Svar: Hygge med mor uden pylren

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg tror bestemt ikke at du gør noget galt og det du fortæller oplever rigtigt mange forældre.

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når du går om du kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer. Hun kan ikke forklares, at du ikke forsvinder.

Hun har også en alder, hvor hun begynder at øve sin separation mere og mere fra dig. Hun går mere og mere rundt på egen hånd og øver sig i at bevæge sig mere og mere ude i verden alene. Og for at kunne dette, så er hun nødt til også at klynge sig. Hun er nødt til at føle sig ekstra godt tilknyttet for at kunne separere sig og derfor er hun lige nu i en separation-gentilnærmelses-fase.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.

De første tegn på at din datter var igang med at knytte sig til dig, var at hun begyndte at følge dig med øjnene, når du bevægede dig rundt, hun begyndte at smile mere til dig end til fremmede, hun faldt lettere til ro i din favn og med din trøst, end hvis bedsteforældre eller andre forsøgte at trøste. Og et vigtigt tegn på at hun er godt knyttet til jer er at hun bruger jer som en sikker base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på mors skød tør hun være lidt mere modig, charmerer hun lidt flere osv. Det er trygt at udforske verden derfra. Jeres datter har to primære omsorgspersoner - både mor og far - og det er rigtig dejligt at far hos jer tager så meget del i lillepigen. Jeg ved dog fra dine tidligere breve, at du har ammet rigtig meget og at nærheden mellem dig og jeres datter er stor og det er derfor naturligt at det er lidt sværere for hende at slippe dig - at det kræver lidt mere tid :)

Mange oplever børn ekstra klyngende, når de er i 8-10 måneders alderen. Det jeg også kalder ...

---

---

... separationsfasen. Det hænger ofte sammen med at de i den alder begynder at kravle og dermed udforske verden lidt mere på egen hånd. Og så sker det samme igen når barnet bliver 13-14 måneder og ofte begynder at gå mere omkring. Det er et stort udviklingsspring og den separation-gentilnærmelses-fase, som hun lige nu er i, handler om at hun på den ene side søger væk fra jer og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt og helt normalt.

Når du og jeres datter har været adskilt, du kommer hjem og I mødes, så vil hun naturligt klynge sig til dig, hun har brug for at mærke at du stadig er der. Hun kan ikke spørge hvor du er eller om du kommer igen. Og så pludselig får hun øje på dig og hun bliver glad og ked af det på en gang, det er overvældende og dejligt for hende og også forløsende og hun pylrer, græder måske "dér var min mor og jeg troede hun var forsvundet". Og naturligvis skal du være der for hende:)

Jeg plejer at sige at mor-depotet skal fyldes op. Det er vigtigt at have noget at tære af, når I er adskilt og for at få depotet fyldt op, så er I nødt til at være ekstra meget sammen, når I så er sammen. Du skal derfor kysse, kramme, kæle, putte osv. ekstra meget med din datter, så hun kan mærke at du er der.

---

---

Og det er vigtigt at du ikke bliver frustreret, skubber hende væk, bliver irriteret på hende for det er naturligvis en reaktion, som hun også vil søge at udforske ekstra og det kan naturligvis forstærke situationen.

Det kan være en god idé at du også giver hende noget at spise. Sidst på dagen kan et mellemmåltid være en rigtig god idé - det stabiliserer hendes blodtryk. Det er også en god måde at mødes på igen, sætte jer sammen ved bordet, spise lidt, snakke lidt sammen stille og roligt og på den måde lande og vænne sig til situationen, - nu er mor her igen :)

I min bog "Helens bog om dit barns udvikling" kan du læse meget mere om hvad der sker med jeres lille datter og hvorfor hun nogle gange reagerer som hun gør.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---