Svar: Storebror
Kære Mor
Tillykke med den lille ny :)
Det lyder helt naturligt, at jeres dreng reagerer på at være storebror. Det er dejligt for ham, men det er også svært. Jeg ved fra dine andre breve, at han ud over den lille ny I har fået også har en lillesøster på 2 år - og det er naturligt at han i en krise lige nu, hvor han skal være sikker på at I ser ham. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der naturligt en konkurrence mellem jeres tre børn og det handler om at de vil være sikre på at have lige meget ret til jer forældre, at I ser dem lige meget, at der ikke er forskel. Og især jeres ældste dreng har brug for at vide og mærke dette.
Det kan sagtens være at I ikke gør forskel og at I er meget opmærksomme, men han har brug for at vide, at han har en særlig plads i jeres familie.
Søskendejalousi skal tages alvorligt, for der er store følelser på spil. Det er følelser som sorg, angst og vrede. Det er sorgen over at have mistet jer, ikke at have jer for sig selv mere. Det er angsten for at I bedre kan lide den lille ny, end I kan lide ham og det er vreden over at I har bragt denne situation ind i hans liv ...
Søskendejalousi er helt naturligt og jeres dreng vil ikke komme hen og sige til jer "jeg føler du foretrækker baby fremfor mig" - han viser sin smerte ved f.eks. rent fysisk at slå, sparke, ødelægge ting eller andet og måske nogle gange ved at virke meget provokerende i sin opførsel. Og det han søger er at I ser ham.
Det er rigtig vigtigt at han føler sig som en del af jeres familie. Han skal føle sig hundrede procent sikker på at I elsker ham ligeså højt som I elsker de to andre og I skal fortælle ham direkte, at han er noget særligt og at ingen kan tage hans plads.
Fortæl ham direkte at du elsker ham overalt på jorden og at du er så glad for at du har ham. At han er en rigtig dejlig storebror, som bare kan så meget fordi det kan man, når man er 4 ...
... år i forhold til at være 2 år og være baby. Fortæl ham, hvordan han var da han var en baby og da han var to år - alle børn elsker at høre om sig selv:)
Fortæl ham, hvorfor I nogle gange bliver irriterede på ham og hvis I skælder meget ud, så forklar ham at det ikke er meningen - at det er forkert af jer og I vil prøve at lade være! Du skriver at han er meget aggressiv og I ved ikke, hvad han kan finde på. Også i børnehaven mærke de en kraftig reaktion. Det er enormt vigtigt at I er opmærksomme på ikke at gøre ham til syndebuk hele tiden, det er ikke altid ham der skal have skæld ud, bare fordi han er den ældste ... Han har lige nu ekstra meget brug for at I ser ham og I skal sige til jer selv, at det faktisk er når han opfører sig værst at han har allermest brug for jer!
Man plejer at sammenligne det med at ens partner kom hjem med en ny kvinde ... Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Han sad og kælede med hende, nussede, dikkede, legede osv. Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Det er egentlig et fint billede af, hvad det er for følelser der naturligt kommer op i vores børn, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...
Jeg tænker at du i en sådan situation sandsynligvis ville have rigtig meget brug for at din mand prioriterede at være sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig og puttede med dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ... Og det er præcis det jeres dreng så fint giver udtryk for, når han opfører sig "dårligt". Han har rigtig meget brug for at mærke, at I stadig holder rigtig meget af ham :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.