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: