Brev:
Rasende 7 årig
Hej Helen
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Håber du kan komme med et par tips, for lige nu har jeg lyst til at løbe langt væk hjemmefra.
Min datter bliver syv år om en måneds tid. Hun er sund og rask, hurtig til at lære og god til sport. Hun er aktiv, og har ingen problemer med at finde legekammerater. Hun er fuld af humor og oftest meget omsorgsfuld. Hun er ikke bange for at prøve nye ting, får hurtig kontakt til andre børn og andre forældre syntes hun er sjov og "altid så glad" når de møder hende. Hun opfører sig også pænt ude hos veninderne. Men her hjemme eskalerer det. Hun har indenfor det sidste år udviklet et kæmpe temperament. Hun er inden for de sidste 2 år blevet storesøster og er flyttet til en ny by, men det er ikke som om det er det der trykker. Far er som oftest kun hjemme i weekender, men afspadserer ofte, det virker heller ikke som om det er det.
Der skal ingenting til hun eksploderer. Det starter om morgenen, hvorfor må man ikke have sommertøj på, når der er koldt. Hun råber og skriger altid over tøjet, hun råber over morgenmaden og når der skal bades eller børstes tænder får den hele armen igen. Hun raser og spytter, råber og skriger og kommer med trusler. Og vender man ryggen til hende og går, som jeg ofte har gjort, fordi jeg har fået nok, efter flere advarsler og overtalelser, så bryder hun grædende sammen og siger undskyld. Men det starter hurtigt op igen. Jeg har gjort alt for at prøve at få styr på situationerne, jeg har varslet hende hende inden badet mm, så hun kan gøre de ting færdige hun er ved, jeg har sagt hvad jeg forventer, jeg har fundet tøj frem i fællesskab med hende om aftenen (men hun vil ikke have det på om morgenen), kort sagt alt. Jeg kan ikke finde på mere.
Nu er hun også begyndt at rase over lillebror, og jeg syntes det er helt urimeligt han skal chikaneres fra morgenstunden midt i morgenmaden. Det er rigeligt, jeg får en dårlig dag. Idag skreg hun så meget over tøj og tandbørstning at hun ikke fik morgenmad, som hun så også skreg over, og da jeg så gav ...
... mig og af to omgange ville tilbyde hende en hurtig omgang morgenmad... ville hun ikke have den. Først efter jeg havde smidt den ud.
Jeg bliver så edderspændt rasende og provokeret over hendes opførsel. Jeg ved godt jeg burde kunne rumme min datter og give hende plads. Men det har stået på så længe og jeg føler mig ret alene om dette her. Min mand får samme ture, og de ender på samme måde. Så weekenderne hvor familien burde hygge sig, bliver oftest også ulidelige og anspændte.
Hvad søren sker der med hende, jeg ved godt, hun udvikler sig i en rasende fart, men hvordan får vi styr på det her. Jeg har prøvet med et system, hvor slikposen til fredag, bliver mindre og mindre pga dårlig opførsel. Det har ingen virkning, selvom hun tydeligvis gerne vil have slikket. Ingen tv/pc har heller ingen virkning. Jeg har sendt hende på værelset (sker ofte), ingen virkning. Oftest skal hun næsten skubbes derind, og det giver mig bare denne øv følelse af at jeg bruger magt og sådan er jeg ikke. Men hun skal s.. derind når jeg siger det. Jeg har fortalt, hende hvordan jeg får det, når hun opfører sig sådan og at jeg elsker hende, jeg har rost hende, når hun gør noget godt, lavet aftaler og ordninger. Ja you name it. Hun har set mig græde, og vi har grædt sammen og talt ud om det og lovet at vi begge prøver igen..... lige indtil næste eftermiddag, så raser hun igen. I skolen siger, de hun altid er glad, så det påvirker hende åbenbart ikke. En dag kørte jeg op i frikvarteret, for at sige undskyld fordi vi var blevet rigtig vrede, men hun gav bare en hurtig krammer og var nærmest upåvirket. Så jeg lider åbenbart mere end hun gør. Ville jo bare ikke, hun skulle have en dårlig dag i skolen.
Lige nu er jeg bare brændt helt ud, det gør så ondt, at jeg ikke kan rumme min datter og jeg har så ondt af hendes lillebror, som skal opleve det postyr hver dag. Søde Helen, jeg håber, du kan give mig lidt håb, sig det er en fase eller komme med et par forslag, for jeg orker hende ikke lige nu... og alligevel savner jeg hende SÅ meget.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.