Brev:
Ulvetimen hjemme hos os
Kære Helen,
Vi har en dejlig, vaks og viljestærk lille krudtugle på 18 måneder.
Han går i Vuggestue, og det går bare RIGTIGT godt, selvom det var ret svært for mig i starten at overlade ham til "fremmede" mennesker i ni timer om dagen.
Nu har vi vænnet os til det, og han stortrives dernede, han er meget nysgerrig og udforsker alt dernede. Pædagogerne roser ham rigtigt meget, og siger at han er så veltilpas og harmonisk og god til at "sige" hvis han ønsker noget...
Så langt så godt ;-)
Men-men-men: Fra det øjeblik, jeg eller min kæreste henter ham dernede, ved 1615-1630 tiden og så frem til han skal puttes til natten kl. 1900, så er vores ellers så dejlige og veltilpasse søn simpelthen en lille vranten og sur gut. Det starter når vi kommer hjem.
Så kan han brokke sig over alt, han får også nogle "raseri-anfald", og alt skal gå LIGE efter hans hovede. Jeg vil SÅ gerne give ham al min opmærksomhed og mit nærvær og min omsorg i de få timer vi har sammen i hverdagen.
Men det er som om, at intet er "godt nok"? Hvis jeg sætter ham fra mig, græder han. Men hvis jeg så tager ham op for at trøste ham, så bliver han også sur.
Åååha, jeg synes bare, at der kun er frustrationer og udbrud fra min lille søn i ulvetimerne!
Da vi begge arbejder fuld tid, er han 9 timer i Vuggestuen hver dag, og det giver mig konstant dårlig samvittighed. Også selvom vi har en rigtigt god vuggestue, hvor han som sagt stortrives. For at råde bod på de mange timer i vuggestuen, så prøver jeg at lege med ham, læse bøger, lege gemme, tumle lidt, lege pege-leg og hvad han nu kan lide. Men så brokker han sig også nogle gange...
Hvis vi begge er hjemme om aftenen, deler vi os op, sådan at den ene laver det praktiske, og den anden "er på" vores søn.
Men hvad gør vi forkert? Jeg kan ikke lade være med at tænke, om han bare har brug for lidt fred? Men er det "normalt"?
Og hvis jeg giver ham fred, så render han rundt efter mig og siger "moar-moar" indtil jeg smider hvad jeg har i hænderne, og sætter mig og laver noget med ham. Så er det fint for 2 minutter, og så bliver han træt/irritabel igen..
Når han ...
... får raserianfald, siger min intuition mig, at han IKKE må lades alene, og så sætter jeg mig hos ham og sørger for at han ikke banker sit hovede i gulvet, og så prøver jeg at ae ham og tale stille til ham.
Min kæreste synes vist at jeg er for blødsøden, men jeg har det altså ikke godt med, at min Lille K skal være "alene" når han er hysterisk.
På den anden side, så er der en del aftener hvor Farmand arbejder over, og vi er alene, og så bliver jeg jo nødt til at lave mad, vaske tøj, og smøre madpakke mens K er ved siden af mig. Men det foregår også under store protester og brok.
Tager han skade af at få de hysterianfald? Det er vores første barn, så har ikke noget at sammenligne med.
Jeg tror mest af alt, at jeg har brug for at vide, at det er ok at jeg bliver nødt til at ordne nogle ting selvom han er utilfreds...
Mit moderhjerte banker hårdt når han græder sådan, og jeg tror også det hænger sammen med, at mig og Lille K var alene 5 dage i ugen, fra han var 7 uger til han blev 13 måneder! Da skulle Farmand på forretningsrejse... Så prøver jeg at kompensere for al den tid hvor vi var SÅ meget alene, fordi jeg ikke vil have, at han skal mangle noget...
Lige for tiden "frygter" jeg bare de dumme ulvetimer hver dag når jeg tager fra arbejde, åha-da...
Jeg er også gravid i 10 uge og har kvalme og er træt, og synes ikke det skal gå ud over min lille K. Men nøøøj jeg er træt i disse uger, og nogle dage drager jeg en lille lettelsens suk når han er puttet kl 19.... Men det er jo også lidt "forkert", for jeg elsker min bette mand, og står på pinde for ham...
Hvad kan jeg/vi gøre bedre, Helen? Og hvorfor mon han sådan skifter humør efter vuggestue? Hvad gør vi forkert?
Han bliver også gal når vi vil pusle ham, og skifte tøj, og børste tænder. Men der er ingen kære mor, he he, det SKAL han... Vi har prøvet alt for at gøre de kedelige ting mere sjove, men det der ser ud til at virke bedst er, at vi bare får det overstået hurtigt mens jeg holder øjenkontakt med ham og synger eller taler sagte til ham....
Nå det blev da vist langt, men håber du har nogle gode råd.
Kærlig hilsen
moren til K
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!