Svar: Hjælp til far og datter - og mor!

---

Kære søde du

Først et stort tillykke med at du venter dig - det var da en fantastisk nyhed, du har jo tidligere skrevet til mig at I gerne ville have en lille mere, men at det ikke rigtigt lykkedes .. .:) Hvor skønt! Men naturligvis også hårdt, når I har en 3 årig, der naturligt sætter krav om at have sin mor for sig selv ...

Jeg tænker at der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.

For det første, så mærker jeres datter godt, at der sker ændringer nu hvor du er højgravid. I taler naturligt om den lille der skal komme, I kikker på babytøj, gør klar, finder nogle af hendes gamle ting frem. I taler med familie og venner, de kommenterer på din mave, den lille der sparker osv. Og du begynder højst sandsynligt at kræve lidt mere selvhjulpenhed af din datter nu. Du kan ikke bære hende som du plejer at gøre, - hun skal gå selv, du kan ikke bukke dig ned og hjælpe hende, - hun må lige prøve selv, og du fortæller jo faktisk at du ville ønske at far kune tage mer over, så du kunne finde overskud - og det mærker hun. Hun kan godt mærke at du forsøger at skubbe hende over til far, at du skubber hende lidt fra dig og det gør hende faktisk ekstra klyngende ...

Derudover så er der hele problematikken med at du altid har været der, det har altid været mor som har puttet, badet, hentet og bragt, læst mest historie, trøstet når hun faldt osv. I har været rigtig meget sammen og det er super dejligt og fint og naturligt har det været sådan, fordi far har arbejdet rigtig meget og af gode grunde ikke har kunne være så meget omkring hende som du, fordi han ikke har været hjemme.

Derfor har det sandsynligvis også ofte været sådan, at du per automatik har taget over, når hun har skulle skiftes, trøstes eller andet. Det har været lidt lettere og er gået lidt nemmere, hvis du har gjort det - du har måske nogle gange ligefrem signaleret at far ikke kunne gøre det ligeså godt som dig, måske kritiseret ham for det tøj han har valgt at give hende på, eller måden han har lavet grøden på eller? Det er ikke sikkert, jeg gætter - det er kun måske ...

For det har rigtig stor betydning hvordan du signalerer overfor jeres datter at far kan fuldt ud ligeså godt som dig. Det har rigtig stor betydning at hun hører at du bakker op om at far kan, at du ikke tager over, at du ikke retter på far, men at måden han gør det på er fuldt ud ligeså god som måden du gør tingene på.

Det er også rigtig vigtigt at hun mærker at I forældre er glade for hinanden. Det er rigtig vigtigt at hun ser at I knuser, kysser, krammer, holder i hånd osv. At der mellem jer to er et særligt bånd. Ikke at hun skal føle sig uden for og hvis I krammer og hun gerne vil være med, så skal hun naturligvis det - men det handler mere om at I signalerer at hun ikke kan spiller jer ud mod hinanden. I skal fremstå som en enhed overfor hende.

Og det gælder f.eks. også når hun kræver at far ikke må sidde ved bordet. Så er det vigtigt at I er enige om at sådan siger man ikke. Hos jer kan alle sidde med ved bordet og alle har en ...

---

---

... plads. Det er her fint nok at markere jer og jeres holdninger. I kan dog godt vælge så at lade det være op til hende, hvordan man sidder, så hun bestemmer, hvem der sidder på hvilken stol, ligesom I nogle gange kan bestemme at "i dag sidder mor og far ved siden af hinanden", så hun på den måde igen hører, at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden, at I vil hinanden.

Når hun f.eks. siger "mor jeg skal tisse", så kan du godt sige "det er godt skat, far går med dig" - uden at spørge om far kan gå med, eller lægge op til at det kan diskuteres. Det er sådan det er, og far kan ligeså godt som du kan. Og du må gerne holde fast i det "nu hjælper far dig, jeg er lige i gang med at ...", så hun direkte hører det og der sættes ord på.

Far skal så samtidig også forsøge ikke at blive fornærmet og trække sig. Hvis hun mærker at hun kan påvirke far på denne måde, så bliver det også ekstra sjovt at udforske hans reaktion og dermed kan hun fide på at afvise ham mere og mere, for at se hvad der sker. Ikke for at være bevidst ond eller have bevidste bagtanker om at gøre ham ked af det, men mere en undren, en udforskning i hvordan kan jeg med min reaktion få andre til at reagere - hvad gør det, jeg gør, ved andre - som er meget vigtigt læring netop i 3 års alderen.

---

---

Så far må nogle gange godt gøre det modsatte, - i stedet for at trække sig f.eks. sige "hvad din lille bøllespire, må far ikke hjælpe dig?! Ved du hvad vi gør ved bøller her i familien, dem kiiiiiilder vi!" og så tage fat i hende, holde hende, kilde hende osv. så hun får masser af fysisk kontakt og får det modsatte af hvad hun afprøver - i stedet for at far trækker sig, i stedet for at mor tager over, så kommer far meget tættere på og han får vist hende, at han rigtig gerne vil hende :)

Og så vil det være rigtig godt, hvis far og datter kunne gå til noget, som kun er for de to. Det er kun for dem og mor er ikke med og hvis hun spørger far om ikke mor skal være der, så svarer far "nej det er kun dig og mig skat" og forklarer hende at han vil hende rigtig gerne og at de får det super hyggeligt. Og spørger hun dig, om ikke du vil med, så svarer du "nej det er far og dig" og bakker op om at det er super skønt for dem begge to.

I skal naturligvis vælge hvad far sagtens kan og hvor det stadig er bedst at det er mor. Når hun f.eks. skal sove, så vil hun sandsynligvis blive dybt ulykkelig hvis ikke mor kommer og siger godnat og det er vigtigt at hun falder i søvn trygt og godt. Derfor skal I ikke kæmpe om hvem der putter, men gøre det til noget naturligt at I begge siger godnat. Far kan f.eks. godt være den der børster tænder og læser en historie og mor så den der efterfølgende kommer ind, kysser og siger godnat. I kan ikke kræve at far pludselig skal kunne det hele, hvis han ikke har gjort det før - men I kan godt begge bakke op om at deles om putningen, så det stadig foregår på en tryg og rar måde, og så der bliver sagt farvel til dagen og alle oplevelserne, på en god måde.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---