Annonce

Annonce

Brev:

Stadig urolig nattesøvn


9. oktober 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Stadig urolig nattesøvn

Kære Helen

Tak for dit svar ang. mad og dårlig nattesøvn. Der var flere ting, som jeg kunne bruge. Jeg skriver dog igen, fordi nattesøvnen stadig er usammenhængende og urolig. Vores lille pige er stadig småtspisende, men siden sidst er vi begyndt at give mere mos (grønsager/kød) i stedet for primært brød eller stykker af mad - og det går meget bedre!

Hun endnu ingen tænder, så måske er hun bare ikke klar til at indtage et måltid ved at tygge. Hun får dog stadig stykker af mad til at øve sig med. Alt i alt, så spiser hun meget mere, men det ser ud til at gå udover mælken, da hun nu er endnu mindre interesseret i flasken, så vi har døgn, hvor hun måske får 100 ml i alt fordelt på 3 flasker. Det er virkelig en svær balancegang ml mad og flaske. For tiden vil hun jo helst have natgrød, men burde jeg droppe den til fordel for at hun måske tager mere af flasken?

Det var det med maden.. Som jeg nævnte sidst, så trives min pige om dagen. Hun smiler, kryber og øver sig i at stå på alle fire og rokke frem og tilbage. Hun er nem at lægge til formiddagslur (sover ca 1 time) og eftermiddagslur (sover ca 2-3 t). I de sidste to uger er hun gradvist startet op i dagpleje, og selvom hun er ulykkelig, når jeg går, så er hun ved at blive tryg ved stedet og dagplejeren - dejligt. Vi har fint fået tilpasset hendes lure om dagen (vækker hende tidligere om morgenen), så hun sover også fint der. Dog har dagplejeren også svært ved at få mad i min pige, men det lykkedes nogle dage - flaske vil hun slet ikke i dagpleje.

Dagen er altså en slående kontrast til natten, hvor hun jo bare er ulykkelig og slet ikke kan finde ro. Nu har det stået på i snart 6 uger, og jeg føler mig bare så magtesløs, fordi intet tilsyneladende hjælper. Jeg vil prøve at beskrive vores putteritual og hvad jeg gør om natten, så kan du måske komme med nogle nye ideer.

kl 19: i bad, pusles, med ind i stuen og leger lidt

kl 19.20: natgrød (fuldkorn, kiwi, fiberdrys, ekstra mælk i grød), leger videre efter måltid

kl 20: flaske og puttes. Nogen gange sover hun næsten i arm v flasken, men registrerer som regel lige at hun kommer i seng. Andre gange går jeg frem og tilbage og hun får tilbudt flasken liggende. Det ender ofte med at hun falder i søvn på et af mine "besøg" med min finger i hendes hånd. Hun har en sutteklud, som hun sover med både nat og dag. Især om dagen kan man se, at hun bliver rolig, når hun får den op til kinden.

kl 22.15: gråd-klynk. Har tabt sutten. Sover videre, når hun får sut

kl 22.45: ...


Annonce

... gråd-klynk. Tabt sut. Lidt urolig, sparker med ben, prøver at sætte sig op. Jeg lægger hånd på hende, siger "shh" eller synger lidt. Efter ca 15 min er hun blevet rolig og jeg går ud (håber at hun falder i søvn)

kl 23.15: gråd-ulykkelig. Sparker og slår rundt i sengen. Jeg tager hende op. Prøver at vugge lidt/trøste. Her er hun som regel så vågen at jeg vil forsøge med natflaske nr 2 (især hvis hun ikke rigtig tog noget, da hun blev lagt kl 20). Hun bliver vugget i mine arme/over skulder medens jeg varmer flasken, men der er stadig uro. Hun bliver sur, når flasken gives, men overgiver sig til et par slurke (måske 30 ml), hvorefter hun bliver tosset. Så er det at natten bliver laang. Jeg forsøger at lægge hende, når hun endelig er rolig og næsten sovende, men hun ligger kun i få minutter før hun vækker sig selv med ulykkelig gråd og motorisk uro. Sådan kan jeg gøre 2-3 gange.

Jeg har også givet vand samt forsøgt med barnevognen om natten - ingen mirakelkure :-( Jeg har et par gange i desperation taget hende med ind i vores seng, og det kan give hende ro at holde mig i hånden, når hun pludselig vågner, men ikke altid. Det ender i hvert tilfælde med at efter nogle timer, så falder hun i søvn på mig, og enten sover vi sammen eller også lægger jeg hende med stor forsigtighed. Hun er vågen igen efter max 3 timer, hvor hun får sin sidste natflaske (for tiden tager hun også meget lidt her, dvs. 10-50 ml), og som regel er hun nemmere (men ikke nem) at få til at sove videre herefter.

Kl 6-6.30: vækkes for at komme i dagpleje, får morgenmad, og vi skal videre på arbejde...dvs jeg starter på mandag, hvilket jeg gruer i lyset af den dårlige nattesøvn :-(

Jeg håber ovenstående giver mening. Det er efterhånden mange nætter, som ikke er helt identiske, men det er dog de samme "teknikker" jeg bruger, som tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt til at give min kære lille pige rolige nætter..

Til fortællingen hører, at hun i forbindelse med opstart i dagpleje har haft to omgange med feber, og døjer med snotnæse - så der er nogle nætter, der simpelthen kan forklares med sygdom, men som sagt har hun haft dårlig nattesøvn i ca 6 uger, så der er andet end sygdom på spil. Hun har også tabt sig lidt, selvom hun lige er begyndt at spise større portioner mos/grød. Faktisk har hendes vægt stået stille på de 8 kg siden hun var ca 7 mndr, hvilket passer med det tidspunkt hun begyndte at krybe og samtidig miste interessen for mad. Hun er fra d 21-01-12.

Mange hilsner
træt mor til dejlig pige

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce