Annonce

Annonce

Brev:

Trodsalder - vil ikke noget


21. oktober 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Trodsalder - vil ikke noget

Hej Helen

Jeg er mor til Mathias. En helt fantastisk dreng på 2 år og 8 måneder.

I øjeblikket har han og vi det dog rigtig svært. Det er som om at han ikke vil noget som helst. Han har aldrig været rigtig god til at lege med sig selv, så vi har altid hjulpet ham igang, og leget meget med ham. Vi har tit haft et ønske om at han kunne lege selv nogle gange, men har aldrig rigtig fundet ud af at hjælpe ham til det.

I øjeblikket vil han dog slet ingen ting. Når vi foreslår noget, siger han konsekvent nej. Hvis vi går igang med det foreslåede alligevel, så bliver han sur (det kan man måske godt forstå, når nu han har sagt nej). Hvis vi bare sætter gang i en leg med legetøj, tegneredskaber, puslespil eller andet, så er han med i to minutter, og så bliver han irriteret på legen, giver op, og vil gerne have sin sut og tiger (sovedyret).
Det eneste vi kan holde han fokus på i op til 10-15 minutter er når vi læser højt eller synger og danser.

Han havde noget babylegetøj som godt kunne holde ham fanget i længere tid, og da han var to år var han helt opslugt af puslespil. Da kunne han sidde i op til en halv time og lægge puslespil der var beregnet til 4-5 årige, men nu er der intet der fanger hans opmærksomhed. Han leger aldrig med sit legetøj.

Det samme gælder når vi skal ud at lege, i skoven på besøg hos bedsteforældre eller andre steder hen. Han vil ikke med, løber sin vej og bliver ked af det, når vi giver ham tøj på. Det går heldigvis hurtigt over, og når vi først er ude, så synes han også at det er ok, men der går ikke lang tid før han siger at han gerne vil hjem. Tidligere har vi været meget aktive, og kun været hjemme for at sove, uden at det generede ham. Nu siger han hele tiden at han helst bare vil være der hjemme, og her hjemme gider han jo ikke at lave noget.

Det skal lige siges at han er meget intellektuelt udviklet af sin alder. Vi er med i et forsøg på Gentofte hospital, hvor han er blevet testet, og han er sprogligt og intellektuelt på niveau med en på 3 år og 8 måneder, altså et år mere end han er.

Vi kan godt tænke at han er lidt understimuleret, men vi ved ikke hvad vi skal gøre for at hjælpe ham.

Et andet problem vi ikke rigtigt ved hvordan vi skal håndtere, er at han kan ikke tåle den mindste modgang. Hvis han får et nej, eller skal have tøj på, eller noget andet, som han ikke lige gider, kan han flippe helt ud. Løber rundt i lejligheden, kaster med ting, slår og sparker. Han reagerer ikke på vores ...


Annonce

... irettesættelser. Når han kaster med ting siger vi bestemt NEJ til ham. Så laver han et rigtigt gavtyvesmil og gør det igen, eller slår ud efter os. Vi bliver meget provokerede af at han tilsyneladende ikke reagerer (et gavtyvesmil er selvfølgelig også en reaktion). Hvis vi hæver stemmen og bliver vrede (hvilket godt kan ske når vi føler os magtesløse og alt legetøjet er kastet ud over hele lejligheden), så hjælper det ingen vegne. Han fortsætter på samme måde og griner af os. Jeg ved godt at han ikke griner fordi han synes at det er sjovt, eller for at provokere os, men vi ved simpelt hen ikke hvad vi skal stille op, for at få ham til at lytte.

Sidst det skete og var meget voldsomt, endte det med at jeg tog ham på skødet og holdte om ham, så han ikke kunne slå og sparke. Jeg holde ikke så fast at han ikke kunne bevæge sig, eller så det gjorde ondt, kun lige nok til at han ikke kunne slå mig. Så sad jeg med ham og talte stille og kærligt til ham mens han skreg af sine lungers fulde kraft, at han ville ned. Først da han slappede af efter 15 min. og vi kunne snakke sammen, gav jeg slip og vi fik i fællesskab ryddet op efter ham. Det virkede, men det var ikke rart. Jeg brød mig ikke om at holde ham fast.

Generelt er der utrolig meget kærlighed, kys, kram, sjov og spas i vores hjem. Vi har læst om særligt sensitive børn og har en fornemmelse af at Mathias godt kan være særligt sensitiv. Han går i vuggestue og er generelt glad for det, men kan også godt have off-dage, hvor han bare slet ikke vil være med. Han kan også godt blive meget ked af det når det ikke er mig der kommer og henter ham, selv om han har fået af vide flere gange, at det er far, eller farmor.

Til sidst vil jeg også lige nævne at jeg er ved at afslutte mine studier og skriver meget og har meget aktivitet ud af huset på mærkelige tidspunkter. Det har stået på i et par måneder og der er to måneder til jeg er færdig. Jeg planlægger det sådan at når jeg er hos Mathias, så er jeg også meget på og har ikke mine tanker alle mulige andre steder, men der er to til tre aftener om ugen hvor jeg ikke er hjemme. Det kan jeg desværre ikke lave om på før jeg har været til min afsluttende eksamen og det bliver nok kun værre jo tættere vi kommer på. Jeg ved at det kan være en del af årsagen til hans opførsel, men det ændrer ikke på at vi skal håndtere det bedre.

Det var et meget langt brev. Jeg håber at du kan hjælpe os, for der er alt for få øjeblikke med kærlighed og overskud lige i øjeblikket.

Hilsen Anna

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce