Brev:
Redskaber til sensitiv storebror med signalstærk lillesøster søges
Kære Helen
Først; tak for dit svar ang. vores signalstærke datter. Det var meget brugbart - selvom "gør sådan, så sover dit barn" alt andet lige havde været federe end "det her vil være en udfordring i adskillige år endnu" :oD. Nej, seriøst - du gav mig nogen gode redskaber til at håndtere - og acceptere - livet med min lille naturkraft.
Nå, men grunden til at jeg skriver igen, er den lille storebror på 3. Han er temmeligt sensitiv på en del områder, noget vi ikke opfatter som et problem, men det giver selvfølgelig nogen udfordringer. Vi synes faktisk selv vi er ret gode til at finde balancen mellem at skærme ham på den ene side - og give ham succesoplevelser uden for hans komfortzone på den anden side.
Han blev storebror da han var 2, og har aldrig reageret synderligt på det. Han var hjemmepasset indtil han startede i børnehave i August i år, så der kom bare en mere ind i familien og det var helt fint for ham.
Men efter at lillesøster begyndte at gå for godt en måned siden, kan vi mærke at konfliktniveauet er steget. Eller rettet - hans "panik-niveau" så at sige. Han er ret sensitiv omkring sit personlige rum, og bryder sig ikke om voldsomme børn som kommer for tæt på, skubber eller ikke respekterer at han trækker sig. Han er blevet meget bedre til at håndtere det, men en lille tromlende 1 årig som kommer væltende og vil være med, er simpelthen for meget for ham nogengange.
Vi kan sagtens skelne mellem når han bare er en 3 årig lille bandit som skubber/kaster ting efter hende/hiver ting ud af hånden på hende fordi det skal afprøves og fordi han kan - og når han reagerer fordi han ikke kan håndtere at hun er der, og får skubbet hende for hårdt væk eller slået ud efter hende i "panik".
Det bliver selvfølgelig værre når han er træt, hvilket vi også er obs på. Han ved at han gerne må gå ind på sit værelse og lukke døren hvis han har brug for fred, men når ...
... han befinder sig i fællesarealerne, så er hun der altså også, og man kan ikke på samme måde bede hende gå afsides for at få fred.
Vores problem er at vi ikke helt ved hvordan vi skal agere når han reagerer meget voldsomt overfor hende. Det er så snublende nær at skælde ud over at han skubber eller skriger af hende, men det er jo ikke specielt hensigtsmæssigt at han får af vide at han skal stoppe lige nu, når problemet er at han mister kontrollen! Vi prøver at sige ting som "du skal huske at være forsigtig med din lillesøster" "lad være med at skubbe, det er ikke rart for hende, bed hende om at flytte sig" "Lad være med at skrige af hende, hvis du har brug for hjælp så kald på os, så hjælper vi dig" eller lign. når han er i et mode hvor han kan høre hvad vi siger, og "find noget hun gerne må lege med" eller "kan du finde på en leg hvor det er ok hun er med" når han bliver vred over at hun kommer og blander sig i det han leger med. Men vi mangler redskaber til hvad vi skal sige til ham når han flækker på langs over hende. Hvordan får vi signaleret at det ikke er ok at skrige hende ind i hovedet eller slå/skubbe/sparke, samtidigt med at vi viser ham at vi godt forstår han reagerer fordi han ikke lige kan rumme situationen?
Det skal lige siges at de faktisk godt kan lege sammen når han kan rumme det, vi har ikke indtryk af at han reagerer mod hende som sådan, mere det at hun invaderer hans "rum". Og det meste af tiden er de vældigt glade sammen, det er slet ikke hele tiden han har problemet. Vi oplever heller aldrig at han skubber hende væk for at få mors eller fars opmærksomhed, ikke at jeg ved om man overhovedet taler om søskendejalousi i den alder, men det oplever vi i hvert fald aldrig.
Venlig hilsen
Mette
Ps: Og så kan han iø - som den eneste i huset - fuldkommen sove fra når hun brøler. Det er lidt imponerende når man tænker på hvor lydsensitiv han er :o)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.