Annonce

Annonce

Svar: Sover dårligt om natten – får for lidt mad?


21. september 2012

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til dejlig pige

Tak for dit brev og dejligt at du har fået lyst til selv at skrive til mig :)

Det lyder som om at du et eller andet sted må acceptere at hun ikke spiser store mængder og er det man kan kalde en "småtspisende pige". Og det er faktisk okay - hun vejer godt 8 kg og måler 71 cm og lyder på den måde ikke til at mangle noget. Hun optager således næringen godt af det hun spiser, så det må du holde fast i.

Små hyppige måltider er vigtigt. Og nej, hun bør ikke springe et måltid over for at få større appetit til det næste. Det er bedre at hun får lidt og tit. Men antallet af flasker bør skæres ned og jeg vil anbefale at du lige nu forsøger med fire flasker i døgnet - tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hun skal altså ikke længere have så mange flasker i løbet af natten.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske

Morgen 7.30: Havregrød/speltgrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Tilbydes også frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9.30-10 uden flaske

Frokost 12: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller frost eller det kan være rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Mellemmåltid 13.30: En banan, anden frugt frugtmos/frisk frugt i hånden at gumle på selv.

Flaske og puttes til anden lur ca kl 14 eller 15 alt efter hvor lang formiddagsluren har været

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Udgangspunktet er jeres mad, men du må som nu også gerne tilbyde lidt mad fra glas eller frost. Du kan variere mellem hjemmelavet og færdiglavet, for at få hende til at måske at spise lidt mere .. Suppleres med lidt brødskorper, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv ...

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes evt en lille godnatgrød som del af putteritualet

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter videre uden at blive tilbudt yderligere mælk ... Det kan også være at hun vil trives bedre med en rytme, hvor hun får flaske kl 20 kl 01 og så igen tidlig morgen og det er også helt okay.

Om ...


Annonce

... natten må du i stedet for flasken prøve at berolige hende med hænder, kærtegn, stillingsskift og virker hun tørstig og er vågen til det, kan hun få lidt vand af en kop, men som udgangspunkt bør hun kunne sove 5-6-7 timer uden væske om natten.

Du kan bruge mme i hendes grød og det vil være godt at du variere mellem færdiglavet og hjemmelavet .. Du kan også prøve med sødmælk i grøden for at se om hun spiser mere, hvis hun bedre kan lide smagen af dette - lidt sødmælk må hun godt få ...

Du må sikre hendes behov for jern ved at tilbyde hende dagligt jerntilskud, når hun ikke får mme nok. Og du må sikre hendes behov for kalk, ved at få det mme i hende, som du kan og så også give f.eks. lidt tykmælk og lidt ost.

Du skal ikke spekulere i om hun spiser ½ dl. eller mere eller måske lidt mindre - lidt har også ret og hun udvikler sig fint, tager godt på og virker til at trives trods sit lidt sparsomme indtag - hold fast i at du har en pige, der umiddelbart har det godt, selvom hun er småtspisende ... Du skriver at de sundhedsplejersker du har haft besøg af ikke har kunne finde noget, så din datter må være okay ... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skal være opmærksom på at hun ikke falder i søvn med sin flaske i munden, men lige registrerer at hun sover uden, ellers vil hun kunne søge den igen og igen, fordi hun har lært at sove med den .. Og da hun ikke drikker ret meget, så kunne der ligge en vis tryghed i flasken, mere end et reelt behov for væske ... Det handler om hvad søvnassociationer hun har og flasken kan her være en mindre god association ...

Et måltid skal ikke trække ud, skal jeg sætte tid på, så brug ca 20 minutter og ikke mere, hvor I sidder ved bordet, spiser sammen. Der skal både være mad som du giver hende, og mad som hun selv kan sidde med. Netop når måltiderne ligger så tæt, så må du berolige dig selv med at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt til det næste. Og det går ikke at et måltid kan tage 5 kvarter, så skal hun jo næsten have næste måltid, når første er færdigt ...:)

Alder og udvikling spiller naturligt også ind på søvnen og giver uro om natten, så hele forklaringen skal ikke hentes i hendes indtag af mad og mælk. Men som du selv skriver, så er der naturligt ofte en sammenhæng mellem dagens rytme og hvordan barnet sover om natten :)

Jeg håber at mine tanker og plan for dagen hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce